Arbejdsmiljøet i politiet:
Betjent mistænkes for at have udsat kollega for fysisk afstraffelse: Risikerer straf efter hundebid

Sk__rmbillede_2019-06-14_kl._15.26.12
Arbejdsmiljørepræsentant Claus Nørgaard ønsker ikke at kommentere hundebidssagen, der er blevet efterforsket. Men han fortæller, at der til tider er en hård jargon i politiet. Foto: Jonas Sivkær Pettersen/A4 Medier
En ung hundefører i Københavns Politis hundesektion blev i 2018 bidt af en tjenestehund. Københavns Politi mente, at sagen var så alvorlig, at de anmeldte den til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Nu afventes Statsadvokatens afgørelse i sagen.

En ung hundefører fra Københavns Politis hundesektion blev i 2018 bidt af tjenestehund i forbindelse med en øvelse.

Episoden blev anmeldt som en arbejdsskade, og nu viser det sig, at Københavns Politi fandt episoden så alvorlig, at de anmeldte den til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Politiklagemyndigheden fik til opgave at efterforske mulige strafbare forhold begået af politibetjente i tjeneste.

Der viser en aktindsigt fra Rigspolitiet, som A4 Arbejdsmiljø har fået indsigt i.

Ifølge A4 Arbejdsmiljøs kilder består det alvorlige i, at en ledende medarbejder angiveligt skulle have udsat den unge hundefører for en fysisk afstraffelse i form af et overlagt hundebid

I dokumenterne fremgår det, at DUP afsluttede efterforskningen den 29. marts 2019, og at Statsadvokaten i København nu skal tage stilling til, om sagen skal have retlige konsekvenser for en betjent i Københavns Politis hundesektion.

Den unge hundefører havde angiveligt sagt en sjov bemærkning til sin ledende kollega i forbindelse med en ordre, han fik fra vedkommende. 

Det er vigtigt, at befolkningen har tillid til politiet, og når politiet laver noget lort – og det hænder jo – skal der ryddes op.
Henrik Stevnsborg, juraprofessor i politiret og retshistorie ved Københavns Politi

Ifølge juraprofessor i politiret og retshistorie ved Københavns Politi, Henrik Stevnsborg, er anmeldelsen udtryk for, at Københavns Politi tager sagen meget alvorligt. 

- Det er ikke almindeligt, at politiet selv er anmelder i sådanne sager, men det forekommer.

- Københavns Politi og Rigspolitiet har interesse i, at der bliver ryddet op, hvis der foregår noget ureglementeret. Det er vigtigt, at befolkningen har tillid til politiet, og når politiet laver noget lort – og det hænder jo – skal der ryddes op. Det skal have nogle konsekvenser for dem, der har begået fejl, og dem, det er gået ud over, skal have en eller anden form for oprejsning, siger Henrik Stevnsborg.

Hundefører: Jargonen er vores ventil

Arbejdsmiljørepræsentant og hundefører i sektionen, Claus Nørgaard, har ingen kommentarer til sagen, men han fortæller, at tonen i sektionen ofte kan være hård og kontant.

- Der er af og til en hård jargon, men vi er ude på mange krævende opgaver, og jargonen er vores ventil i en arbejdsmæssig rå hverdag, forklarer Claus Nørgaard, der fredag overværede et oplæg i Arbejdsmiljøloungen på Folkemødet, hvor hundeførernes fysiske arbejdsmiljø var på dagsordenen.

Overlæge Jane Frølund fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital kunne i februar fortælle, at flere medarbejdere i Københavns Politis hundesektion har været henvist til hende på grund af hårdt, psykisk arbejdsmiljø i sektionen.

Jane Frølund Thomsen bekræftede i februar, at der kører en arbejdsskadesag med en ung hundefører, der har været udsat for et hundebid på jobbet.

Der er af og til en hård jargon, men vi er ude på mange krævende opgaver, og jargonen er vores ventil i en arbejdsmæssig rå hverdag.
Claus Nørgaard, arbejdsmiljørepræsentant i Københavns Politis hundesektion

Københavns Politis øverste ledelse bekræftede ved samme lejlighed, at hundebidssagen er blevet anmeldt som arbejdsskade. De genkender ikke billedet af, at tjenestehunden bed efter ordre fra dens ejer.

