Arbetsmiljöverket i Sverige: Wolt-bude er lønmodtagere, og de skal sikres et forsvarligt arbejdsmiljø

20210226-183405-L-4758x3233ma
Wolt-bude i Danmark demonstrerer i København. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Wolt-bude i Sverige er lønmodtagere, vurderer Arbetsmiljöverket i en ny afgørelse, der kan få stor betydning for platformsarbejderes arbejdsvilkår. Wolt mener dog ikke, at de har pligt til at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø for buddene.

Pizzabude hos platformsvirksomhederne Wolt og Bolt i Sverige er at betragte som lønmodtagere.

Det slår det svenske Arbetsmiljöverket fast i en ny afgørelse. Den betyder, at virksomhederne dermed har pligt til at løfte arbejdsgiveransvaret i arbejdsmiljøspørgsmål.

Det skriver mediet SvD Näringsliv.

Wolt er imidlertid uenig i afgørelsen og mener, at buddene enten er selvstændige eller ansat hos en tredje part. Derfor har Wolt ifølge dem selv ikke pligt til at forebygge buddenes arbejdsmiljø. Virksomheden har nu indgivet en klage over afgørelsen til den svenske tilsynsmyndighed.

LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynet skærer igennem: Nemlig.com er arbejdsgiver for chauffører

Ifølge Johan Alfonsson, der er sociolog og arbejdsmarkedsforsker ved universitetet i Göteborg, kan afgørelsen få stor betydning for platformsarbejdere.

”Arbetsmiljöverket vurderer nu, at arbejdere hos Wolt og Bolt skal anses for at være lønmodtagere, fordi virksomhederne de factor er arbejdsgivere. De styrer deres arbejde, arbejdstider og hvad de tjener. De bør derfor have et arbejdsmiljøansvar,” skriver Johan Alfonsson i en tråd på Twitter.

Skatterådets afgørelse

Arbetsmiljöverkets afgørelse kommer i kølvandet på, at de har udført en række kontroller hos Wolt og Bolt. Her fandt tilsynsmyndigheden flere brud på arbejdsmiljøreglerne.

I Danmark har Wolt-buddenes status også været til debat. I januar konkluderede Skatterådet, at buddene er lønmodtagere i en skattemæssig sammenhæng. Det begrundede Skatterådet med, at et konkret Wolt-bud havde modtaget instruktioner fra Wolt i forbindelse med, at han havde arbejdet for budtjenesten.

I det hele taget er der i disse år stor bevågenhed på et arbejdsmarked i Europa, der er under heftig forandring. Digtiale serviceydelser og platformsvirksomheder er i fremvækst, og situationen udfordrer det traditionelle arbejdsmarked, hvor der er en klar forståelse af, hvem der er arbejdsgiver og lønmodtager.

LÆS OGSÅ: Analyse: Vestager opruster i EU's svære kamp mod 'falske selvstændige'

EU-Kommissionen præsenterede i slutningen af 2021 et direktivforslag, som skal forbedre arbejdsvilkårene for personer, der arbejder på digitale platforme.

Kommissionen har blandt andet foreslået, at hvis en virksomhed afgør lønforhold, stiller særlige krav til arbejdstageren eller overvåger udførelsen af arbejdet vil der være tale om et ansættelsesforhold.

GDPR