Metoo-opgør i mediebranchen gavner også SOSU'er og tjenerelever

20200915-105816-L-1920x1297we
Tv-vært Sofie Linde startede på scenen ved ZULU Comedy Galla 2020 en debat om sexchikane i den danske mediebranche, der bredte sig til Christiansborg og resten af samfundet Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Selvom MeToo-debatten især belyser brodne kar i mediebranchen, kan det alligevel forgrene sig til mange andre brancher, vurderer eksperter i krænkelser.

Endnu en bølge af metoo er i den seneste tid rullet ind over Danmark med fuld kraft.

Det var dokumentaren 'Metoo: Sexisme bag skærmen', der afslørede en sexistisk ledelseskultur på TV 2, der antændte den aktuelle debat. Den massive kritik, der fulgte i kølvandet på udsendelsen, har betydet, at tidligere nyhedsdirektør på kanalen Michael Dyrby er fratrådt sin stilling som chefredaktør på B.T..

Men har afsløringerne af en håndfuld mediebosser overhovedet nogen betydning for resten af landets arbejdspladser, eller er der tale om ren og skær navlepilleri? Når debatten længere ud end twittersegmentet? 

Kommer det lagermedarbejdere, SOSU'er og tjenere til gode, når der sættes fokus på sexisme på de bonede gulve i mediebranchen, blandt kultureliten og politikere? 

Ja, det gør det i sidste ende, vurderer en række eksperter.

En af dem er Maj Britt Dahl Nielsen, der er seniorforsker hos Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. 

- En del arbejdspladser får øjnene op for problemet, når debatten om MeToo ruller, og man ser, at det har konsekvenser og kan gøre en forskel at italesætte det, siger hun.  

LÆS OGSÅ: Antallet af opkald til hotline om sexchikane mere end fordoblet på et år

Hun har forsket i sexisme og seksuel chikane i otte år og oplever, at der er sket en tydelig ændring i virksomhedernes tilgang til problemet. 

- Før var det meget svært at få virksomhederne i tale om det her, for de oplevede det som et nicheproblem, der i hvert fald ikke fandtes hos dem, for der kom ingen eller få indrapporteringer om krænkelser i trivselsundersøgelser. Derfor var det nok et chok for mange at opdage problemets omfang, siger hun.

Flere vil undersøge omfang

I dag efterspørger flere virksomheder nu redskaber til at undersøge, om der er en krænkelseskultur på deres arbejdsplads, fortæller Maj Britt Dahl Nielsen.

Samme oplevelse har Eva Gemzøe Mikkelsen, der er lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Syddansk Universitet og som forsker i krænkende handlinger. 

Siden tv-vært Sofie Linde i august 2020 stod frem med sine personlige oplevelser om seksuel chikane i mediebranchen, har hun fået markant flere henvendelser fra virksomheder, som ønsker hjælp. 

LÆS OGSÅ: Potentiel bombe under #metoo-sager: Partier vil have lov eftertjekket

De efterspørger rådgivning om politikker eller hjælp til at gennemføre undersøgelser. Det tyder på, at opmærksomheden på kulturen i mediebranchen får betydning i andre brancher, vurderer hun.  

- Jeg tænker helt klart, at det har en afsmittende effekt. Man bliver mere opmærksom på, at der måske er et problem, hvilket kan afstedkomme mere fokus og et ønske om at kortlægge eventuelle problemer med seksuel chikane, siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Hun mener også, at det individuelle fokus på krænkende mediebosser kan medføre bekymring eller frygt på chefgangen i andre brancher, som vil medføre, at flere ledere tager problematikken alvorligt. 

Som A4 Arbejdsmiljø skrev for nyligt, oplever Arbejdstilsynet også en stigende interesse blandt landets virksomheder om at blive klogere på sexisme og seksuel chikane.

Fra nytår til august 2020 modtog tilsynet 208 opkald på hotlinen fra folk, der ville have råd til at håndtere et problem med seksuel chikane. Det tal steg til 554 opkald i den tilsvarende periode i 2021.

Som en reaktion på den historie, skrev tv-vært og forfatter Janni Pedersen på Twitter, at hendes intention med at stå frem i dokumentaren 'Metoo: Sexisme bag skærmen', netop var at få flere til at turde at råbe op.  

Sået et frø 

Ifølge Steen Baagøe Nielsen, der er maskulinitetsforsker på Roskilde Universitet, kan det bestemt have positiv effekt i andre fag, når der er opmærksomhed på krænkelseskultur - også selvom medierne fortrinsvist omtaler sager, hvor både de antastede og krænkerne har en vis kendisfaktor. 

