Bjørn Vitoft og Allan Pleman, PROSA:
Forbund: Ny lov om psykisk arbejdsmiljø er ikke ambitiøs nok

I 2018 RAPPORTEREDE ca. 15 pct., at de i arbejdet var udsat for psykisk belastning, og samtidig oplevede symptomer på stress eller depression. Derfor er det positivt, at der nu er indgået et politisk forlig om arbejdsmiljø, der tilgodeser Arbejdstilsynet og det psykiske arbejdsmiljø. Forligspartierne har fulgt regeringens ekspertudvalgs anbefalinger på området og er blevet enige om, at der skal laves en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen skal tydeliggøre, de gældende regler for forebyggelse i det psykiske arbejdsmiljø, står der i forligsaftalen:

”Reglerne for det psykiske arbejdsmiljø skal skrives ind i en bekendtgørelse, så det bliver tydeligere, hvad der er gældende regler for forebyggelse af risici i det psykiske arbejdsmiljø.”

Ambitionen i forliget og bekendtgørelsen er altså at beskrive det, parterne i forvejen er enige om: At Arbejdstilsynet først kan gribe ind, når det står så skidt til hos en arbejdsgiver, at det er sundhedsskadeligt. PROSA støtter op om ekspertudvalgets anbefalinger og det politiske forlig, men vi ønsker at gå længere for at beskytte ansatte og forebygge problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Derfor efterspørger PROSA, at lovgivningen stiller større krav til arbejdsgivernes forebyggende indsats end de nuværende.

Det vil for eksempel være oplagt i forhold til grænseløst arbejde, at arbejdsgiver på forhånd skal forholde sig til, hvordan arbejdet undgår at blive sundhedsskadeligt. Det vil være med til at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø og gentænke og forbedre indsatsen for arbejdsmiljøet i højere grad end den nuværende ordlyd i anbefalingen.

DET VIL GIVE ARBEJDSTILSYNET en langt stærkere platform for en tidlig indsats, og det vil styrke arbejdsmiljøorganisationerne ude på arbejdspladserne. Og ikke mindst vil det stille den enkelte stærkere, når der er behov for at sige fra. Klare og konkrete aftaler om forebyggelse kan understøtte en arbejdsmiljøkultur, der kommer den enkelte til gode.

Det kan også sagtens lade sig gøre at opstille flere konkrete krav til arbejdsgiverne om forebyggelse af sundhedsskadeligt psykisk arbejdsmiljø. I Sverige kræver bekendtgørelsen om organisatorisk og socialt arbejdsmiljøs paragraf 12, at arbejdsgivere skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at placeringen af arbejdet bliver sundhedsskadelig.

Arbejdsgivere bør ifølge paragraffen allerede i planlægningen af arbejdet redegøre for, hvordan tilrettelæggelsen af arbejdet kan påvirke medarbejdernes sundhed. I den svenske bekendtgørelse fremhæves eksempler på arbejdstilrettelæggelse, der indebærer sundhedsrisici, som blandt andet et stort omfang af overarbejde, lange vagter og langtrækkende muligheder for at udføre arbejde på forskellige tidspunkter og steder med forventningen om at være tilgængelig.

I 2008 læste knap 50 procent af PROSAs medlemmer aldrig arbejdsmails i fritiden, og slet ingen læste dagligt arbejdsmails i fritiden, viste en medlemsundersøgelse. I 2014 spurgte vi medlemmerne igen, og her svarede knap 40 procent, at de aldrig læste arbejdsmails i fritiden. Knap 30 procent var begyndt dagligt at læse arbejdsmails i fritiden. Vi har ingen grund til at tro, at udviklingen er vendt, og den medvirker til at understrege behovet for lovgivning om psykisk arbejdsmiljø med større fokus på forebyggelse og ansvar hos arbejdsgiverne.