Nyt studie sætter 5.000 personers corona-trivsel under lup: Færre oplever højt arbejdstempo

20210108-185255-2-1920x1280we1
46 procent oplever under coronakrisen, at det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde meget hurtigt. I 2016 var tallet 68 procent. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
TEMA: Corona i Danmark
Færre lønmodtagere oplever at arbejde i højt arbejdstempo sammenlignet med for fem år siden. Det viser nyt studie, der også har set på den generelle trivsel under coronapandemien.

For mange har det været svært at håndtere de store forandringer i arbejdslivet under coronakrisen.

Men hjemmearbejde og øget fleksibilitet er muligvis årsagen til, at færre danskere har oplevet et højt arbejdstempo under coronaen.

Det vurderer forskere fra Statens Institut for Folkesundhed, der netop har udgivet et nyt studie om den mentale trivsel under coronakrisen. 5.000 personer har deltaget i studiet.

- Vi tænker, at den ændrede arbejdssituation under coronakrisen ændrer arbejdsvilkårene. Uanset om man har arbejdet hjemme eller været hjemsendt. Det skal vi have undersøgt nærmere i næste del af undersøgelsen, siger professor Lau Caspar Thygesen til A4 Arbejdsmiljø.

Sammen med kolleger har han sammenlignet resultater fra egen undersøgelse, der blev gennemført i efteråret 2020, med Arbejdsmiljø og Helbred-undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) fra 2016.

LÆS OGSÅ: Massivt flertal af lærere frygter for elevers faglighed: Stor belastning for deres arbejdsmiljø

I den nye undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed oplever 46 procent af de erhvervsaktive, at det altid eller ofte er nødvendigt at arbejde meget hurtigt. I arbejdsmiljøundersøgelsen fra 2016 oplevede 68 procent det samme.

Tilsvarende oplever 21 procent under coronakrisen, at de altid eller ofte har tidsfrister på jobbet, der er svære at overholde. I 2016 gjaldt det 36 procent. I begge undersøgelser er der blevet spurgt om det samme.

Resultaterne får Lau Caspar Thygesen og kollegerne til at konkludere, at ”forskellene mellem de to undersøgelser kan skyldes væsentlige ændringer i arbejdsopgaver og arbejdsforhold som en konsekvens af nedlukningen i 2020”.

Hvor sikre er I på, at coronakrisen er årsag til, at færre oplever et højt arbejdstempo? Er det indtil videre kun gisninger?

- Ja, det er det helt bestemt. Vi bliver først nødt til at dykke ned i tallene og se på brancher og hvilke arbejdsfunktioner, folk har haft under krisen, siger Lau Caspar Thygesen.

Uvist om smitte-bekymring af størst på jobbet

Forskerne fra folkeinstituttet har også spurgt ind til den generelle trivsel i samfundet under pandemien.

Resultaterne her viser, at 21 procent har oplevet dårligere mental trivsel sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra efteråret 2019.

54 procent er bekymret for, at nogen, de kender, bliver syge, og 52 procent er bekymret for at smitte andre, mens 36 procent er bekymret for selv at blive syge.

Men det er klart, når man bevæger sig ud i det offentlige rum, kan man blive bekymret for smitten. Hvis man har et arbejde, hvor man arbejder i butik eller i hjemmehjælpen, kan man sagtens forestille sig, at man oplever en vis nervøsitet
Lau Caspar Thygesen, professor, Statens Institut for Folkesundhed

Ifølge Lau Caspar Thygesen er det uvist, om bekymringen for smitte er størst på arbejdspladsen eller i privaten.

- Det ved vi faktisk ikke. Vi har spurgt generelt ind til bekymringen for at blive smittet. Cirka 35 procent af respondenterne var ikke på arbejdsmarkedet, da vi spurgte dem, og derfor spurgte vi mere generelt, om folk var nervøse for at blive smittet. Vi ved derfor ikke, om bekymringen er størst på arbejdspladsen eller derhjemme, forklarer professoren og fortsætter:

- Men det er klart, når man bevæger sig ud i det offentlige rum, kan man blive bekymret for smitten. Hvis man har et arbejde, hvor man arbejder i butik eller i hjemmehjælpen, kan man sagtens forestille sig, at man oplever en vis nervøsitet. 

Lau Caspar Thygesen forventer snart at kunne præsentere forskning, der viser, hvilken effekt coronakrisen mere konkret har haft på arbejdsmiljøet i Danmark.

Her vil fokus blandt andet være på hjemsendte medarbejdere, men man vil også kigge på arbejdsvilkårene i forskellige brancher.

Covid-19 og arbejdsfællesskabet

Statens Institut for Folkesundhed har fået midler af Vellivforeningen til projektet.

Det samme har forskere fra bl.a. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Aalborg Universitet, der netop er i gang med at undersøge, hvordan den mentale sundhed og arbejdsfællesskabet påvirkes af covid-19.

Selvom dette projekt først afsluttes senere i 2021, har forskerne allerede de første delresultater klar.

LÆS OGSÅ: Er du gået corona-kold? Sådan booster du din trivsel og styrker fællesskabet på jobbet

De viser, at mange arbejdspladser gennemførte en relativ vellykket omstilling på vanvittigt kort tid, da Danmark lukkede ned i foråret 2020.

- Flere havde en oplevelse af, at man var ’rykket tættere sammen i bussen’ og havde strakt sig lidt ekstra, især i den første tid. Flere sagde også, at de fik en tættere relation til deres ledere og kollegaer, siger ph.d. og forsker fra NFA, Malene Friis Andersen til mitarbejdsmiljø.dk.

GDPR