EN NY RAPPORT fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme koster det danske samfund omkring 50 milliarder kroner om året.
Rapporten flugter med det billede, som en rapport af COWI, som det daværende LO fik lavet for mere end ti år siden, viste.
Nyheden er derfor ikke, at dårligt arbejdsmiljø hvert eneste år koster samfundet milliarder i sygehusregninger, sygedagpenge, tabt produktivitet og dårlig livskvalitet.
Nyheden er, at der ikke er sket nok. For bag regnearkene gemmer sig mennesker. Mennesker, der bliver syge af deres arbejde. Mennesker, der mister evnen til at være far, mor, partner, kollega. Det er uacceptabelt.
BYGGEBRANCHEN ER BLANDT de hårdest ramte. Her er arbejdsulykker og nedslidning stadig en del af hverdagen. Tempoet er højt, sikkerheden er mange steder presset og især udenlandske kolleger arbejder ofte under urimelige vilkår. Det koster tid og penge, hver eneste gang en ulykke indtræffer.
LÆS OGSÅ: Arbejdsulykker koster milliarder: Eksperter er skuffede over 10 års politiske aftaler
Et dårligt arbejdsmiljø er derfor ikke kun et individuelt problem. Det er et strukturelt svigt. Og det kræver flere strukturelle, politiske løsninger, hvis det skal blive bedre.
1. Styrk Arbejdstilsynet: Det er helt skævt, at der spares på kontrol og tilsyn, netop som behovet stiger. Flere byggeprojekter og flere udenlandske aktører kræver mere opsyn – ikke mindre. Hvis vi virkelig mener det med social ansvarlighed, skal vi give myndighederne ressourcerne til at sikre ordentlige forhold.
2. Sortér i virksomhederne. Dem, der ikke kan finde ud af at behandle deres ansatte ordentligt, skal ikke have lov at byde ind på offentlige opgaver. Der er behov for en sortliste over virksomheder, der gentagne gange bryder arbejdsmiljøloven.
3. Giv arbejdsmiljørepræsentanter reelle muskler. De er første værn mod svigt – men alt for ofte står de alene. De skal have bedre uddannelse, mere tid og mulighed for at gribe ind, før skaderne sker.
4. Invester i viden. NFA’s rapport er et vigtigt skridt, men vi har brug for mere data, bedre analyser og en national strategi for arbejdsmiljø, der også omfatter psykisk trivsel og sociale forhold.
Et godt arbejdsmiljø er ikke luksus. Det er fundamentet for et trygt og værdigt arbejdsliv.
Det skylder vi hinanden – og det skylder vi fremtidens bygningsarbejdere.
