Nye tal: Mange reddere og brandmænd kæmper med PTSD og depression

20181213-163153-L-1920x1277we
I alt otte procent af redderne og brandfolkene udviser symptomer på PTSD, mens 11 procent har haft symptomer på depression. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Voldsomme hændelser og et stigende arbejdspres sætter sig i psyken hos reddere og brandmænd.

Mennesker, der brænder inde, folk der dør i trafikken eller børn, der kommer alvorligt til skade.

Ambulancereddere og brandfolk oplever voldsomme ting på jobbet, og nogle oplevelser sætter sig i en sådan grad, at de udviser symptomer på PTSD eller depression. Det viser en undersøgelse, som fagforbundet FOA har gennemført blandt sine medlemmer på området. 

I alt otte procent af redderne og brandfolkene udviser symptomer på PTSD, mens 11 procent har haft symptomer på depression.

LÆS OGSÅ: Ambulanceredderen Mikkel var med ved Storebæltsulykken: - Vi skal blive bedre til at snakke om, hvordan vi har det indeni

- Vi havde ikke regnet med, at det stod så slemt til, som tallene viser, fortæller næstformand i Teknik og Service-sektoren i FOA, Thomas Brücker, der selv er tidligere redder.

Han mener, at en del af forklaringen skal findes i den type job, brandmænd og reddere hver dag møder ind til. 

- Vi kommer ud til voldsomme hændelser, hvor vi skal håndtere grimme ting. Det kan være et trafikuheld, folk der hænger sig, folk der bliver kørt over af et tog, folk der bliver skudt eller børn, som kommer til skade. Brandfolk kommer ud til folk, der er brændt inde eller voldsomme trafikuheld.

- Nogle af de her ting, det siger sig selv, er ubehagelige at se. Når man så samtidig oplever en øget belastning, så man ikke lige kommer hjem til stationen og får mulighed for at snakke med kollegerne, så hober det sig op, og så tager man det med hjem, siger Thomas Brücker.

Stigende arbejdspres er et stort problem

Han peger på, at det for brandmændene især handler om, at de er blevet færre til at løse de samme opgaver som tidligere, mens redderne igennem de seneste år har oplevet et stadigt større arbejdspres, hvor den ene tur afløser den anden uden mulighed for pauser.

Og netop det er et stort problem og en mulig årsag til, at det står så slemt til med reddernes psykiske velbefindende, mener psykolog Pernille Andrés Blidsøe, der tidligere har brugt måneder i ambulancer og på stationer for at undersøge de psykiske påvirkninger, reddere får af deres arbejde.

- De oplever voldsomme ting på jobbet. Men der er også et stadigt stigende arbejdspres, og muligheden for at få pauser er minimal. Det ville vi allesammen synes var hårdt, og når det så er et højriskojob som deres, er det endnu værre. Det er helt fatalt, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Ambulancereddere varsler masseflugt i hovedstaden

Hun havde gerne set, at man i FOA-undersøgelsen også havde spurgt ind til stress og såkaldt 'udbrændthed'. Det vil sige effekten af langvarigt stress og følelsesmæssig belastning, som i hendes optik er en reaktion, man oftere vil se hos reddere end eksempelvis depression.

Der er stadig ikke et system, der griber kollegerne. Og det er noget af det, der er nødt til at blive lavet om på
Thomas Brücker, næstformand i Teknik og Service-sektoren i FOA

Hun har selv i 2019 lavet en spørgeskemaundersøgelse, der viste, at 59 procent af de deltagende ambulancereddere på landsplan havde en score over normalniveauet og dermed i forskellig grad viste tegn på udbrændthed.

- Min kliniske erfaring i behandling af reddere der er blevet sygemeldt er, at når de har har været påvirket af langvarig stress, og det udvikler sig til en kronisk udbrændthedstilstand, så svækkes det psykiske forsvar, der holder de mange belastende oplevelser væk fra bevidstheden eller i en form, hvor man kan tolerere det, man har oplevet. Og det betyder, at PTSD-tilstanden udvikler sig, forklarer Pernille Andrés Blidsøe.

