Tilbagevendte sygeplejersker bliver mødt af pukkel og pres: AMR frygter flugt

sisse-medium_32
Sygeplejerske Sisse Kampmann, arbejdsmiljørepræsentant og næstformand i Kreds Hovedstaden i DSR. Foto: Privat
Landets sygeplejersker skal tilbage til et presset arbejdsmiljø på afdelingerne efter endt konflikt, forudser sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant.

Konflikten er ovre. Sygeplejersker landet over kan nu pakke strejkeskilte, slagord og de røde ligeløns-trøjer sammen.

Nu skal de tilbage på landets hospitalsafdelinger og genoptage hverdagen. Her venter et presset arbejdsmiljø, der ikke bliver mindre presset af, at en kæmpe behandlingspukkel skal afvikles over de næste par år.

Samtidig skal tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter forsøge at klinke skårene mellem kolleger, der i de seneste ti uger har været dybt uenige om konflikten.

LÆS OGSÅ: Sygeplejerskekonflikt: Spændinger og moralske skrupler lurer under overfladen

Sisse Kampmann, der er arbejdsmiljørepræsentant (AMR) på Hvidovre Hospital og næstformand i Kreds Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd, er dybt bekymret over hvilken hverdag, der venter sygeplejerskerne.

- Den store fare for arbejdsmiljøet er den manglende anerkendelse fra arbejdsgiverne. Min store bekymring er, om sygeplejersker vælger at forlade faget, fordi de har en oplevelse af, at de ikke bliver hørt, siger hun og uddyber:

- Færre kolleger giver også et presset arbejdsmiljø. Særligt i en tid, hvor der bliver flere arbejdsopgaver med en stor pukkelafvikling. Jeg er virkelig bekymret for sygeplejerskernes fremtid.

Arbejdsmarkedetsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet forudser, at det bliver en stor udfordring at få behandlingspuklen ned. Særligt, hvis sygeplejersker flygter fra faget.

- Det kan blive forstærket af, hvis mange sygeplejersker vælger at skifte branche, fordi de ikke føler sig ordentlig behandlet. Så der er en udfordring i at fastholde de sygeplejersker, der er i sundhedssektoren, siger han til Ritzau.


Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fortæller om det planlagte indgreb i sygeplejerskekonflikten. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

- Alle er bekymrede for fremtidens sundhedsvæsen

Onsdag greb beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og resten af regeringen ind i konflikten, der har varet i ti uger.

Sygeplejersker har i perioden kæmpet bravt for ligeløn og et opgør med tjenestemandsreformen fra 1969, der har sat traditionelle kvindefag bagerst i lønkøen.

Torsdag stemmer Folketinget om et regeringsindgreb, som, hvis det går igennem, ophæver mæglingsforslaget til sygeplejerskernes overenskomst til lov.

Det er vigtigt at anerkende, at der er forskellige holdninger til konflikten. Det vigtigste er nu, at vi kommer videre sammen
Sisse Kampmann, AMR og næstformand i Kreds Hovedstaden i DSR

Et overvældende flertal af sygeplejerskerne på knap 67 procent stemte i juni nej til mæglingsforslaget. Derefter brød konflikten mellem sygeplejerskerne og Danske Regioner ud. Godt 33 procent stemte ja.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker i fælles opråb: Vi går grædende hjem og patient­ sikkerheden er helt væk

Selvom der har været forskellige holdninger til konflikten, er Sisse Kampmann ikke bekymret for, om uenighederne vil forpeste arbejdsfællesskabet, når alle kommer tilbage i arbejde.

- Jeg tror ikke, det bliver det største problem. Uanset om man har været for eller imod konflikten, har der været et godt fællesskab mellem sygeplejersker i de seneste uger. Der er den fællesnævner, at alle oplever, at der mangler kolleger på afdelingerne, og at de oplever et presset arbejdsmiljø i hverdagen.

- Alle er bekymrede for fremtidens sundhedsvæsen. For hvordan kan vi rekruttere flere sygeplejersker, hvis ikke de kan tilbydes en ordentlig løn?, spørger Sisse Kampmann retorisk.


Sygeplejersker demonstrerede foran Beskæftigelsesministeriet onsdag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Vigtigt at anerkende hinanden

Hun fortæller, at hun generelt har oplevet et stort fællesskab, når hun har mødt kollegerne på gaden og til stormøder under konflikten. Alligevel har Dansk Sygeplejeråd før og under konflikten forholdt sig til, hvordan man bedst får skabt fælles fodslag, når arbejdet skal genoptages.

- Vi har haft planlagt nogle arrangementer, der handler om, hvordan vi hjælper hinanden videre herfra. De har handlet om, hvordan vi kan støtte hinanden i en situation, hvor vi har været uenige. Det er vigtigt at anerkende, at der er forskellige holdninger til konflikten. Det vigtigste er nu, at vi kommer videre sammen, siger Sisse Kampmann.

Onsdag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at konflikten allerede havde forårsaget cirka 35.500 udskudte operationer landet over. Et tal, der forventes at stige.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det vil tage op mod to år at afvikle efterslæbet af behandlinger.

GDPR