Interview:
Tidligere S-minister med anbefaling til Frederiksen: Indfør dette på arbejdsmiljøområdet

mettejytte
S-formand Mette Frederiksen og tidligere arbejdsminister Jytte Andersen (S). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Som tidligere arbejdsminister var Jytte Andersen (S) en markant skikkelse, der fik vedtaget store ændringer i arbejdsmiljøloven. En ny regering med Mette Frederiksen i spidsen bør prioritere at få forbedret arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser, mener hun. S-veteranen har en anbefaling klar til den sandsynlige statsminister efter valget.

Hvis målingerne står til troende, kan Mette Frederiksen (S) inden længe flytte ind i Statsministeriet.

Hvis det sker, har den socialdemokratiske veteran Jytte Andersen, der var arbejdsminister i Poul Nyrup Rasmussens regeringer i 1990’erne, en klar anbefaling til hende:

Der bør investeres mere i arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked, og så bør Arbejdstilsynets smiley-ordning gøres synlig ude på arbejdspladserne.

- Min anbefaling vil være, at man bør indføre en smiley-ordning tilsvarende det, Fødevarestyrelsen har, når de kommer på kontrolbesøg på restauranter. Altså en smiley-ordning over arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, der bliver gjort synlig, siger Jytte Andersen.

En gul, rød, grøn eller kronesmiley viser, hvor godt arbejdsmiljøet er på den enkelte arbejdsplads. Som det er i dag, bliver virksomhedernes smileys offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside. Jytte Andersen mener, at det bør blive gjort til et lovkrav, at virksomheder skal skilte med deres smiley.

- Ordningen kunne fungere på den måde, at virksomheder fremover skal fremvise deres smiley, når de søger nye medarbejdere eller sælger deres produkter. Det skal dokumentere, om den enkelte virksomhed producerer efter miljørigtige normer, arbejdsmiljønormer og ligestillingsnormer, siger hun.

Chikanesager skal på dagsordenen

Den 76-årige S-veteran var en markant skikkelse i Nyrup-regeringerne i 1990’erne. I fem år var hun arbejdsminister, inden hun blev bolig- og ligestillingsminister. Som arbejdsminister var hun med til at få sat det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen, hvor hun åbnede op for indgreb i psykiske arbejdsmiljøproblemer. Det gjorde arbejdsgiverne utilfredse, da de mente, at Arbejdstilsynet dermed fik carte blanche til at udøve en magt, der greb langt ind i ledelsesretten.

Krænkelser som chikanesager og sexchikanesager er et problem, der bør komme endnu større fokus på. Det håber jeg, at en ny regering med Mette Frederiksen i spidsen vil sætte.
Jytte Andersen, forh. arbejdsminister (S)

Selvom det psykiske arbejdsmiljø i den nye arbejdsmiljøaftale har fået sin egen bekendtgørelse, er der fortsat meget, der bør gøres, mener Jytte Andersen. Særligt i forhold til chikanesager.

- Krænkelser som chikanesager og sexchikanesager er et problem, der bør komme endnu større fokus på. Det håber jeg, at en ny regering med Mette Frederiksen i spidsen vil sætte.

- De største udfordringer i dag er synet på det psykiske arbejdsmiljø. Dårligt arbejdsmiljø er ikke kun fysisk belastende, men psykisk belastende arbejdsmiljø kan også være livsødelæggende. Når vi ser på, hvor mange, der går ned med stress, er det jo ikke fordi, folk er i dårligere form end tidligere. Der er en stressfaktor på arbejdsmarkedet, vi må tage seriøst, siger Jytte Andersen.

35.000 danskere er ifølge Stressforeningen sygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø. En stor del af denne gruppe er uarbejdsdygtig, fordi de er udbrændte og har stress. Tallet er højt, og det bør få en rød lampe til at blinke, mener Jytte Andersen.

