Malene Friis Andersen: Momentum i stress-debatten skal udnyttes

Malene_Friis_
Malene Friis Andersen er erhvervspsykolog, ph.d., forsker og forfatter. Og hun holder jævnligt foredrag og kurser, hvor hun rådgiver virksomheder om, hvordan de forebygger stress og skaber det bedste arbejdsmiljø.  Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
INTERVIEW: Stress på arbejdet fylder mere i avisspalter, bevidstheden og samtalen. Det momentum skal vi udnytte, siger stressekspert Malene Friis Andersen. Hun giver her sine bedste tips til, hvordan man forebygger stress blandt medarbejdere.

Coronakrisen, rekordmange jobskifte og sygemeldte toppolitikere. Den kombination har skabt øget opmærksomhed på stress på arbejdsmarkedet og i danskernes bevidsthed. 

Det mener Malene Friis Andersen, der er en af landets førende eksperter inden for området. Med en baggrund som erhvervspsykolog, ph.d., forsker og forfatter, holder hun jævnligt foredrag og kurser, hvor hun rådgiver virksomheder om, hvordan de forebygger stress og skaber det bedste arbejdsmiljø. 

"Under coronakrisen erfarede mange, at der var ting, der pludselig kunne lade sig gøre hurtigt og skabte forandringer. Men sandheden er også, at særligt lederne arbejdede ekstra mange timer under coronakrisen, og det er, som om at man flere steder ikke har lettet foden fra speederen. Det nye, høje arbejdstempo har sat sig fast," siger hun.

Samtidig var der fra 2021 til 2022 også rekordmange, der skiftede job - helt præcist 999.921 danskere - viser en opgørelse, som Danica Pension har foretaget på baggrund af tal fra Jobindsats.dk. 

"Det er dejligt med nye kolleger. Men den store rotation på arbejdsmarkedet betyder også, at vi hele tiden skal onboarde kolleger, at viden går tabt, og at man skal rekruttere nye medarbejdere. Det er en stor arbejdsopgave - både for ledere og kolleger," forklarer Malene Friis Andersen.

En afgørende tid

Men det hele er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget. For når snakken om stress fylder mere om spisebordet og på kontorerne  – ikke mindst legitimeret af stress hos flere førende politikere - er der også momentum til at handle.

"Den gode historie er, at det er en anledning til, at vi får øje på, at vi har nogle omstændigheder på vores arbejdsmarked, som vi skal tage hånd om, for at forebygge stress," siger hun og fortsætter: 

"Normalisering og aftabuisering af stress er et vigtigt skridt, men vi skal være opmærksomme på, at normaliseringen ikke fører til banalisering, hvor vi accepterer, at det kan ske for os alle sammen, og det er en kalkuleret risiko ved at gå på arbejde. Vi står altså et rigtig spændende sted. Vi har brug for at gøre op med nogle af risikofaktorerne i arbejdsmiljøet, og det gør vi sammen og ikke hver for sig," siger hun. 

Stress er for første gang nævnt i den arbejdsmiljøaftale, som et samlet Christiansborg indgik kort før påske. Og det kalder Malene Friis Andersen et vigtigt skridt. Men staten og parterne kan kun løse noget af problemet. En stor del af løsningen ligger også hos de enkelte virksomheder, forklarer hun.

Her opstiller hun derfor fire simple tips, som arbejdsmiljørepræsentanterne - uanset branche og forhold - kan gøre for sin arbejdsplads:

1. Kig på virksomheden i stedet for den enkelte

Hvis en medarbejder går ned med stress, er mange virksomheders løsning at tilbyde et individuelt forløb hos en psykolog. Det er et godt greb, men det kan ikke stå alene, forklarer Malene Friis Andersen. Hun opfordrer arbejdsmiljørepræsentanterne til også at tage arbejdsmiljøet under lup, når en medarbejder bliver sygemeldt med stress. 

"Hvis det individuelle forløb er hele løsningen, så placerer man indirekte årsagen hos den enkelte. Det er vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanten i de tilfælde også insisterer på - sammen med ledelsen - at være nysgerrig på andre årsager og dermed også andre løsninger. De skal altid tage samtalen om, der er noget i arbejdsmiljøet generelt, vi skal tage hånd om. På samme måde som man ville gøre, hvis der var en, der faldt på et glat gulv," siger hun. 

2. Tydeliggør arbejdsmiljørepræsentanternes rolle

Malene Friis Andersen understreger, at det er vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanterne løbende er opsøgende og tydelig omkring, hvad de kan bruges til. 

"Vi ved fra undersøgelser, at de steder man snakker om det psykisk arbejdsmiljø, der har man også et bedre psykisk arbejdsmiljø. Hvis ikke arbejdsmiljørepræsentanterne synliggør det arbejde, der pågår i samarbejde med ledelsen i forhold til at håndtere stress, så har medarbejderne ikke en jordisk chance for at vide, hvordan de kan bruge arbejdsmiljørepræsentanterne," siger hun. 

3. Passer tiden til opgaven og behovet

Mange af de arbejdsmiljørepræsentanter, som Malene Friis Andersen møder i sit arbejde, har meget lidt tid i hverdagen til at udfylde hvervet som arbejdsmiljørepræsentant. Men uanset om man repræsenterer ti medarbejdere eller 80 forskellige afdelinger, så er det afgørende, at der bliver sat tilstrækkelig tid af, understreger hun. 

"Hvis arbejdet skal tages alvorligt, så er det vigtigt, at der bliver sat tilstrækkeligt tid af til det. Og så er det vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanterne har sat sig ind i bekendtgørelsen for psykisk arbejdsmiljø og kender lovgivningen på området," siger hun.

4. Hold stresspolitikken ajour

Mange virksomheder har i dag en stresspolitik. Men den skal konstant opdateres og evalueres, hvis den skal være aktuel og gældende, siger Malene Friis Andersen. 

"Ingen får gavn af, at der bare ligger en politik et sted. For mig at se, giver det god mening at have et udvalg, hvor det løbende drøftes. Det kan for eksempel være, at den skal sættes på årshjulet i MED's møder. På den måde sikrer man, at der er nogle rutiner for at drøfte det her," siger hun. 

GDPR