Psykisk arbejdsmiljø er øverst på dagsordenen i EU, men ikke på to-do-listen

unnamed
"Det er regler om beskyttelse mod belastninger i det psykiske arbejdsmiljø og derved fokus på årsagerne til stress og stressrelaterede lidelser, vi mangler. Om det handler om for stor arbejdsmængde, tidspres, uklare krav, mobning, chikane, vold eller skift-og natarbejde og meget mere, så skal det være tydeligt, at det er arbejdsgivers ansvar at sikre, at man ikke bliver syg af arbejdet," lyder det fra Nina Hedegaard på konferencen om psykisk arbejdsmiljø i Bruxelles.  Foto: Privat
26. okt. 2022 06.00
Aldrig har der været så meget fokus på stress og psykisk arbejdsmiljø end nu. Og aldrig har der været større momentum for at få gjort noget ved det i EU. Alligevel kan der gå lang tid, inden fagbevægelsens ønske om et direktiv for psykisk arbejdsmiljø bliver opfyldt.

Det psykiske arbejdsmiljø står højt på dagsordenen i den strategi for arbejdsmiljø, som Marianne Vind (S) er ordfører for i Europa-Parlamentet, og som blev vedtaget med stor opbakning fra resten af parlamentet. Ønsket er blandt andet et direktiv om psykisk arbejdsmiljø. Et ønske som både den danske og europæiske fagbevægelse deler.