Arbejdsgiverne: Jobmobilitet er et bevis på, at pension for nedslidte ikke nødvendigvis er vejen frem

20190515-173116-5-1920x1280we
Bryggeriarbejderen Arne Juhl har været galionsfigur i Socialdemokratiets kampagne for en ny pension for nedslidte. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Et fleksibelt arbejdsmarked med hyppige jobskift gør, at en pension for nedslidte ikke nødvendigvis er den vej, man bør gå, mener Dansk Arbejdsgiverforening. Men høj jobmobilitet siger intet om behovet for indsatsen over for nedslidte lønmodtagere, mener FH-næstformand.

Høj jobmobilitet på det danske arbejdsmarked kommer alle lønmodtagere til gavn – også dem, der vurderer, at de har et hårdt fysisk arbejde.

Sådan lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i en ny analyse, der er udarbejdet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og NFA’s Arbejdsmiljø og Helbred-undersøgelse fra 2012 og 2018.

Iføge DA er den høje jobmobilitet et bevis på, at statsminister Mette Frederiksens (S) ambitioner om en tidligere pension for særligt nedslidte danskere kan være den forkerte vej at gå. Der er nemlig masser af muligheder for at skifte job - også for de lønmodtagere, der er mærket i kroppen efter en lang arbejdsdag, mener arbejdsgiverorganisationen.

- Analysen viser, at der faktisk er gode muligheder for at skifte job, uanset om man har et fysisk anstrengende job eller ej. Det er positivt, siger Maria Schougaard Berntsen, chefkonsulent i DA.

DA's analyse viser, at 56 procent af de lønmodtagere, der vurderer, at de har et fysisk hårdt job, har skiftet job mindst én gang på fem år. Blandt lønmodtagere, der ikke mener, at de har et hårdt fysisk job, har 51 procent skiftet job mindst én gang i den femårige periode.

Vi kan ikke se, hvilke job de fysisk nedslidte skifter til. At fysisk nedslidte har en høj jobmobilitet er ikke ensbetydende med, at de så skifter til et mindre hårdt job. Man kan ikke bruge det som et argument i den nuværende debat om nedslidning.
Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

Selvom både murersvenden og sosu-assistenten har gode muligheder for at skifte job, har analysen en svaghed, vurderer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Et jobskifte afhjælper ikke nødvendigvis de nedslidtes problemer med at være i en branche med et hårdt, fysisk arbejdsmiljø, mener han. 

- Vi kan ikke se, hvilke job de fysisk nedslidte skifter til. At fysisk nedslidte har en høj jobmobilitet er ikke ensbetydende med, at de så skifter til et mindre hårdt job. Så det kan man ikke bruge som argument i den nuværende debat om nedslidning, lyder det fra Henning Jørgensen.

Fagbevægelsen: Analysen mangler svar

Morten Skov Christiansen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), glæder sig over, at der er høj jobmobilitet på arbejdsmarkedet, men det havde været mere interessant, hvis DA også havde undersøgt, hvilke jobtyper de nedslidte skifter til, mener han.

- Det kunne være interessant at se på, hvordan jobmobiliteten ser ud for dem, der har fysisk krævende job, hvilke job de skifter til, og hvilke muligheder de har på arbejdspladserne. Det ville have været meget mere gavnligt for den her diskussion, siger Morten Skov Christiansen.

Maria Schougaard Berntsen anerkender, at når et jobskifte finder sted mellem to nedslidningstruede brancher, har det ingen betydning i forhold til at komme problemer med nedslidning til livs. Det er dog sjældent, at man skifter til et job, hvor arbejdsfunktionerne er præcis de samme som i det forrige job, mener hun.

- I den nye virksomhed vil man måske skulle løse nogle nye opgavetyper, hvor man vil bevæge en anden del af sin krop. Det kan godt være, at det nye job også er fysisk hårdt, men man skal huske på, at mange lønmodtagere vurderer deres fysiske arbejdsevne til at være god i forhold til de fysiske arbejdskrav, der bliver sat, siger DA’s chefkonsulent.

Invester, så folk kan skifte spor

Morten Skov Christiansen mener blandt andet, at sporskifteordningen, der henvender sig til folk i nedslidningstruede brancher, bør gøres til et mere populært instrument hos lønmodtagerne. Arbejdsmarkedets parter afsatte tidligere i 2019 en pulje på 1,5 millioner kroner til at udbrede ordningen ved hjælp af opsøgende indsatser over for lønmodtagerne ude på virksomhederne.

Formålet med Sporskifteordningen er, at lønmodtagere, der enten er i risiko for at blive nedslidte eller er nedslidte, får mulighed for et tilbud om en sporskiftepakke. Sporskiftepakken indeholder forløb, der har til formål at fastholde nedslidte på arbejdsmarkedet, enten inden for samme virksomhed eller i anden virksomhed.

- Den virkelighed som mange af vores medlemmer står i, er, at de oplever et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og et nedslidende arbejdsmarked. Derfor skal vi investere i et bedre arbejdsmiljø her og nu, og så skal vi sikre en god Sporskifteordning, og så skal vi se på, hvordan vi kan sikre en værdig tilbagetrækning for de mennesker, der har været i nedslidningstruede brancher i mange år, siger Morten Skov Christiansen.

Ifølge DA's analyse skifter 47 procent af lønmodtagere i beskæftigelse til et job i samme branche og med samme arbejdsfunktion som i det job, de forlod. Kun 10 procent af alle jobskifter sker til både en ny branche og en ny arbejdsfunktion. 

FAKTA: Så ofte skifter lønmodtagere job

Antal jobskift pr. person fordelt på vurdering af, hvor fysisk hårdt arbejdet er, pct., 2013-2017:

Ingen jobskift i en femårs periode:

Lønmodtagere, der vurderer deres job til at være fysisk hårdt: 44 procent
Lønmodtagere, der vurderer deres job til at være moderat fysisk hårdt: 49 procent
Lønmodtagere, der vurderer deres job til at være ikke fysisk hårdt: 48 procent

Èt jobskift i en femårs periode:

Lønmodtagere, der vurderer deres job til at være fysisk hårdt: 25 procent
Lønmodtagere, der vurderer deres job til at være moderat fysisk hårdt: 24 procent
Lønmodtagere, der vurderer deres job til at være ikke fysisk hårdt: 27 procent

Mindst to jobskift i en femårs periode:

Lønmodtagere, der vurderer deres job til at være fysisk hårdt: 31 procent
Lønmodtagere, der vurderer deres job til at være moderat fysisk hårdt: 28 procent
Lønmodtagere, der vurderer deres job til at være ikke fysisk hårdt: 25 procent

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, baseret på tal fra Dansk Statistik og NFA's Arbejdsmiljø og Helbred-undersøgelser fra 2012 og 2018