Men han påpeger også, at vi mangler klar dokumentation for den bredere virkning af MeToo.

- Men det er oplagt at den store offentlige opmærksomhed gør, at der bliver sået frø i forhold til, at mange vil reflektere over egne handlinger og situationer. I arbejdsmæssig sammenhæng er det også rigtig godt i forhold til, at man bliver opmærksom på sine rettigheder og tænker over, hvornår man egentlig bliver udsat for ting, der er urimelige, siger han. 

Han mener, at den brede opmærksomhed på krænkelser kan give mange en styrke til at turde at sige fra og kan motivere til at søge hjælp hos ledelsen eller hos en fagforening, hvis man oplever uønsket seksuel opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Lene udsat for sexchikane på jobbet: 'Vidste ikke, om jeg selv var skyld i det'

Særligt i pleje- og omsorgsfag og i restaurationsbranchen er seksuel chikane mod medarbejdere et udbredt problem, påpeger Steen Baagøe Nielsen.

Men SOSU'er, sygeplejersker og unge tjenere og andre løstansatte, som er ekstra udsat for disse overgreb, kan få en større tro på, at det er i orden at sige fra, når der er mere fokus på krænkelser, pointerer han.

- Det bliver mere ok at sige fra. Den enkelte SOSU kan pludselig nemmere sige, ‘du skal ikke lave MeToo på mig’, hvis hun bliver taget på, eller der bliver anvendt meget krænkende eller seksualiserende tale, siger han.

FOA: "En anden liga"

I FOA hilser forbundsformand, Mona Striib, den nye bølge af MeToo velkommen, for hun mener også, at debatten om seksuelle krænkelser giver et øget fokus og mere opmærksomhed på et vigtigt problem på arbejdsmarkedet. 

- Det gør op med et tabu. I alt for mange år har det været tabubelagt, og det har betydet, at mange har gået alene med oplevelser frem for at få det vendt med kollegaer og arbejdsgiver, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Første julefrokost efter metoo: Kommuner har ikke taget nye initiativer

Hun mener, at det i alt for mange tilfælde har været legitimt at slå krænkelser hen med et pyt. 

Selvfølgelig kan der stadig enkelte steder være virksomheder, som ikke synes, at seksuel chikane er noget problem, eller hvor man synes, at det hele er en storm i et glas vand
Eva Gemzøe Mikkelsen, lektor i arbejds- og organisationspsykologi , Syddansk Universitet

For mange af FOAs medlemmer er der nemlig den særlige omstændighed, at de fleste krænkelser kommer fra demente borgere. 

- Det er en helt anden liga, som den nuværende debat ikke adresserer. Men det er stadigvæk godt, at der kommer mere fokus på sexisme, for det lægger et større pres på arbejdsgiverne for, at man skal handle på det her for at beskytte medarbejderne bedst muligt, siger Mona Striib.

Træerne vokser ikke ind i himlen

Eva Gemzøe Mikkelsen påpeger, at der dog kan være enkelte steder, hvor man ikke handler proaktivt, fordi man synes, at hele MeToo-debatten bliver en smædekampagne mod enkeltpersoner. 

- Selvfølgelig kan der stadig enkelte steder være virksomheder, som ikke synes, at seksuel chikane er noget problem, eller hvor man synes, at det hele er en storm i et glas vand, siger hun.

Ønsket om kuturforandringer, som MeToo er udtryk for, kan også gøre mange frustrerede, pointerer Steen Baagøe Nielsen.

LÆS OGSÅ: Mindre kaos efter Metoo: Vi skal ikke acceptere udsagnet 'jeg føler mig krænket'

For nogle vil snak om MeToo ligefrem virke som en rød klud på en tyr.

Især en lidt ældre generation af mænd kan synes, at verden er af lave, fordi man efterhånden ingenting må gøre, uden at man efterfølgende risikerer at blive beskyldt for at overtræde grænser, fortæller Steen Baagøe Nielsen.

- Sådan nogle forkrampede reaktioner er ikke det bedste udgangspunkt for at forandre sine handlinger. Vi har levet meget længe med en forståelse af, at pæne piger ikke siger, hvad de mener, og det kan kræve længere tid og måske generationer at få folk til at lytte til, at der nu faktisk bliver sagt fra, siger Steen Baagøe Nielsen.

Han fremhæver, at klare retningslinjer, regler og støtte fra fagforeninger kan være en hjælp, hvis der slet ikke bliver lyttet. 

GDPR