Udbudsdirektivet er genåbnet: Stort skridt for arbejdsmiljøet eller et angreb på den danske model?

I den belgiske by La Hulpe var EU-toppen for få dage siden samlet for at vedtage en fælles erklæring for, hvilke sociale og beskæftigelsesmæssige dagsordener, der skal fokus på de næste fem år.

Her står skrevet, at Europa-Kommissionen er klar til at diskutere, hvilke krav virksomheder, der vinder et offentligt udbud, skal leve op til. For flere mener, at der blandt andet bør stilles krav om ordentlige løn- og arbejdsforhold.  

Helt til det sidste var der usikkerhed, om en evaluering af direktivet blev skrevet ind i erklæringen eller ej, da forslaget mødte modstand fra dele af erhvervslivet. De venstreorienterede danske politikere i Europa-Parlamentet kalder det en stor sejr, at det lykkedes at få skrevet ind i erklæringen. 

"Vi har både fået Ursula Von der Leyen, formanden for parlamentet og det belgiske formandskab til at sætte deres underskrift på, at der er behov for en ændring. Dermed har vi allerede taget et gigantisk stort skridt, og vi har vist, at vi kan rykke debatten på det her område," siger Nikolaj Villumsen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten. 

Flere af de danske, borgerlige partier er dog knapt så begejstrede, og kalder det et angreb på den danske model. 

"Jeg synes i bund og grund, at det er i modstrid med den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor parterne selv aftaler løn og arbejdsmarkedsvilkår. Vi har de bedste betingelser på det danske arbejdsmarked og de bedste arbejdsmiljøregler, der er skabt af arbejdsmarkedets parter, og det skal ikke forringes med et udbudsdirektiv," siger Niels Flemming Hansen, der er De Konservatives spidskandidat ved det kommende valg til Europa-Parlamentet. 

Han bliver bakket op af Venstre, der frygter, at det kan gøre det mindre attraktivt for virksomheder at drive forretning i Europa. 

"Vi skal sørge for fornuftig og ambitiøs lovgivning i EU. Derfor er vi imod at genåbne udbudsdirektivet. Dét risikerer at føre til protektionistiske tiltag, som skader den fri konkurrence for erhvervslivet," skriver Venstres spidskandidat Morten Løkkegaard i en mail til A4 Arbejdsmiljø. 

LÆS OGSÅ: Overblik: 5 arbejdsmiljødagsordener, der er på spil ved EP-valget

Krav til et nyt direktiv 

I La Hulpe-erklæringen står der dog kun, at politikere og medlemslande i den næste mandatperiode vil evaluere, om direktivet fungerer, som det skal, eller ej.  

I dag er der mulighed for, at kommuner eller staten kan stille krav om, at der for eksempel er styr på arbejdsmiljøet ved et offentligt udbud, men det er ikke et krav. 

Hos Socialdemokratiet og Enhedslisten er det håbet, at der blandt andet skrives ind, at en virksomhed skal overholde gældende overenskomst, tage lærlinge og have godt styr på arbejdsmiljøet. Mens Socialdemokratiet også mener, at det skal være muligt at blackliste firmaer, der ikke overholder arbejdsmiljøreglerne. Samt at der skal oprettes et kontrolteam, der skal sikre, at virksomhederne lever op til det, de har lovet, for at vinde udbuddet. 

"Man skal dokumentere, at man har fuldstændig styr på arbejdsmiljøet. I nye byggerier skal vi sikre, at arbejdsmiljøet bliver tænkt ind, inden man sætter den allerførste streg på byggeriet, så man er helt sikker på, at der ikke er nogen, der kommer til skade. Det er en enorm andel af pengene i Europa, der går til et offentligt udbud, så hvis vi kan få ændret på noget her, kan vi for alvor forandre," siger Marianne Vind, der er medlem af parlamentet for Socialdemokratiet.  

I gennemsnit bruger offentlige myndigheder i EU omkring 15 billioner kroner om året på offentlige indkøb. 

De borgerlige partier går dog til eventuelle forhandlinger med en helt anden dagsorden. 

"Vi synes ikke, at man bør bruge voldsomt meget tid på at genåbne det her, men kommer der konkrete forhandlinger, skal man kigge i den grønne retning og stille krav om genbrug og energieffektivitet. Men et opgør med den danske model kan vi ikke se os selv i," siger Niels Flemming Hansen. 

LÆS OGSÅ: Baggrund: Her er fire centrale svar om det nye asbestdirektiv

Usikker fremtid 

Kampen om, hvad der eventuelt skal stå i et nyt udbudsdirektiv, er et slag, der kommer til at stå i den næste mandatperiode, når et nyt kuld af europaparlamentarikere er valgt ind. Og det bliver overordentligt svære forhandlinger, spår Marianne Vind. 

"Det bliver én stor kampplads, for der er nogen, der kæmper med arme og ben imod det her, og jeg forstår det simpelthen ikke. Hvis vi ikke får ændret det her, er det de forkerte firmaer, der vinder, som er ligeglade med arbejdsmiljøet, snyder i skat og ikke tænker på den næste generation og ikke laver ordentligt byggeri. Hvem vinder på det?," siger hun. 

Selvom der med La Hulpe-erklæringen er flertal for at evaluere udbudsdirektivet, er det usikkert, om det flertal vil bestå, når EP-valget er gennemført. Ved sidste valg blev 65 procent af parlamentsmedlemmerne udskiftet. 

LÆS OGSÅ: Bruxelles vil have bly ud af blodet