Ekspert: Fleksibilitet kan ikke løse alt i kommunerne

Janne_Gleerup_05__1_
Janne Gleerup er forsker i arbejdsliv ved Roskilde Universitet. Foto: Privat
At øge fleksibilitet kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet og give kommunale medarbejdere en bedre balance i arbejdslivet, siger forsker Janne Gleerup. Men hun pointerer samtidig, at fleksibiel arbejdstid ikke er ikke løsningen på de grundlæggende ressourceproblemer i kommunerne.

Fleksibilitet er godt, men fleksibilitet er ikke alt.

Sådan siger Janne Gleerup, der er forsker og lektor ved Roskilde Universitet, da A4 Arbejdsmiljø præsenterer hende for resultatet af A4's spørgeskemaundersøgelse, der viser, at 96 procent ud af de 52 kommunaldirektører, har indført en eller flere fleksible måder at indrette arbejdsdagen på i kommunen. 

Janne Gleerup har beskæftiget sig meget med det fleksible arbejdsliv - især på det kommunale område, hvor hun blandt andet har studeret to kommuners forsøg med nytænkning af arbejdstidens organisering. Og hun er ikke overrasket over, at så mange kommuner i dag tilbyder medarbejderne en fleksibel måde at indrette arbejdet på.

Men Janne Gleerup mener, det er vigtigt, at kommunerne grundigt overvejer, hvilken form for fleksibilitet, de tilbyder. 

"Der hvor udfordringen står nu, det er, om man kan udvikle noget fleksibilitet, som kan betyde, at medarbejdere kan se ind i et mere bæredygtigt liv, som de kan holde til og være i - også på den lange bane," siger Janne Gleerup til A4 Arbejdsmiljø og fortsætter: 

"Nogle af de steder, hvor vi virkelig kan se, det virker, er steder, hvor der er udstrakt indflydelse på egen arbejdstid og sted. Selvom opgavemængden er den samme, kan større frihed til at planlægge samspillet mellem arbejde og fritid åbne for mere smidige løsninger. Det vil for mange opleves som om, at man får mere luft."

Rekruttering og fastholdelse 

Mange af landets kommuner står i en rekrutteringskrise, hvor det især er svært at fastholde og rekruttere medarbejdere på velfærdsområderne. I en analyse fra kommunernes Landsforening (KL) vurderes det, at kommunerne kommer til at mangle 50.000 medarbejdere i 2030, hvis ikke udviklingen vendes. 

Janne Gleerup advarer i den forbindelse kommunerne mod at tro, at fleksibel arbejdstid i sig selv kan være med til at løse rekrutteringsudfordringerne, hvis problemet grundlæggende handler om ressourcer og antallet af hænderne. 

"Man skal være klar over, hvilket problem man gerne vil løse, for man kan ikke løse et ressourceproblem med fleksibilitet. Det må vi bare erkende. Men fleksibilitet kan godt fremme trivslen og dermed være til gavn for rekruttering og fastholdelse," siger hun.  

Serie: Fleksibel arbejdstid i kommunerne

A4 Arbejdsmiljø sætter i den kommende tid fokus på fleksibel arbejdstid i kommunerne. 

Fleksibel arbejdstid skal forstås som ordninger, hvor medarbejderne selv har mulighed for at bestemme rammerne for, hvordan og hvornår de arbejder. Det kan for eksempel være fire dages arbejdsuge, hjemmearbejde eller hybridarbejde, hvor arbejdet klares fra togturen, over teams eller fra sommerhuset.

Fleksibilitet i arbejdslivet er blevet det nye buzzword på arbejdsmarkedet, og er i stigende grad blevet et konkurrenceparameter for at tiltrække medarbejdere. De offentlige arbejdspladser er flere gange beskyldt for at være langt bagud. I denne serie dykker vi ned i kommunernes brug af fleksibel arbejdstid, hvor knasterne ligger, og hvor potentialet kan blomstre. 

Artikler i serien: 

Ny undersøgelse: Fleksible arbejdstider vinder frem i landets kommuner

Gentofte vil udbrede fleksibilitet efter succes med fire dages arbejdsuge i dagtilbud

GDPR