EU-direktiv om psykisk arbejdsmiljø får bred opbakning blandt EP-kandidater

20210108-185753-2-1920x1279we
Flere af de danske kandidater til Europaparlamentsvalget (EP) er positive over for et EU direktiv om psykisk arbejdsmiljø og stress, viser en spørgerunde hos A4 Medier. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En stor andel af kandidaterne til EP-valget er positivt indstillet over for et EU-direktiv om psykisk arbejdsmiljø og stress, viser en spørgerunde hos A4 Medier. Flere nævner danske tiltag og retten til at koble af, som en del af et muligt direktiv.

På få år er stress blevet et udbredt problem på tværs af Europa, og tendensen, der forårsager et stigende antal sygemeldinger, har efterhånden fået navnet 'stress-epidemi'. 

Derfor ser flere et behov for at gribe ind.

Det viser en survey hos A4 Medier op til EP-valget den 9. juni, hvor 96 ud af 169 kandidater har svaret på en række arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål. 

Her svarer 65 procent af kandidaterne, at EU bør indføre et direktiv om psykisk arbejdsmiljø og stress. 

Selvom EU i dag allerede har en række mindstekrav for det psykisk arbejdsmiljø, mener spidskandidat hos SF, at der er brug for én samlet tilgang for at sikre det psykiske arbejdsmiljø i medlemslandene. 

“Vi skal have en lov, der kan holde arbejdsgiverne i hele Europa juridisk ansvarlige for dårligt psykisk arbejdsmiljø,” siger Kira Marie Peter-Hansen. 

På venstrefløjen er partierne i høj grad enige om, at EU’s lande skal gå sammen om et direktiv, men opbakningen fra flere blå kandidater afspejler en uenighed i partierne til højre. 

Retten til at koble af

Der er endnu ikke bragt et konkret forslag til et nyt direktiv på bordet i Bruxelles, men flere af de danske kandidater har allerede gjort sig tanker om, hvad et direktiv kan rumme af tiltag. 

Og her skæver flere til den danske bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. 

Marianne Vind fra Socialdemokratiet fremhæver både et fokus på psykisk arbejdsmiljø i APV’er og en registrering af grænseoverskridende adfærd som bud på tiltag, der allerede findes i den danske arbejdsmiljølov. 

“Hvis man ikke registrerer grænseoverskridende handlinger, kan man jo heller ikke finde et mønster. Derfor skal vi have kortlagt tingene,” siger Marianne Vind fra Socialdemokratiet. 

Desuden nævner Marianne Vind et tiltag, der allerede har været på tale i EU, nemlig retten til at koble af, når man har fri fra arbejde. 

I næste mandatperiode forventer flere, at Kommissionen vil præsentere et direktiv om retten til at logge af, der involverer, at virksomheder skal lave en aftale med medarbejderne om kontakten uden for arbejdstiden.

SF har foreslået, at retten til at koble af skal betyde, at arbejdsgivere bliver straffet, hvis de ikke overholder den ret, fortæller spidskandidat Kira Marie Peter-Hansen. 

Brud med den danske model

En tredjedel af de adspurgte kandidater ønsker dog ikke, at EU skal blande sig i EU-landenes lovgivning om psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen. 

Og flere af dem peger på den danske model, som den primære årsag til det.  

“Det er noget, som vi i Danmark sagtens selv kan klare ved eksempelvis at sikre, at Arbejdstilsynet har de nødvendige værktøjer, og ved at inddrage arbejdsmarkedets parter i indsatsen for et bedre psykisk arbejdsmiljø,” siger Magnus Bigum, spidskandidat i Danmarksdemokraternes Ungdom. 

Selvom en række lande står i samme udfordring med sygemeldinger og stress, mener Carsten Normann fra Liberal Alliance ikke, at det vil gavne EU's medlemslande at gå sammen om en løsning. 

“Der er jo fuldstændig forskellige udfordringer i hvert land med arbejdstrivsel og arbejdsmiljø. Nogle steder er der måske for meget arbejde, andre steder er det, fordi lønningerne er for lave,” siger Carsten Normann. 

Modsat mener Marianne Vind (S) ikke, at EU vil forhindre Danmark i at indføre egne tiltag om psykisk arbejdsmiljø.  

“Det er i hvert fald ikke noget, vi har oplevet tidligere, så jeg kan ikke se, hvorfor det skulle blive tilfældet,” siger hun. 

Intern splittelse hos partier 

Flere af partierne på højrefløjen er dog splittede i spørgsmålet om, hvem der skal fastsætte rammerne for arbejdspladsernes psykiske arbejdsmiljø. 

Hos De Konservative er flest kandidater imod et EU-direktiv, men nogle kandidater fra partiet har alligevel et godt øje til ideen. 

“Det skal jo være for at sikre, at der også er en vis form for sikkerhed for de mennesker, som arbejder i andre EU-lande,” siger Flemming Agerskov fra Konservative. 

Og ifølge ham behøver et direktiv om psykisk arbejdsmiljø nemlig ikke at rokke ved den danske model. 

“I Danmark har vi allerede selv en lovgivning for arbejdsmiljø, så derfor vil man jo også kunne stille krav på området gennem EU,” siger Flemming Agerskov. 

Fælles om mangel på arbejdskraft

De fleste af Venstre-kandidaterne takker nej til et direktiv om psykisk arbejdsmiljø i besvarelserne, men blandt andre Ulla Tørnæs ser gerne, at EU-landene kan gå sammen på området. 

Arbejdskraftens frie bevægelighed og den nuværende mangel på arbejdskraft, er ifølge hende argumenter der taler for. 

“Vi har alle sammen en interesse i at imødegå sygemeldinger, og at folk forlader arbejdsmarkedet før tid, fordi vi ved, at vi kigger ind i en lang periode, hvor vi vil få mangel på arbejdskraft i hele Europa,” siger hun.

Om Ulla Tørnæs i sidste ende bakker op om et direktiv for psykisk arbejdsmiljø, vil dog afhænge af hvilke tiltag et muligt direktiv vil indebære, siger hun. 

GDPR