René betalte den højeste pris: Hustru døde af brystkræft efter for meget natarbejde

René Gravang fra Vallensbæk har betalt den højeste pris for sin hustrus ønske om at arbejde om natten.

Den 24. august i år døde den 52-årige sygeplejerske Pia Gravang af brystkræft - mindre end et år efter, at hun fik stillet kræftdiagnosen.

Fagbladet Sygeplejersken har i sit seneste nummer bragt et længere interview med enkemanden.

Pia Gravang havde som sygeplejerske gennem 20 år næsten kun nattevagter. Det var et personligt tilvalg, fordi hun foretrak at være hjemme med parrets søn i dag- og aftentimerne. Særligt, da han var lille.

LÆS OGSÅ: Forskere: Ny bekendtgørelse bør tage højde for helbredsrisici ved natarbejde

Da hun mærkede de første symptomer på kræften, var lægerne sikre på, at kræften skyldtes de mange nattevagter, hun havde udsat sin krop for.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) er siden kommet frem til den samme konklusion: Kræftsygdommen blev udløst af, at hun arbejdede om natten.

Advarer om for meget natarbejde

Godt to måneder efter hustruens død har René Gravang behov for at advare andre lønmodtagere i Danmark, der tager på arbejde, når de fleste andre går til køjs.

- Man skal lytte til sin krop, og man skal tænke sig meget om, inden man siger ja til for mange nattevagter. Man kan komme til at betale en høj pris, siger René Gravang til A4 Arbejdsmiljø.

René Gravang arbejder selv som flyvelederbetjent i Københavns Lufthavn, og det indebærer også natarbejde. Han mærker selv, at kroppen ofte er presset til bristepunktet efter flere nattevagter i træk.

Pia Gravang har besøg af sin mand, søn og familiens hund Rex under sin indlæggelse. Foto: Privatfoto

Ægtefællens død har sat gang i mange refleksioner hos René Gravang. Også i forhold til, hvor mange nattevagter han selv vil sige ja til.

- I lufthavnen har vi en turnus, hvor vi har tre nattevagter i træk. Efter tre nattevagter er min krop totalt ødelagt. Når jeg kører hjem efter den tredje nattevagt, er jeg nærmest rundtosset. Jeg har svært ved at falde i søvn, og jeg er lang tid om at komme om på den anden side og blive mig selv igen. Kroppen sender et klart signal om, at det ikke kan være sundt, siger han.

Ny viden gør indtryk

Ny forskning fra i år har vist, at der er betydelige helbredsrisici ved for meget skifte- og natarbejde. Blandt andet har en international ekspertgruppe bestående af 27 førende kræftforskere fra 16 lande fundet ud af, at meget natarbejde sandsynligvis øger risikoen for prostatakræft, tyk- og endetarmskræft samt brystkræft.

Netop den kræfttype, der tog livet af Pia Gravang.

Ifølge seniorforsker fra Kræftens Bekæmpelse Johnni Hansen udgør natarbejde og arbejde på ekstreme tidspunkter et potentielt sundhedsproblem for 10-20 procent af lønmodtagerne.

Den nye viden gør stort indtryk på René Gravang.

- Jeg synes, at det har taget sin tid af opbygge det vidensgrundlag, der er nu. Jeg har kendt til, at natarbejde har en indflydelse på, om man udvikler hjerte-kar-sygdomme, og det har jeg også talt med min hustru om. Vi talte dog aldrig om, hvorvidt natarbejde havde en indvirkning på, om man udviklede kræft, fortæller René Gravang.

Enkemand: Et samfundsproblem

Selvom der kan være helbredsmæssige konsekvenser af for mange nattevagter, er det yderst sjældent, at Arbejdstilsynet udsteder påbud eller vejledninger til arbejdspladser, der undlader at tage hensyn til medarbejdernes helbred, når de tilrettelægger arbejdet om natten.

I 2018 blev der således kun givet to vejledninger og ét påbud på baggrund af problemer med skifte- og natarbejde. Hidtil i 2019 er der kun givet fem vejledninger på området.

Det står i skærende kontrast til de mere end 700 påbud og vejledninger, der blev udstedt til arbejdspladser, hvor der var problemer med arbejdsrelateret vold og stor arbejdsmængde og tidspres for medarbejderne. Ligesom arbejdsrelateret vold og stor arbejdsmængde og tidspres hører skifte- og natarbejde også under Arbejdstilsynets kategori for psykisk arbejdsmiljø.

Der bør kommer andre boller på suppen hos Arbejdstilsynet, mener René Gravang.

- I dag er der mere viden om, at natarbejde påvirker helbreddet. Man bliver nødt til at håndtere problemet på en ny måde, og det er et samfundsproblem. Man bliver nødt til at tage det endnu mere alvorligt, siger han.

Arbejdstilsynet har afvist at stille op til et interview med A4 Arbejdsmiljø.

Strid om ny bekendtgørelse

Diskussionen om nat- og skiftearbejde er aktuel, fordi forligspartierne bag arbejdsmiljøaftalen fra i foråret netop nu sidder og udmønter aftalen. Den indeholder blandt andet en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ønsker, at et afsnit om skifte- og natarbejde skal indgå i bekendtgørelsen. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er imod.

To markante arbejdsmiljøforskere har over for A4 Arbejdsmiljø vurderet, at det vil være fornuftigt at skrive forhold om skifte- og natarbejde ind i bekendtgørelsen.

Ifølge de seneste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) undersøgelse ’Arbejdsmiljø og Helbred 2018’ arbejder 7,5 procent af den beskæftigede del af befolkningen om natten. Enten ved at have fast natarbejde eller skiftende arbejdstider, der omfatter natarbejde.