Kemp & Lauritzen hyrer Ane Apel i kampen om at blive Danmarks bedste arbejdsplads

Ane_Apel_portr__t
1. november rykker Ane Apel fra KPMG til Kemp & Lauritzen. Foto: PR foto Kemp & Lauritzen
Teknikvirksomheden Kemp & Lauritzen får ny HR-direktør til november. Hun skal være med til at realisere drømmen om at blive en landets bedste arbejdspladser.

Den første november sætter Ane Apel sig i stolen som HR-direktør hos Kemp & Lauritzen, der leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl. 

Ane Apel har en fortid hos Mærsk, men hun kommer senest fra en stilling som head of people hos revisionsfirmaet KPMG Danmark, hvis HR-strategi hun har udviklet og drevet.

Hos Kemp & Lauritzen bliver hun en del af ledelsen, hvor hun blandt andet skal sikre den fortsatte udvikling af en af virksomhedens nyeste HR-agendaer, der går ud på at blive en af Danmarks bedste arbejdspladser. 

"Vores kompetencer og kapacitet er bundet op på mennesker, og derfor arbejder vi også målrettet med at udvikle og investere i vores medarbejdere, så vi kan fastholde og tiltrække de dygtigste i branchen. Med Ane ombord ser vi frem til at arbejde videre med vores mål om at være en af landets bedste arbejdspladser med fokus på udvikling, opkvalificering og plads til forskellighed," siger administrerende direktør Peter Kaas Hammer i en pressemeddelelse. 

GDPR