Bekymrede kolleger og mange coronaregler: Offentlige ledere mærket af stress og overarbejde

BeFunky-collage__62_
- Vi har taget weekender i brug, og påskeferie havde jeg ikke meget af. Det har selvfølgelig påvirket familielivet, fortæller skoleleder Peter Nellemann om den store arbejdsbyrde, han har oplevet under coronakrisen. Foto: Collage/privatfoto/Claus Fisker/Ritzau Scanpix/arkiv
TEMA: Corona i Danmark
En masse overarbejdstimer under coronakrisen i foråret har ført til stress blandt en del offentlige ledere. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.700 ledere i den offentlige sektor. Skoleleder Peter Nellemann har mærket presset på egen krop.

Normalt står der i en skoleleders arbejdsbeskrivelse, at vedkommende skal forholde sig til læreplaner og skolens økonomi.

Det skal en skoleleder selvfølgelig stadig. Men for Peter Nellemann fra Østervangsskolen i Randers har jobbet som skoleleder i 2020 bestået af mere end det.

Som så mange andre offentlige ledere har han ageret ledestjerne under coronaen. Han har haft ansvaret for at tilrettelægge hjemmeundervisning og sørget for, at retningslinjerne efter skolens genåbning i foråret bliver overholdt.

LÆS OGSÅ: Knap hver tredje offentlige leder: Færre krav har forbedret muligheden for at lede under corona

Et ansvar, der særligt i foråret har betydet ekstra mange arbejdstimer.

- Der har været rigtig meget planlægning, og jeg og mine kolleger har arbejdet ekstremt meget under coronakrisen i foråret. Vi har taget weekender i brug, og påskeferie havde jeg ikke meget af. Det har selvfølgelig påvirket familielivet, forklarer Peter Nellemann til A4 Arbejdsmiljø.

Han er langt fra den eneste offentlige leder, der har oplevet et stort arbejdspres under coronakrisen. Faktisk har hver fjerde leder i den offentlige sektor arbejdet 11-20 timer mere om ugen i foråret end normalt.

Det viser en undersøgelse foretaget af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) blandt 1.700 ledere. Hele 42 procent har i foråret arbejdet 6-10 timer mere om ugen sammenlignet med en gennemsnitlig arbejdsuge.

Artiklen fortsætter under grafikken

Skoleleder: Et utal af møder

Tallene taler sit tydelige sprog, mener Bente Sorgenfrey, næstformand i FH.

- Samlet set tegner tallene et billede af, at de offentlige ledere har trukket et stort læs under coronakrisen. Det ekstra arbejdspres lægges oveni en arbejdstid, der for manges vedkommende var meget høj allerede inden krisen, siger hun.

For Peter Nellemann startede den hektiske coronatid den 11. marts, da statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede landet gradvist ned. Pludselig skulle han og kollegerne til at tilrettelægge virtuel undervisning for eleverne, og for nogle lærere krævede det en indlæring i de forskellige digitale værktøjer.

Det er helt centralt, at alle parter sætter fokus på ledernes vilkår og psykiske arbejdsmiljø. Det gælder politikerne, arbejdsgivere såvel som fagbevægelsen. Samtidig skal politikerne udvise tillid til de offentlige ledere og lette deres arbejde
Bente Sorgenfrey, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Senere på foråret fik skolelederen til opgave at sørge for, at genåbningen af Østervangsskolen skete i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

- Jeg har holdt et utal af møder med kommunen, kolleger og mit eget ledelsesteam. Nogle gange var det flere møder dagligt med de samme aktører. Vores MED-udvalg blev også inddraget, og det samme gjorde skolebestyrelsen, så vi sikrede os, at den samme kommunikation kom ud flere steder, forklarer Peter Nellemann og uddyber:

- Vi skulle genåbne skolen sundhedsmæssigt forsvarligt, og det betød, at vi skulle tage stilling til rigtig mange ting. Vi skulle forholde os til, hvor mange elever der måtte være sammen, og hvem der måtte benytte skolens forskellige indgange. Men også hvordan vi afgrænsede de udeområder, eleverne måtte benytte. Vi skulle forholde os til det hele og tage det ind og få det videreformidlet, så det kunne forstås og gav mening i virkeligheden.

Rammes af corona-stress

FH-undersøgelsen viser også, at knap 6 ud 10 af de offentlige ledere under coronakrisen har følt sig stresset ’hele tiden’, ’ofte’ eller 'somme tider'.

44 procent har sågar oplevet mere stress under krisen end normalt.

Artiklen fortsætter under grafikken

Peter Nellemann har ikke selv haft så travlt, at han måtte sygemelde sig. Men han anerkender, at perioden i foråret har været stressende.

Selvom Danmark i øjeblikket oplever et stigende smittetryk, er situationen ikke ligeså kaotisk som i foråret, fortæller Peter Nellemann.

- Der er stadig mange ting at forholde sig til. Men meget af ansvaret er nu overladt til os selv på skolen. I stedet for, at kommunen eller et ministerium alene udstikker retningen.

- På den ene side giver det mere ro på, men på den anden side kan det også give nogle nye udfordringer. For hvordan løfter man konkret det ansvar? Forleden spurgte en kollega mig, om vi skulle holde et afdelingsmøde fysisk eller virtuelt. I foråret blev alle møder afholdt digitalt, siger Peter Nellemann.

Ifølge Bente Sorgenfrey er det stærkt bekymrende, at så mange ledere i den offentlige sektor har oplevet stress under coronakrisen. Der er behov for et øget fokus på ledernes psykiske arbejdsmiljø, mener FH-næstformanden.

- Det er helt centralt, at alle parter sætter fokus på ledernes vilkår og psykiske arbejdsmiljø. Det gælder politikerne, arbejdsgivere såvel som fagbevægelsen. Samtidig skal politikerne udvise tillid til de offentlige ledere og lette deres arbejde. Eksempelvis ved at sikre, at de offentligt ansatte ikke skal bruge for meget tid på dokumentation og procesmål, siger hun.

KL: Større arbejdspres end normalt

I Kommunernes Landsforening (KL) anerkender man, at offentlige ledere har oplevet et større arbejdspres under krisen.

Direktør i KL, Kristian Heunicke, er glad for, at BFA Velfærd og Offentlig Administration har sat fokus på corona og arbejdsmiljøet i et nyt inspirationsmateriale.

- Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at kommuner også har fokus på ledernes psykiske arbejdsmiljø. Coronakrisen har gjort, at vi alle på kort tid har måttet omstille os til en ny virkelighed.

- Det gælder naturligvis også mange ledere i den offentlige sektor, der har skullet finde nye måder at gøre tingene på sammen med medarbejderne. Det er de lykkedes rigtig godt med, og det skylder vi dem stor tak for. For nogle har det været en stor mundfuld, som har betydet et større arbejdspres end normalt, siger Kristian Heunicke til A4 Arbejdsmiljø. 

GDPR