Carlsberg har succes med at ændre arbejdsgange: Medarbejdere er blevet sundere

IMG_3178
Vi har flere medarbejdere, der oplevede, at de havde det bedre fysisk og følte sig mindre trætte, fortæller Helle Nørregaard Potter, der er arbejdsmiljøspecialist i Carlsberg. Foto: Privat
Det seneste års tid har en af bryggerigiganten Carlsbergs lokalafdelinger i Fredericia medvirket i et anerkendt arbejdsmiljøprojekt, der har fokus på sundhed blandt medarbejderne. Projektet har allerede givet resultater, ifølge Helle Nørregaard Potter, er arbejdsmiljøspecialist i Carlsberg.

Mindre trætte og mere fysisk robuste medarbejdere.  

Det er resultaterne af et forsøgsprojekt, som medarbejderne i en af Carlsbergs lokalafdelinger i Fredericia har medvirket i siden oktober 2019. 

I projektet har man undersøgt, om man kan tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne bliver sundere af at udføre det.

- Vi har ikke haft flere arbejdsulykker under forsøgsperioden. Derimod har vi flere medarbejdere, der oplevede, at de havde det bedre fysisk og følte sig mindre trætte. Deres udsagn var, at det nok skyldtes den øgede jobrotation og øget mulighed for at sidde ned, siger Helle Nørregaard Potter, arbejdsmiljøspecialist i Carlsberg, til A4 Arbejdsmiljø.

Det er Carlsbergs Warhouse-afdeling i Fredericia, der pakker varer og sætter told- og emballagemærker på forsendelser, der har været en del af pilotforsøget, der hedder Guldlok-projektet. Projektet er udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljøchef i Københavns Lufthavne: 'Den travleste periode i mine mange år i faget'

For at forbedre sundheden blandt medarbejderne, blev arbejdsgangene ændret. Blandt andet blev de forskellige arbejdsstationer flyttet rundt, så medarbejderne skulle gå lidt længere for at nå hen til dem. 

Velbefindende og friske medarbejdere er altid en gevinst i sig selv og nok også en økonomisk gevinst på sigt (...)
Helle Nørregaard Potter, arbejdsmiljøspecialist i Carlsberg

Det blev indført, at medarbejderne kunne sidde ned til tavlemøder, og nogle steder fik de mulighed for at udføre arbejdet siddende. Samtidig blev frekvensen med jobrotation sat op, så medarbejderne skiftedes til at arbejde ved forskellige stationer, så arbejdet ikke blev for ensformigt.

- Vi prøvede at få pulsen op hos medarbejderne. Vi kender det jo allesammen: Man har det bedre både i hovedet og i kroppen efter fysisk aktivitet. Der er helt klart nogle tegn på, at det også gjorde sig gældende i dette pilotforsøg, forklarer Helle Nørregaard Potter og tilføjer: 

- Vi gør meget i dag for at passe på medarbejderne og sige til dem, at de skal huske at passe på sig selv. Det ændrede forsøget ikke på. Målet var det samme, men vi forsøgte at gå en anden vej, hvor vi bruger kroppen med passende aktivitet på arbejde. Vi forsøger aktivt at skabe en nul-ulykkeskultur – blandt andet med fokus på ikke at skynde sig og stoppe op og tænke sig om. Måske er det også grunden til, at vi synes udfordringen i forsøget var at huske hinanden på, at øget fysisk udfoldelse skal gå hånd i hånd med sikkerhed.

Tager læring med videre

For Carlsberg var det vigtigt, at pilotprojektet ikke gik ud over produktiviteten, hvilket ifølge Helle Nørregaard Potter lykkedes. Det er for tidligt at sige, om der er en økonomisk gulerod at hente ved Guldlok-projektet, mener hun.

- Det er svært at sige efter et pilotprojekt. Men jeg tror, at det giver et øget engagement blandt medarbejderne, som på mange måder er en gevinst. Velbefindende og friske medarbejdere er altid en gevinst i sig selv og nok også en økonomisk gevinst på sigt. Jeg skal understrege, at vi ikke kan påvise, at produktiviteten er blevet øget, siger Helle Nørregaard Potter.

CarlsbergFoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Nu er pilotprojektet overstået. Helle Nørregaard Potter og resten af Carlsberg vil nu sætte sig ned og se på, om erfaringerne fra projektet kan anvendes andre steder i virksomheden.

- Vi skal nu i fællesskab – ledere og medarbejdere – finde gode løsninger sammen. Vi skal kigge på at få arbejdspladserne indrettet, så det gavner os fysisk. Det kunne eksempelvis være flere mødelokaler uden stole, udendørsmøder som under coronatiden, gå-ruter på arbejdsområdet eller andre alternativer til at sidde eller stå hele dagen. I Carlsberg Danmark taler vi om en 80-20-model, hvor vi skal tage det bedste fra coronatiden med os. Det betyder, at 80 procent forbliver det samme som før, mens vi tager 20 procent af det, vi har oplevet under coronatiden, med os. Det gælder også her.

LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljøchef i Femern: Sådan vil hun skabe et sikkerhedsarbejde i topklasse

Helle Nørregaard Potter ser dog visse udfordringer ved at implementere principperne i dele af koncernen. Det kunne eksempelvis være hos medarbejdere, der generelt er meget bundet af en fast arbejdsplads, skærmarbejde eller overvågning, forklarer hun.

- Jeg tror dog stadig, at der er en masse muligheder i at lægge gående arbejde ind i mange arbejdsfunktioner, hvis man tænker anderledes.

Har du gode råd til andre virksomheder, der ønsker at forsøge sig med lignende arbejdsmiljøtiltag?

- Involver medarbejderne og find nogle ildsjæle, der vil gå med, og som kan trække andre med, så engagementet breder sig. Der skal være opbakning til det hos øverste leder og ledere lokalt i afdelingen. Der skal være mulighed for at inkludere medarbejdere i eksempelvis møder og evalueringer.

- Dernæst bør man vente med at sætte gang i et sådant projekt til et tidspunkt, hvor der ikke er for mange andre forandringer oven i hinanden, da det kan være en type projekt, der kan ryge i baggrunden frem for projekter, der er mere driftsorienterede. Sidst men ikke mindst er det vigtigt at holde fokus på projektet: Følg op og udvis interesse for projektet, så det ikke løber ud i sandet. Sørg for at være opmærksom på alle medarbejdere – ikke kun ildsjælene, men også de mere indadvendte og stille medarbejdere, tilføjer Helle Nørregaard Potter. 

Guldlok-princippet

Formålet med Guldlok-princippet er via arbejdspladsinterventioner at undersøge, om arbejdet kan tilrettelægges, så medarbejderne:

  • opnår en sundhedsfremmende balance mellem fysisk belastning, hvile og variation
  • forbedrer fysisk form og sundhed, uden at det går på kompromis med arbejdets kvalitet, effektivitet og produktivitet

Kilde: NFA

GDPR