Interview:
Hans Jørgen Limborg: Arbejdsmiljøarbejdet er midt i et paradigmeskifte

Sk__rmbillede_2019-11-06_kl._22.45.11
Foto: A4 Medier
Behovet for kompetencer om arbejdsmiljø i virksomhederne gør, at arbejdsmiljøprofessionelle kan komme til at spille en større rolle i samfundet i de kommende år, vurderer forsker og arbejdsmiljørådgiver Hans Jørgen Limborg. A4 Arbejdsmiljø har mødt veteranen, der har deltaget i hver eneste arbejdsmiljøkonference siden starten i 1980'erne.

Når forsker og arbejdsmiljørådgiver Hans Jørgen Limborg på søndag ankommer til foyeren på Hotel Nyborg Strand, vil det være 35. gang, at han deltager i arbejdsmiljøkonferencen for arbejdsmiljøprofessionelle.

Det betyder, at han har været med ved alle konferencer siden starten i midten af 1980’erne.

Det bliver markeret ved, at når konferencen på Hotel Nyborg Strand åbner på søndag, vil Hans Jørgen Limborg blive interviewet på scenen af den unge arbejdsmiljøforsker Christian Uhrenholdt Madsen under overskriften '35 år - og hvad så?'.

Danmarks Grand Old Man inden for arbejdsmiljø møder med andre ord sin potentielle kronprins.

- Mon ikke, han kan tage over efter mig og fortsætte i de næste 35 år, siger den 66-årige Hans Jørgen Limborg med et smil på læben.

Konferencen arrangeres af brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne og er en årligt tilbagevendende begivenhed for alle, der arbejder professionelt med arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljøkonference i Nyborg: Her er 6 ting du skal holde særligt øje med

I sin spæde start var konferencen kun for ansatte i Bedriftssundhedstjenesten (BST), som var den institution, der rådgav virksomheder om arbejdsmiljøspørgsmål, inden rådgiverbranchen blev privatiseret i 00’erne.

Dengang i 1980'erne sov Hans Jørgen Limborg og andre af Danmarks første arbejdsmiljøpionerer i soveposer til konferencen. De diskuterede forebyggelse, substitution af kemiske stoffer og andre vigtige arbejdsmiljøspørgsmål til langt ud på de sene nattetimer.

Artiklen fortsætter under billedet


SAMBA (Sammenslutning af BST-ansatte) samlet ved en af de første konferencer. Hans Jørgen Limborg sidder yderst til højre på forreste række. Ved siden er ham er det arbejdsmiljøforsker Peter Hasle. Foto: Privatfoto

Hans Jørgen Limborg ser tilbage på en konference, der har udviklet sig markant i løbet af årene.

- Det er interessant, at den har overlevet så længe. Den har været mange ting igennem, og i gamle dage var det en fætter kusine-fest for BST-ansatte. Nu er den et stort forum for alle mulige beslutningstagere og fagfolk.

- I dag er den blevet en markedsplads, hvor folk kommer og fortæller, hvor gode de er. Jeg synes godt, at der kunne være flere diskussioner om arbejdsmiljøet, fortæller Hans Jørgen Limborg.

Arbejdsmiljøet var en klassekamp

Det var blandt andet en vejleder på RUC, der i slutningen af 1970'erne fik Hans Jørgen Limborg til at interessere sig for arbejdsmiljøspørgsmål. Den unge Limborg studerede naturvidenskab, og da vejlederen pegede på nogle udfordringer ved arbejdsmiljøet, blev han bidt af emnet.

Samtidig var det en tid, hvor Hans Jørgen Limborg og andre unge var venstreorienterede, og arbejdsmiljøspørgsmål var et vigtigt element i den arbejds- og klassekamp, der herskede i slutningen af 1970’erne og i begyndelsen af 1980’erne. Den første danske rammelov om arbejdsmiljø kom i 1977, og få år efter – i 1980 – blev Bedriftssundhedstjenesten etableret.