Reddere ved ikke, hvor de kan få hjælp

FOA-undersøgelsen viser, at næsten hver femte redder kun i "lav" eller "meget lav grad" ved, hvor de kan få hjælp, hvis de har behov for det. Hver tredje oplever kun i "lav" eller "meget lav" grad, at der er psykologhjælp til rådighed, når de eller deres kolleger har brug for det.

- Det er op til en selv langt hen ad vejen at finde ud af, hvornår man har brug for at tale med nogen. Der er stadig ikke et system, der griber kollegerne. Og det er noget af det, der er nødt til at blive lavet om på, siger Thomas Brücker, der i sin tid som redder heller ikke oplevede, at der blev taget hånd om ham. Det var noget, man selv klarede, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Tillidsmand: Ændring fra sidste år gør ambulancereddere stressede og syge

- Det er et kæmpe problem, at vi har så stor en personalegruppe i vores samfund, som løser en så vigtig opgave, at man reelt set ikke som arbejdsgiver påtager sig ansvaret for at sørge for, at de rent faktisk kan løse opgaven mentalt. De bliver sendt fra Herodes til Pilatus for at løse en skrækkelig masse opgaver, men arbejdsgiveren påtager sig ikke ansvaret for, at redderne rent faktisk har det godt. Der skal langt mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø, end der har været tidligere, siger Thomas Brücker.

Fast psykologhjælp og uddannelse som en del af løsningen

Psykolog Pernille Andrés Blidsøe betegner den manglende hjælp som "meget alarmerende" og "en gigantisk risikofaktor for redderne". Hvis problemerne skal til livs, mener hun, at det er nødvendigt med fast psykologhjælp til redderne.

- Man bør lade det være en del af arbejdslivet at være en del af psykologisk supervision, så man har en, man er vant til at tale med. Så får man også træningen i at sætte ord på. Det er en del af at bearbejde det, man oplever, siger hun.

LÆS OGSÅ: Medarbejdere har fået nok: Fortæller om hjerteskærende oplevelser i ambulancer og på vagtcentral

Pernille Andrés Blidsøe har ikke beskæftiget sig med brandmænd, der også er en del af FOA's undersøgelse, men her mener man hos FOA, at en del af løsningen kan ligge i at ændre uddannelsen.

- Vi så gerne, at der kom en erhvervsuddannelse til brandfolk. Den brandmandsuddannelse, vi har i dag, står slet ikke mål med alt det, en brandmand skal kunne både psykisk, men også i forhold til kommunikation. Det er eksempelvis slet ikke en del af brandmandsuddannelsen at håndtere borgere, der opfører sig åndssvagt. Vi så gerne, at de blev klædt langt bedre på til at løse de her ting, både over for borgerne, men også over for sig selv, siger Thomas Brücker.

Det er regionerne, der har det overordnede ansvar for ambulancedriften, men selve ambulancekørslen er i mange tilfælde udliceret til forskellige operatører.

A4 Arbejdsmiljø har forsøgt at få en kommentar fra Danske Regioner, der dog henviser til de enkelte regioner for et mere relevant svar.

I Region Syddanmark har man hjemtaget en del af ambulancedriften i selskabet Ambulance Syd, der er ejet af regionen selv. Her har det ikke været muligt at få en kommentar inden artiklens deadline.

I Region Hovedstaden henviser man til de enkelte operatører, når det drejer sig om reddernes arbejdsmiljø. A4 Arbejdsmiljø har dog også spurgt ind til, hvad regionen kan gøre for at lette presset på ambulancerne, samt om der er tid nok mellem de mange ture til at bearbejde voldsomme oplevelser. Her har det heller ikke været muligt at få et svar inden deadline.

GDPR