- Der er anmeldt en arbejdsskade i august 2018, hvor en medarbejder under en hundetræning desværre kom til skade med skulderen. Under en demonstration kom hunden til at ruske ham i armen, men medarbejderen havde et korrekt monteret bideærme på. Det var på kommando, at tjenestehunden bed, fortalte Rikke Laulund, stabschef i Københavns Politi.

- Vi tager alle henvendelser seriøst og vil nu undersøge den pågældende sag til bunds. Vi ser på sagen med stor alvor, lød det fra Rikke Laulund dengang.

Mobning og intimiderende adfærd

A4 Arbejdsmiljø har siden februar i flere artikler afdækket, hvordan det betændte arbejdsmiljø har martret hundeførerne i Københavns Politis hundesektion, der er den enhed i politiet, som rykker ud, når der er bål og brand i gaderne, og når der skal findes DNA-spor i mordsager.

Det er ikke altid sandheden, der bliver nævnt i pressen, men det har meget store konsekvenser for kollegerne, når der kører sådanne historier i medierne. Det dræner dem, og det, synes jeg, er synd for dem.
Claus Nørgaard, arbejdsmiljørepræsentant i Københavns Politis hundesektion

Arbejdsmiljøet i afdelingen har været dårligt på grund af mobning og intimiderende adfærd kolleger imellem.

Den intimiderende adfærd skyldtes en anonym klage om kritisable arbejdsmetoder med tjenestehunde. En gruppe medarbejdere i politienheden indsendte i 2014 en anonym klage til Københavns Politis øverste ledelse, hvor de beklagede sig over, at ledende medarbejdere angiveligt skulle have pålagt dem at bruge stødhalsbånd til deres hunde.

En tidligere ledende politiassistent og en politikommissær i hundesektionen har siden fået disciplinære bøder for at have truet og intimideret underordnede kolleger til afstå fra at udtale sig før afhøringer i Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

"Ingen kløft mellem medarbejdere"

Historierne i pressen har tæret på kræfterne i hundesektionen, erkender Claus Nørgaard.

- Det er ikke altid sandheden, der bliver nævnt i pressen, men det har meget store konsekvenser for kollegerne, når der kører sådanne historier i medierne. Det dræner dem, og det, synes jeg, er synd for dem, forklarer arbejdsmiljørepræsentanten.

I Rigspolitiets dokumenter, som A4 Arbejdsmiljø fået indsigt i, fremgår der følgende:

I februar stod den 45-årige hundefører ’Jack’ frem og fortalte, at ”der sker ting i hundesektionen, som ellers kun eksisterer i den kriminelle verden".

’Jack’ har tidligere været ansat i hundesektionen, men er i dag sygemeldt med stress, depression og symptomer, der kan tyde på posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) efter at være blevet systematisk mobbet af kolleger. Han fik i 2018 erstatning for sin arbejdsskade.

’Jack' mener, at der hersker en usund generationskløft mellem de garvede og unge hundeførere, hvor de garvede har styringen over hvilke arbejdsmetoder, der skal bruges.

Den udlægning køber Claus Nørgaard dog ikke.

- Unge og gamle hundeførere arbejder tæt sammen, og jeg ser ingen kløft. Der er nogle fælles opgaver, der skal løses, og der er ikke forskel på, om du er ung eller gammel i forhold til de opgaver, du får, siger han og uddyber:

- Der er ingen kultur med, at yngste mand laver kaffe. Sådan er det ikke. Jeg kan ikke genkende det, han siger. Det må stå for hans egen regning. Jeg har ikke yderligere kommentarer til den del.

Arbejdstilsynet gav i 2016 Københavns Politis hundesektion et påbud om at få rettet op på det dårlige arbejdsmiljø. Påbuddet blev efterlevet, og i dag har sektionen en grøn smiley, der indikerer, at der er blevet rettet op på problemerne.

A4 Arbejdsmiljø har forgæves forsøgt at få aktindsigt i Statsadvokatens arbejde med hundebidssagen, og det er fortsat uvist, om de er nået frem til en konklusion i sagen.

Københavns Politi står som anmelder i sagen om hundebiddet, viser en mailudveksling mellem Politiklagemyndigheden og Københavns Politi, da de den 29. marts 2019 blev underrettet om, at sagen nu ligger hos Statsadvokaten.
GDPR