Kommuner tøver med at ændre retningslinjer for krænkelser

20201029-200339-L-1920x1280we1
Trods alle 28 kommuner, der har deltaget i A4 Arbejdsmiljøs undersøgelse, har svaret ja til, at de har drøftet deres retningslinjer for krænkelser og seksuel chikane, er det kun halvdelen af dem, der også har ændret i dem. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Landets kommuner har i kølvandet på metoo-bølgen genbesøgt deres retningslinjer om seksuel chikane og krænkelser på arbejdspladsen. I mange tilfælde har det dog ikke ført til ændringer, viser ny undersøgelse fra A4 Medier.

Siden Sofie Linde med sin tale til Zulu Comedy Galla i august 2020 startede anden bølge i den danske metoo-bevægelse, har landets kommuner genbesøgt deres retningslinjer for seksuel chikane og krænkelser.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der også er blevet ændret i dem.

LÆS OGSÅ: Mens virksomhederne ikke kan finde folk, blev der skaffet 3.000 podere på ingen tid

Det viser en ny undersøgelse foretaget af A4 Arbejdsmiljø til landets kommunaldirektører, hvor 28 af dem har svaret. Af dem svarer 14 nej til, at de har ændret i retningslinjerne for seksuel chikane og krænkelser.

Ifølge erhvervspsykolog og lektor på SDU Eva Gemzøe Mikkelsen kan tallene betyde to ting:

- Måske føler kommunerne, at deres retningslinjer er gode nok, som de er. Men det kan også være, at det ikke bliver prioriteret højt nok.

Undersøgelsen viser desuden, at man kun hos tre af de deltagende kommuner har sendt medarbejdere på kursus i forebyggelse af seksuel chikane i 2020 og 2021.

I samme periode er der ligeledes kun tre kommuner, der har gennemført en særskilt undersøgelse af omfanget af seksuel chikane og krænkelser på deres arbejdspladser.

Vigtigt med opkvalificering 

Og det ærgrer Eva Gemzøe Mikkelsen, at så få kommuner sender medarbejderne på kursus. Den viden, man får der, er nemlig en vigtig del af at forebygge krænkelser og chikane. 

- Det skader aldrig at klæde sine medarbejdere ekstra på. Jeg kan kun opfordre til, at man gør det meget mere. Det giver øget viden, opkvalificering og kompetencer til at håndtere risikosituationer.

Eva Gemzøe Mikkelsen medgiver dog også, at corona formentlig har indvirkning på det lave antal.

- Jeg opfordrer altid til, at man laver specifikke retningslinjer og politikker med klare definitioner. Det er en kæphest for mig. Det giver afklarethed at blive konkret
Eva Gemzøe Mikkelsen, erhvervspsykolog og lektor på SDU

Ulrik Andersen er kommunaldirektør i Thisted, som er en af de kommuner, der ikke har sendt medarbejderne på kursus i forbindelse med det større fokus på krænkelsessager.

- Vi har haft drøftelser om kurser, men ting som arbejdsbelastninger og udadreagerende borgere er problemer, der fylder mere. Og når det er emner, der fylder mere end sexchikane for vores medarbejdere, så er det også der, der skal sættes ind i første omgang.

Må ikke blive ressourcespørgsmål

Mogens Pedersen er kommunaldirektør i Varde, hvor man heller ikke har benyttet sig af særskilte metoo-kurser. Han understreger imidlertid, at det ikke er lig med, at der ikke bliver arbejdet med det. Én gang årligt har kommunen et arbejdsmiljøforum om trivsel og miljø, og for nylig var det med fokus på nultolerance over for krænkelser og chikane.

Eva Gemzøe Mikkelsen kan sagtens se det valide i, at kommunerne bliver nødt til at prioritere deres ressourcer. Det ændrer dog ikke på, at kommunerne med fordel kunne kigge på behovet for at sende flere medarbejdere på kursus i forebyggelse af chikane og krænkelser. 

- Man skal være proaktiv og bliver nødt til at forebygge. Man kan ikke nødvendigvis sige, at "vi har ikke haft sager, så vi behøver ikke gøre noget", siger hun.

Specifikke politikker er alfa omega

Eva Gemzøe Mikkelsen opfordrer desuden til, at kommunerne bliver bedre til at lave specifikke retningslinjer, efter kun halvdelen af de 28 deltagende kommuner fortæller, at de har opdateret retningslinjerne som følge af mere viden om metoo-sager.

Man skal være proaktiv og bliver nødt til at forebygge. Man ikke nødvendigvis sige, at vi har ikke haft nogen sager, så vi bliver ikke nødt til at gøre noget
Eva Gemzøe Mikkelsen, erhvervspsykolog og lektor på SDU

- Det er en kæphest for mig. Forskning fra Norge viser, at retningslinjer virker forebyggende. Det giver afklarethed at blive konkret, siger hun.

Mogens Pedersen er kommunaldirektør i Varde, og hans kommune er blandt de steder, der har opdateret retningslinjerne. 

LÆS OGSÅ: Kan midlertidigt lønløft afværge krise på sygehusene? Sundhedsøkonomer tror ikke på det

- Jeg tror ikke, der er et større problem i Varde end andre steder, men der var et behov for opdateringer om krænkelser i bred forstand. Der skal en samfundsmæssig kulturændring til, for sexchikaner har desværre fundet sted i mange år, men vi har ikke været gode nok til at snakke om det. Vi skal blive bedre til at tage hånd om det og gøre det klart og tydeligt, at der er nultolerance over for krænkelser og seksuel chikane.

Undersøgelsen er lavet via en online survey, der blev sendt ud til alle landets 98 kommunaldirektører 2. november. Svarene er modtaget frem til 11. november.

GDPR