Arbejdsgiverne blev fuldstændig tossede, det må jeg sige. De havde slet ikke forestillet sig, at jeg brugte det flertal, der var til at få gennemført de fremskridt, der lå i forslaget
Jytte Andersen, forh. arbejdsminister (S)

- Arbejdslivet fylder ekstremt meget i folks tilværelse, og det har nogle konsekvenser. Selvfølgelig er der mange, der arbejder meget, fordi de elsker deres arbejde, men der er også mange, der bliver slidt ned af det både fysisk og psykisk. Det er et fælles ansvar. Arbejdsgiverne har ansvar for at lede og fordele arbejdet, men arbejdsgiverne har også ansvar for, at medarbejderne ikke blive syge af arbejdet.

- Der er i disse år stor fokus på det grænseløse arbejde, hvor en del er ansat på konsulentansættelser med flydende arbejdstider. Mange føler sig forpligtet til at tage telefonen og læse arbejdsmails, når de har fri. Arbejdsgiverne bør i højere grad vurdere, om den enkelte medarbejder er stærk og robust nok til den form for arbejde. Det er et arbejdsgiveransvar, men selvfølgelig har den enkelte også et eget ansvar, mener Jytte Andersen.

Boykottede Arbejdsmiljørådet

Jytte Andersen sad i Folketinget fra 1979 til 2007. Som arbejdsminister måtte hun navigere i et farvand, hvor Dansk Arbejdsgiverforening (DA), LO og de politiske aktører var splittede om arbejdsmiljøets fremtid.

Claus Hjort Frederiksen droppede BST som 
ny beskæftigelsesminister i 2001.

Det oplevede hun i forbindelse med en reform af arbejdsmiljøloven, der med et smalt flertal i Folketinget blev vedtaget i 1997. Den nye lov blev vedtaget med kun venstrefløjens stemmer, og de borgerlige partier truede med, at de ville ændre den, så snart de kom til magten.

DA kunne heller ikke se sig selv i reformen, og de straffede Jytte Andersen ved at udeblive fra arbejdet i Arbejdsmiljørådet i næsten et år.

Jytte Andersen har fortsat svært ved at forstå DA’s ageren dengang.

- Arbejdsgiverne blev fuldstændig tossede, det må jeg sige. De havde slet ikke forestillet sig, at jeg brugte det flertal, der var, til at få gennemført de fremskridt, der lå i forslaget, siger Jytte Andersen.

Loven indeholdt blandt andet en udbygning af Bedriftssundhedstjenesten (BST) og kravet om skriftlige APV’er, som arbejdsgiverne og de borgerlige partier var lodrette imod.

Tilliden er ved at smuldre

VK-regeringen fjernede i 2003 virksomhedernes obligatoriske tilslutning til BST, der siden 1970’erne havde været med til at sikre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Siden 2003 har autoriserede rådgivningsvirksomheder løst problemer med arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser.

Jytte Andersen var ærgerlig over, at BST-systemet blev lagt i graven, men sådan er vilkårene i politik, fortæller hun.

Jytte Andersen var arbejdsminister i fem år.

- Når vinden blæser den anden vej, går det ud over noget, man har bygget op. Det var lidt ærgerligt, fordi man i BST havde mange vidende og meget dedikerede personer, der var med til at løfte opgaven. Jeg var meget imponeret over deres kompetencer og indsigt.

Jytte Andersen blev afskediget som arbejdsminister i 1998, hvorefter hun fortsatte som boligminister og ligestillingsminister indtil regeringsskiftet i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) overtog magten.

På dørtærsklen til folketingsvalget den 5. juni ser hun flere faresignaler i forhold til borgernes tillid til det politiske system og myndighederne. Hun mener, at grådigheden i samfundet har bidt sig fast, og det vidner skandalerne i Danske Bank, Skat og Britta-sagen om, påpeger hun.

- Folk er mere optaget af at rage til sig selv og sine egne, end at bidrage til fællesskabet. Det synes jeg er farligt for et lille land som vores. Der er risiko for, at borgernes ansvar for eget liv og andres er ved at smuldre, lyder dommen fra den socialdemokratiske veteran.

GDPR