Forhandlinger slut: Ingen fuld genåbning af Arbejdstilsynet med det samme

20200121-152618-L-1920x1288we
Mette Frederiksen i samtale med Pernille Skipper. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Arbejdstilsynet får ikke lov til genåbne på fuld kraft allerede fra på mandag, erfarer A4 Arbejdsmiljø.

Fase to af genåbningen af Danmark bliver uden en fuld genåbning af Arbejdstilsynet med det samme. 

Mens der er sat datoer for genåbningen af restauranter, caféer og ældste skoleklasser, står det hen i det uvisse, hvornår Arbejdstilsynet er tilbage i fulde omdrejninger.

I aftaleteksten for genåbningsplanen står der følgende om Arbejdstilsynet:

"Regeringen vil løbende foretage nødvendige tilpasninger i den offentlige sektor fx ift. forsvar, politi, socialområdet, tilsyn, certifikatkurser mv.

I takt med genåbningen er der behov for, at Arbejdstilsynet og andre offentlige tilsyn og kontrolmyndigheder følger med".

Det betyder med andre ord, at Arbejdstilsynet ikke er tilbage i fuld kraft fra på mandag.

Utilfredshed i støttepartiet

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, er stærkt utilfreds med, at Arbejdstilsynet ikke genåbner allerede fra på mandag.

- Det holdt hårdt bare at få ind, at Arbejdstilsynet skulle åbne løbende henover den næste periode. I Enhedslisten har vi kæmpet hårdt for, at Arbejdstilsynet skulle åbne på fuld kraft fra på mandag. Jeg er mildest talt utilfreds med, at det ikke kommer til at ske.

- Når vi åbner så meget, som vi gør, og det er heldigvis godt for mange mennesker, at vi kan det, så vil smitten også brede sig mere. Derfor vil det også være mere usikkert at gå på arbejde, og derfor har vi brug for, at Arbejdstilsynet kan køre på fuldt blus, så vi kan beskytte alle de mennesker, der udsætter sig selv for smitterisiko ved at gå på arbejde, siger Pernille Skipper til A4 Arbejdsmiljø.

Vi vil holde regeringen op på, at den gradvise genåbning af Arbejdstilsynet går hurtigt. Den kan i virkeligheden kun gå for langsomt.
Pernille Skipper, politisk ordfører, Enhedslisten

Arbejdstilsynet kommer til at genåbne inden længe, fremgår det af aftaleteksten. Er det ikke nok til at tilfredsstille jer?

- Det holdt hårdt bare få den gradvise genåbning af Arbejdstilsynet ind i aftalen. Jeg mener, at der er behov for, at vi åbner Arbejdstilsynet på fuld kraft allerede fra på mandag. Arbejdstageres eneste sikkerhed er Arbejdstilsynet, og derfor burde de være med i genåbningen fra på mandag.

- Vi vil holde regeringen op på, at den gradvise genåbning af Arbejdstilsynet går hurtigt. Den kan i virkeligheden kun gå for langsomt, siger Pernille Skipper.

I HK Privat undrer man sig over formuleringen "i takt med genåbningen er behov for, at Arbejdstilsynet og andre offentlige tilsyn og kontrolmyndigheder følger med". For hvad betyder det?, spørger næstformand Anja C. Jensen.

- Det er positivt, at vi åbner endnu mere op, men jeg mangler helt klart en garanti for, at Arbejdstilsynet også genåbner med fuld kapacitet hurtigst muligt. Vi kan ikke leve med et mangelfuldt eller stækket tilsyn under normale omstændigheder, og under corona-pandemien er det fuldstændig uacceptabelt, siger hun.

'Kæmpe sejr for medarbejdernes sikkerhed'

I andre dele af fagbevægelsen er man mere positiv stemt. Fagforbundet 3F er tilfreds med, at alle Folketingets partier står bag aftalen om genåbningen.

- Først og fremmest er det godt, at et bredt flertal står bag aftalen. Det er afgørende, at Arbejdstilsynet hurtigst muligt kan komme i gang med at føre normalt tilsyn og sikre medarbejdernes sundhed og sikkerhed, siger forbundsformand Per Christensen.

I FOA glæder man sig over, at Arbejdstilsynet trods alt vil genåbne gradvist det næste stykke tid.

FOA's forbundssekretær, Jens Nielsen, skriver følgende på Twitter:

Martin Rasmussen, næstformand i HK Danmark, er enig.

 

A4 Arbejdsmiljø vil i den kommende tid forsøge at få regeringen til at uddybe, hvornår Arbejdstilsynet kan komme tilbage for fuld kraft.

GDPR