JobLife udvider staben med tre nye medarbejdere
![BeFunky-collage_Joblife_2](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fadmin-a4.blizzload.com%2Fmedier%2Fartikler%2F192%2F192993%2FBeFunky-collage_Joblife_2-medium_32.jpg&w=3840&q=75)
JobLife har i øjeblikket travlt med at udforme ansættelseskontrakter.
Rådgivningsvirksomheden har nemlig for nylig ansat tre nye medarbejdere.
Mia Debel får ansvaret for virksomhedens digitale marketing- og kommunikationsstrategi. Hun kommer fra en stilling som marketingchef og digital marketing manager hos Master Danmark. Hun er uddannet cand.it. i webkommunikation og BA i erhvervssprog og IT fra Syddansk Universitet, skriver JobLife på sin LinkedIn-side.
Susan Agerskov er desuden blevet ansat som arbejdsmiljøkoordinator inden for primært bygge-/anlægsområdet. Hun kommer fra en stilling som arbejdsmiljøkoordinator hos TML Safety Engineering A/S, skriver rådgivningsvirksomheden på LinkedIn.
Sidst men ikke mindst har virksomheden ansat Jane Nielsen som supporter i Dansk Kemidatabase, der er JobLifes kemistyringssystem. Hun kommer fra et job i Metalafdelingen hos Eurofins Miljø som teamkoordinator, flager virksomheden for i et LinkedIn-opslag.