Det at snakke med mennesker, der har skabt en arbejdsplads, og som forsøger at få en hverdag til at hænge sammen med alle de udfordringer, der kan være i forhold til arbejdsmiljøet, var en stor inspirationskilde for mig – og det er det fortsat
Hans Jørgen Limborg

Hans Jørgen Limborg blev umiddelbart efter ansat som arbejdsmiljøtekniker ved det nyoprettede Midtsjællands Bedriftssundhedscenter.

- Jeg startede på et tomt kontor og begyndte med at købe nogle bøger. Jeg prøvede at finde ud af hvilke virksomheder, der var medlem af BST-systemet, og jeg begyndte at besøge dem. Det blev en drivkraft for mig i mit arbejdsmiljøarbejde at tage ud og besøge virksomheder.

- Det at snakke med mennesker, der har skabt en arbejdsplads, og som forsøger at få en hverdag til at hænge sammen med alle de udfordringer, der kan være i forhold til arbejdsmiljøet, var en stor inspirationskilde for mig – og det er det fortsat, fortæller han.

Senere blev Hans Jørgen Limborg uddannelsesrådgiver og ansvarlig for uddannelsesprogrammet for BST-ansatte, inden han i 1998 tog en ph.d. og forskeruddannelse inden for arbejdsmiljø. I dag er han medindehaver og forskningsleder ved Team Arbejdsliv.

Ny gylden æra

Hans Jørgen Limborg har gennem årene opbygget en stor viden om arbejdsmiljø, og han er i dag en af Danmarks mest erfarne og førende arbejdsmiljøeksperter. Han har fulgt med fra første parket, når der blæste nye politiske vinde, der fik betydning for prioriteringen af arbejdsmiljøarbejdet i Danmark.

Da daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i 00’erne afskaffede BST-systemet og erstattede det med private, autoriserede arbejdsmiljørådgivervirksomheder, skete der samtidig et paradigmeskifte, vurderer Hans Jørgen Limborg.

- For det første nedlagde Claus Hjort BST-systemet, som betød et tab af viden, og for det andet fik han ændret fokus i indsatsen for et bedre arbejdsmiljø. Den begyndte at handle om at nedbringe sygefraværet, og mindre om forebyggelse, siger han.

LÆS OGSÅ: Nyt redskab til ledere: Få medarbejdere tilbage efter stress trin for trin

Ifølge Hans Jørgen Limborg kan vi være midt i et nyt paradigmeskifte i forhold til arbejdsmiljøarbejdet i Danmark. Særligt i forhold til arbejdsmiljørådgivernes og andre arbejdsmiljøprofessionelles rolle, som kan stå over for en ny gylden æra, som det var tilfældet i tiden inden Bedriftssundhedstjenestens nedlæggelse.


Hans Jørgen Limborg. Foto: A4 Medier

Paradigmeskiftet består også i, at arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har indset, at det hverken er til gavn for virksomheder eller lønmodtagerne, når arbejdsmiljøområdet udgør en kampplads.

- Når vi kigger tilbage om 10 år, vil vi formentlig sige, at arbejdsmiljøområdet bevægede sig væk fra at udgøre en kampplads mellem parterne til i stedet at udgøre et forum for en interessebaseret dialog mellem forskellige aktører, forklarer Hans Jørgen Limborg og uddyber:

- Vi kan se, at der er en tendens til, at både arbejdsgivere og lønmodtagere anerkender, at et godt arbejdsmiljø gavner mange ting i virksomhederne. Medarbejderne har det bedre, og virksomhederne bliver mere konkurrencedygtige af et godt arbejdsmiljø, og de kan dermed tjene flere penge.

Lovkrav om arbejdsmiljøprofesionelle 

Når virksomheder og ledere er bevidste om, at et godt arbejdsmiljø gavner den økonomiske bundlinje, skaber det en øget efterspørgsel efter mere professionel viden om arbejdsmiljø i virksomhederne. Der bliver derfor behov for et øget kompetenceniveau i virksomhederne, forudser Hans Jørgen Limborg.

