A4 Arbejdsmiljø
Køb abonnement

Ny chef for arbejdsmiljø og medlemsservice til Dansk Industri

20. marts 2026 kl. 12.27
Annette Christensen er ny chef for arbejdsmiljø og medlemsservice i Dansk Industri. | Foto: Privatfoto/Linkedin
Annette Christensen tiltræder som chef for arbejdsmiljø og medlemsservice i Dansk Industri (DI). Hun har været en del af DI siden 2008. 

Mandag den 23. marts starter Annette Christensen som chef for arbejdsmiljø og medlemsservice i Dansk Industri (DI). Det skriver hun selv i et opslag på Linkedin. 

Hun er allerede en del af DI, og med undtagelse af en enkelt afstikker til hos Træ- og Møbelindustrien, har hun været en del af erhvervsorganisationen siden 2008. Senest i stillingen som chef for det regionale område i DI. 

Annette Christensen betegner selv stillingen som et ønske, der er gået i opfyldelse om at gøre en konkret forskel for virksomheder på en ny måde. 

"Jeg glæder mig til at være med til at styrke vores tilbud til virksomhederne – fra trivsel og psykisk arbejdsmiljø til sikkerhed, ergonomi, sygefravær og alle de spørgsmål, der opstår ude på arbejdspladserne. Der bliver meget nyt at lære," skriver Annette Christensen i opslaget. 

 

Mere fra A4 Arbejdsmiljø

GDPR