Forstå sagen forfra: Historien om det syge embedsværk

20140109-182252-4-1920x1280we
Slotsholmen, deriblandt Christiansborg og Justitsministeriet. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Torsdag afholdes der høring på Christiansborg om flugten fra embedsværket, og embedsmændenes pressede hverdag. Hvis du ikke har fulgt med i, hvad der er op og ned i historien, giver A4 Arbejdsmiljø en opsummering af, hvad der er sagt, gjort og skrevet.

Historien om embedsmænd i det offentlige, der går ned med stress og i hobetal kvitter deres job og drømmen om en karriere på ministergangen, er ikke kun en historie om en karrierevej med et presset arbejdsmiljø. Det er også historien om et politisk system, hvor tingene nogle gange går så stærkt, at det går udover det lovarbejde, som de ellers er sat i verden for at forbedre. 

Arbejdsmiljøet i især styrelser og ministerier har været under pres i længere tid, viser medarbejderundersøgelser fra fagforeningen Djøf. Men konsekvenserne af det enorme arbejdspres blev især synlige under coronakrisen, hvor handling og ny lovgivning hastede mere end nogensinde. 

Men der kommer først for alvor offentlig fokus på embedsmændenes arbejdsmiljø, da den såkaldte Dybvad-rapport udkommer i marts 2023. Dybvad-udvalget, ledet af den tidligere departementschef Karsten Dybvad, stiller skarpt på, hvordan vi kan styrke den måde, rollerne og magten udøves mellem folketingspolitikere, ministre, embedsværk og medier.  

Rapporten konkluderer, at knap hver tredje embedsmand oplever, at deres faglighed bliver presset af politiske hensyn. Mens hver sjette oplever, at embedsværket også bliver brugt til politisk bistand eller rådgivning. 

Kort tid efter rapporten udkommer, begynder mediet Zetland at sætte fokus på problemstillingen, og har gennem en stor bunke personlige beretninger dokumenteret, hvordan embedsmænd skal stå til rådighed dag og nat. Uanset om det er weekend, ferie eller sågar barsel.

Spritnye tal fra hovedorganisationen Akademikerne viser blandt andet, at overarbejdstimerne i Finansministeriets departement har nået et niveau, som svarer til, at hver eneste fuldmægtig har tæt på en seksdages arbejdsuge året rundt. 

Administrationen vokser, mens medarbejderne flygter 

Forholdene har fået mange embedsmænd til at brænde sammen af stress, og opgive drømmen om en karriere på ministergangene.  Af Dybvad-rapporten fremgår det, at departementerne over en periode har haft en udskiftning af personalet på omkring 20 procent. Det er dobbelt så højt som i styrelserne og den øvrige centraladministration, hvor personaleomsætningen har ligget omkring ti procent. 

Zetland har gennemtygget tallene yderligere, og er kommet frem til, at det svarer til, at hver fjerde ansatte forlod ministerierne i 2022. Det er det højeste tal i de seneste ti år, og en stigning på 29 procent i forhold til året forinden. 

Den store personaleudskiftning har en effekt på den viden, som departementerne sidder tilbage med. Ifølge Dybvad-rapporten har hver tredje medarbejder en anciennitet på under tre år. Andelen af medarbejdere med over syv års anciennitet er tilsvarende reduceret fra 43 til 30 procent. 

Samtidig står det klart, at centraladministrationen de sidste fem år er vokset med 39 procent, fordi der er blevet ansat 1.300 flere personer i departementerne og 10.400 flere i de statslige styrelser. 

Haster, haster, haster

Men hvad er det så, der presser embedsmændene så langt ud? Svaret er ikke entydigt, men noget tyder på, at en "alting-haster-kultur" har gennemsyret især ministerierne. Tal fra Cepos kan dokumentere, at fire gange så mange lovforslag haster i dag i forhold til for få år siden. 

Det plejede at være sådan, at hvis politikerne på Christiansborg lavede 100 love, så var allerhøjst fire af dem hastet igennem på mindre end de 30 dage. Men tallene viser, at tallet de seneste år snarere har ligget på omkring 20 ud af 100. Nogle af hastesagerne handler selvfølgelig om coronakrisen og krigen i Ukraine, men også anden lovgivning om umiddelbart mindre presserende temaer er blevet hastet igennem. 

Hvad er løsningen?

Hvordan redder vi embedsværket og ikke mindst det politiske system ud af det morads? Det er der ikke overraskende flere holdninger til, og justitsminister Peter Hummelgaard (S) har indkaldt Folketingets partier til drøftelser om, ”hvad vi kan gøre for at forbedre det politiske system i Danmark". Det første møde fandt sted kort før sommerferien.

Torsdag den 21. september starter også den første af flere høringer om temaet. Høringen er blevet til virkelighed på initiativ fra Radikale Venstre, Akademikerne og Djøf. 

Fagforeningen Djøf, der organiserer en stor del af medarbejderne i ministerierne, har også bebudet, at de vil stille krav om værn mod overarbejde i de kommende offentlige overenskomstforhandlinger. 

GDPR