- Rigtig mange virksomheder har i dag arbejdsmiljøprofessionelle ansat. Det er mennesker, som er ansat i en stabsfunktion, som skal håndtere arbejdsmiljøspørgsmål. Kommunerne har eksempelvis ansat akademikere, der hjælper kommunale arbejdspladser med det psykiske arbejdsmiljø.

- Problemet er, at de arbejdsmiljøprofessionelle i dag ikke er en del af reguleringen. Hvis der nu kom et lovkrav om, at der skal være arbejdsmiljøprofessionelle ansat i virksomhederne, vil det være et stort skridt i bestræbelserne på at få etableret en egentlig uddannelse for arbejdsmiljøprofessionelle, mener han.

Er der nogle tendenser i tiden på, at det kommer til at gå den retning, du håber?

- Ja, det synes jeg. I forhold til den nye arbejdsmiljøaftale bliver der peget på, at der skal være et kompetencekrav i virksomhederne. Det giver rigtig god mening. Det betyder, at der skal være kompetence internt i virksomhederne til at kunne løse arbejdsmiljøudfordringer. Allerførst er der brug for, at lederne får noget mere viden om arbejdsmiljøarbejdet, så de får en forståelse for, at det kan give god mening at have arbejdsmiljøprofesionelle ansat.

Jeg kommer nok også til konferencen et par år endnu, men så skal jeg også hjem og passe mine kartofler
Hans Jørgen Limborg

Hans Jørgen Limborg henviser til arbejdsmiljøaftalen fra i foråret, hvor et flertal i Folketinget blev enige om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats. En del af aftalen skal allerede træde i kraft ved årsskiftet. Blandt andet bliver rådgivningspåbuddet, som Arbejdstilsynet kan udstede til virksomheder med dårligt arbejdsmiljø, erstattet af et kompetencepåbud.

Hvis en virksomhed får et kompetencepåbud, kan den, ved at benytte viden og kompetencer internt, få lov til at løse et givent arbejdsmiljøproblem selv. Det forudsætter dog, at virksomheden har de nødvendige kompetencer til rådighed.

Ifølge Hans Jørgen Limborg er det vigtigt, at Arbejdstilsynet stiller så præcise og konkrete krav som muligt til virksomhederne i forhold til, hvilke kompetencer de skal besidde.

Hjem og passe kartofler

Hans Jørgen Limborg ser i det hele taget frem til at følge implementeringen af den nye arbejdsmiljøaftale, som han håber, kan være med til at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø på danske arbejdspladser.

I første omgang glæder han sig til arbejdsmiljøkonferencen i den kommende uge. Den bliver formentlig en af hans sidste.

- Jeg kommer nok til konferencen et par år endnu, men så skal jeg også hjem og passe mine kartofler, fortæller Hans Jørgen Limborg.

Arbejdsmiljøkonferencen arrangeres af brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne. Den løber af stablen fra den 10.-12. november 2019 på Hotel Nyborg Strand i Nyborg.

Blå Bog: Hans Jørgen Limborg

Hans Jørgen Limborg, 66 år

2005 -: Medindehaver og forskningsleder ved Team Arbejdsliv

1994-2005: Seniorforskningskonsulent inden for arbejdsmiljø, arbejdsliv og internationale opgaver i CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse). Fra 2002 desuden forskningsleder og faglig koordinator.

1998-2001: Ph.d.-studerende ved Tek Sam, RUC, med forskningsprojektet 'En analyse af sammenhænge mellem det fleksible arbejde og risici i arbejdet' knyttet til SARA-programmet. Parallelt med arbejde i CASA.

1990–1994: Uddannelsesrådgiver ved Arbejdsmiljøfondet. Ansvarlig for uddannelsesprogrammet for BST-ansatte.

1985-1994: Arbejdsmiljøplanlægger ved Bedriftssundhedscenter København Vest.

1980-1985: Arbejdsmiljøtekniker ved Midtsjællands Bedriftssundhedscenter.

1979-1980: Undervisningsassistent ved Roskilde Universitetscenter, Tek Sam.

Kilde: Team Arbejdsliv

GDPR