Eksperter tvivler på, at ekstra løn vil få flere til at arbejde mere: Det er arbejdsforholdene, den er gal med

20211220-005816-3-1920x1280we
Sygeplejersker og jordemødre får kun del i de ekstra lønkroner fra trepartsaftalen, hvis de går op i tid og tager flere skæve vagter. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Tre eksperter, som A4 Arbejdsmiljø har snakket med, mener ikke, at ekstra løn er incitament nok til at få flere til at arbejde, som ellers er en grundessens i den nye trepartsaftale. Det er i stedet afgørende, at der også bliver kigget på arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene, hvis sygeplejersker og sosu'er skal finde det attraktivt at gå på fuldtid og tage skæve vagter.

Den afgørende ingrediens i den trepartsaftale, der mandag faldt på plads, er løn. Mere i lønningsposen skal både sikre, at flere arbejder fuldtid og tager skæve vagter, hvilket skal forbedre arbejdsmiljøet, og gøre det mere attraktivt at arbejde som for eksempel sygeplejerske eller sosu. 

Men flere eksperter, som A4 Arbejdsmiljø har talt med, tvivler på, at det vil være effekten. For mange pædagoger eller sygeplejersker vælger bevidst deltid, fordi arbejdsmiljøet er for hårdt til 37 timer. 

"Der er mange faldgruber i det her. For man kan altså ikke bare sige, at mere i løn gør, at flere vil arbejde fuldtid og tage skæve vagter. Så let er det ikke. Problemet er jo, at arbejdsmiljøet i forvejen er meget presset, fordi man har meget travlt, og fordi meget af arbejdet kan være emotionelt belastende. Derfor er der mange, der tænker, at 32 timer er absolut maksimum, ellers kan de simpelthen ikke holde til det," siger Annette Kamp, der er forsker i arbejdsliv ved Roskilde Universitet, og fortsætter: 

"Mit budskab er derfor, at vi også er nødt til at se arbejdsmiljøet nærmere efter i sømmene for at få den her kabale til at gå op. Ellers kan vi faktisk ikke få folk til at blive i den her sektor, og de vil endda måske forlade den i stedet."

Ikke tillid til treparten

Hun bliver bakket op af blandt andre Henrik Ankerstjerne, der er ekspert i psykisk arbejdsmiljø ved konsulentvirksomheden TeamArbejdsliv. Han har igennem mange år blandt andet arbejdet med det gode arbejdsmiljø på hospitaler.

"Det er mange, der siger, at de ikke forventer at arbejde mere bare ved udsigten til at få lidt flere penge. Det, man vil have for øjeblikket, er i stedet bedre arbejdsforhold. Derfor tvivler jeg på, at effekten bliver mærkbar i virkeligheden. Der er simpelthen ikke nok tillid til, at trepartsaftalens løfter om flere hænder også vil forbedre arbejdsmiljøet. På den måde spænder aftalen lidt ben for sig selv," siger Henrik Ankerstjerne. 

LÆS OGSÅ: Overblik: Det står der om arbejdsmiljø i trepartsaftale

Det, der konkret står i trepartsaftalen er, at det skal være normen at arbejde fuldtid, og at alle nyansættelser derfor som udgangspunkt skal slås op som fuldtidsstillinger. 

Derudover vil aftaleparterne have flere til at tage del i de skæve vagter. Både pædagoger og medarbejdere på ældreområdet får hævet deres grundløn, uanset om de tager skæve vagter eller ej, men kan så indkassere endnu flere penge, hvis de tager for eksempel morgenvagter eller nattevagter. Sygeplejersker og jordemødre får kun del i de ekstra lønkroner, hvis de arbejder fuldtid og tager for eksempel weekendvagter. 

Aftaleparterne har dog valgt at lægge meget af den konkrete udmøntning over i offentlige overenskomstforhandlinger, der går i gang om et øjeblik. 

En dråbe i havet

Selvom eksperterne kritiserer det manglende fokus på arbejdsmiljø, så er det ikke glemt i aftaleteksten. Der bliver blandt andet allokeret i alt 240 millioner kroner ind i specifikke arbejdsmiljøindsatser, der netop skal forbedre arbejdsmiljøet på hospitalsgangene eller på legepladsen.

Men 240 millioner kroner er et meget begrænset beløb, lyder det enstemmigt fra eksperterne.  

"Det lyder umiddelbart ikke som mange penge. De bliver godt nok smurt meget ud. Jeg tænker, at det er usikkert, om man som branche kan mærke det. Men det er selvfølgelig bedre end ingenting," siger Henrik Ankerstjerne. 

I trepartsaftalen er det ikke konkretiseret, hvilke arbejdsmiljøindsatser der ved hjælp af det trecifrede millionbeløb skal søsættes - det skal først aftales, efter de offentlige overenskomstforhandlinger er afsluttet.

Det, Henrik Ankerstjerne mener, der er brug for, er indsatser, der kan lette presset på især sygeplejerskerne. 

"Hvis man skal have folk ud på fuldtid, er det, der vil gøre det allermest tillokkende, hvis der var mindre pres og plads til, at man engang imellem kan puste ud," siger Henrik Ankerstjerne. 

Janne Gleerup, der er forsker i arbejdsliv ved Roskilde Universitet, mener, at pengene blandt andet bør bruges på tiltag, der kan tilbageføre mening og indflydelse i arbejdet. 

"Den enkelte skal se for sig, at man kan holde til jobbet på fuld tid og på den lange bane. Man skal se ind i, hvad der ligner en bæredygtig livssammenhæng i et helhedsperspektiv. Det handler blandt andet om at modvirke den intensivering af arbejdet, som har fundet sted inden for mange velfærdsprofessionelle områder de senere år, som betyder, at store grupper nedslides eller forlader arbejdsområdet. Flere medarbejdere er en del af svaret, men det handler også om at fremme indflydelse og medbestemmelse, så man oplever at kunne øve indflydelse i arbejdet på baggrund af faglighed og engagement," siger hun til A4 Arbejdsmiljø.