"Det tyder på, at den danske model indirekte sikrer timelønnen for flertallet af servicemedarbejdere uden overenskomstdækning." Det skriver tre forskere. Fra venstre Trine P. Larsen, Jonas Felbo-Kolding og Anna Ilsøe. Foto: FAOS

Analyse:

Den danske model sikrer timelønnen i servicebranchen

1. sep, 8:00
Det bliver stadig mere udbredt med småjob i butikker, hoteller, restauranter samt inden for rengøring. Trods den udvikling er timelønnen i servicebranchen ikke banket i bund. Den danske model for arbejdsmarkedet synes at holde hånden under timelønnen. Modellen kan dog ikke forhindre løngab ansatte imellem.

DELTIDSSTILLINGER OG SÆRLIGT SMÅJOB med mindre end 15 ugentlige arbejdstimer bliver stadig mere udbredt i servicebranchen. Den danske model for arbejdsmarkedet synes at være i stand til at holde hånden under timelønnen, mens modellen er mindre effektiv, når det kommer til at lukke løngabet mellem forskellige medarbejdergrupper.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Høj moral i virksomheden sikrer de ansatte mod stress

Den gennemsnitlige timeløn i servicebranchen ligger ofte over mindstesatserne i de kollektive overenskomster og aftaler. En servicemedarbejder tjener i gennemsnit 160 kroner i timen inden for rengøring og 140 kroner i timen i henholdsvis detailhandlen, hotel og restauration.

De gennemsnitlige timelønninger ligger ofte over, hvad man i udlandet typisk refererer til som fattigdomsgrænsen, svarende til 60 procent af medianlønnen. Det gælder også for de grupper i servicebranchen, der har få ugentlige timer og som arbejder i brancher med lav overenskomstdækning.

Figur 1: Den gennemsnitlige timeløn i servicebranchen fordelt på timetalsgrupper i danske kroner, 2014

Store dele af servicebranchen er uden kollektiv overenskomstdækning. Mange servicemedarbejdere arbejder derfor på kanten af den danske model for arbejdsmarkedet og er ikke omfattet af overenskomsternes sikkerhedsnet, når det kommer til løn og øvrige vilkår.

I stedet er de overladt til individuelle lønforhandlinger med deres arbejdsgiver. Ikke desto mindre tyder det på, at den danske model indirekte sikrer timelønnen for flertallet af servicemedarbejdere uden overenskomstdækning. Dette på trods af, at overenskomsternes dækningsgrad estimeres til kun at være 57 procent i detailhandlen og 40-50 procent i rengøring-, hotel- og restaurationsbrancherne.

Den danske model med kollektive overenskomster og aftaler synes således at have en vigtig afsmittende effekt på timelønnen blandt servicemedarbejdere uden overenskomst.

Dette står i modsætning til situationen i mange andre vestlige lande, blandt andre USA, Storbritannien og Tyskland, hvor en lav timeløn ofte gør det svært at sikre et indkomstniveau, som den enkelte kan leve af.

Løngab mellem forskellige grupper i servicebranchen

Lønspredningen i store dele af servicebranchen er særlig markant mellem deltidsansatte med få arbejdstimer og grupper med en længere arbejdsuge (se figur 1 ovenfor).

Det er især unge, studerende og migranter, der tager et servicejob med få ugentlige timer og kombinerer det med studierne, andet arbejde - eller andre hensyn. Netop den store gruppe af unge og studerende bidrager til lønforskelle mellem grupperne i store dele af servicebranchen. I den sammenhæng spiller den danske model en vigtig rolle i forhold til lønspredningen.

LÆS OGSÅ: DA: Ingen tegn på et fremvoksende prekariat

I hotel- og restaurationsbranchen opererer flere overenskomster med en såkaldt ungeløn, der ligger væsentligt under timesatsen for servicemedarbejdere over 18 år. Det samme er tilfældet i detailhandlen, hvis de er under 24 år, studerende og har mindre end 15 ugentlige arbejdstimer.

Det er også i disse to servicebrancher, at lønforskellene mellem deltidsansatte med få timer og deres kolleger med en længere arbejdsuge er størst. For eksempel har rengøringsbranchen ikke tradition for ungeløn og trækker i mindre udstrækning på ung arbejdskraft, ligesom lønspredningen er mindre end øvrige dele af servicebranchen (figur1).

Alder er dog ikke den eneste forklaring på lønforskelle mellem forskellige grupper – køn, etnicitet og uddannelse spiller også ind, og det samme gør overenskomsternes regelsæt og dækningsgrad i de enkelte brancher.

Det kniber for den danske model med at dæmme op for lønforskelle i servicebranchen
Trine P. Larsen, Jonas Felbo-Kolding og Anna Ilsøe, forskere

Udover at nogle overenskomster tillader en ungeløn og dermed bidrager til lønspredningen i store dele af servicebranchen, så viser undersøgelser fra FAOS ved Københavns Universitet, at timelønnen blandt servicemedarbejdere uden overenskomst ofte er lavere end for servicemedarbejdere med overenskomst. Og det er typisk på servicearbejdspladser uden overenskomst, at der ses eksempler på timelønninger, der ligger markant under overenskomsternes mindstesatser.

LÆS OGSÅ: Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Stop nedskæringerne på vores effektive danske model

Det kniber dermed for den danske model at dæmme op for lønforskelle i servicebranchen, selvom flertallet er garanteret en timeløn, der ligger over overenskomsternes mindstesatser, selv i brancher med lav overenskomstdækning.

Artiklen trækker på resultater fra bidraget: 'Part-time work in private services – a (mis)match between wage flexibility and living hours' af Trine P. Larsen, Anna Ilsøe og Jonas Felbo-Kolding, som indgår i bogen: 'Dualisation of Part-time work', der er udgivet af Routledge.

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser