Fagforening advarer: Lad ikke Eccos tilstedeværelse i Rusland gå ud over ansatte
Ecco driver mere end 200 butikker i Rusland med over 1800 ansatte. På trods af det russiske angreb på Ukraine ønsker de ikke at lade deres russiske ansatte og deres familier i stikken, har de meldt ud. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Eccos valg om at blive i Rusland har medført hård kritik, men den beslutning skal deres butiksansatte ikke stå på mål for, lyder det fra HK Handel. Fagforeningen hører fra deres medlemmer, at situationen har påvirket arbejdsmiljøet. Eksempelvis på sociale medier.