Om Anders Kabel:
Forperson siden oprettelsen af AM-PRO stopper

BeFunky-collage__87_
Anders Kabel bliver sekretær i AM-PRO's bestyrelse og stopper som forperson. Foto: Privat
17. feb. 2023 11.43
Anders Kabel giver stafetten som forperson for AM-PRO videre, men han fortsætter i organisationen.

Efter at have været forperson siden AM-PRO havde sin spæde start, stopper Anders Kabel nu på den post. Han fortsætter dog i paraplyorganisationen for abrjedsmiljøprofessionelle som sekretær i bestyrelsen. 

Det skriver AM-PRO i en pressemeddelelse

LÆS OGSÅ: Anders Kabel: Jeg er mest optaget af at få rejst en debat

Anders Kabel har blandt andet presset på for, at arbejdsmiljøprofessionelles viden bliver løftet op og ind på Christiansborg. 

”Det vil være ærgerligt, hvis regler, som arbejdsmarkedets parter bliver enige om, ender med at blive så indviklede, at man ikke kan gennemskue dem ude på arbejdspladserne, så de ikke fungerer i praksis. Her kan arbejdsmiljørådgivere og arbejdsmiljøprofessionelle folk i virksomhederne bidrage med viden, der gør det nemmere at få reglerne til at virke i praksis,” sagde Anders Kabel til A4 Arbejdsmiljø i forbindelse med, at der blev præsenteret ny regering. 

LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljøprofessionelle skuffet over ny regering: "Det lover ikke godt"

Organisationen har udpeget Klaus Trantoft Nielsen som ny forperson, som er en velkendt person i den arbejdsmiljøprofessionelle verden med en baggrund fra DTU, RUC, Teknologisk Institut og Beskæftigelsesministeriet. 

"Jeg er meget glad for, at Klaus T Nielsen vil føre stafetten videre," skriver Ander Kabel i et opslag på LinkedIn.