NÅR SKOLERNE EFTER SOMMERFERIEN slår dørene op, bliver det også startskuddet for to store og længe ventede reformer: juniormesterlære og obligatorisk erhvervspraktik i udskolingen. Det er stærke skridt mod en mere praksisrettet folkeskole, hvor flere elevers faglighed får plads, og det er et nødvendigt løft af det erhvervsrettede perspektiv i folkeskolen.
Men skal det lykkes, kræver det andet og mere end gode intentioner. Der skal sikres bedre rammer, mere støtte – og ikke mindst justering af lovgivningen.
LÆS OGSÅ: Overblik: Disse kommuner får elever i juniormesterlæreordning
Juniormesterlæren giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for at bruge en til to dage om ugen på en virksomhed, en erhvervsskole eller på den forberedende grunduddannelse (FGU). Her kan de omsætte det, de lærer i skolen, til virkeligheden.
DER ER NETOP BLEVET ÆNDRET i bekendtgørelsen om unges arbejde, som åbner op for det: Nu må unge i juniormesterlære - og andre former for praktik - udføre de samme opgaver, som hidtil kun har gjaldt unge i kortvarig erhvervspraktik. De er med andre ord ikke omfattet af de mange forbud, som gælder for andre unge i fritidsjob.
Det er et resultat af, at Dansk Metal sammen med Dansk Industri har presset på for at få ført reglerne up to date, så unge har reelle muligheder for at prøve værktøj og opgaver af. Den teknologiske udvikling har gjort værktøjer og maskiner langt mere sikre, end dengang reglerne blev fastlagt, og med korrekt introduktion, instruktion og opsyn kan de unge trygt tage del i arbejdet.
LÆS OGSÅ: Dansk Metal, DI og DLF vil sende grundskoleelever i erhvervspraktik
Den praktiske infrastruktur omkring både juniormesterlære og erhvervspraktik halter desværre. Mange virksomheder er i tvivl om, hvad de må og kan, og både forældre og skoler står med et urimeligt stort ansvar for selv at finde virksomheder.
VI KAN IKKE FORVENTE, at alle forældre har netværket eller ressourcerne til at finde relevante praktiksteder eller lærepladser – og heller ikke, at skolerne kan løfte det alene. Derfor bør der hurtigt sættes ind med konkrete værktøjer: Informationspakker, oversigter over godkendte lærepladser og lokal koordination mellem skole og erhvervsliv, som kan hjælpe forældre og elever i gang.
LÆS OGSÅ: Forsker advarer: Politikerne gentager fortidens fejl med juniormesterlære
Det samme gælder den nye obligatoriske erhvervspraktik. Den er et vigtigt og rigtigt skridt, fordi mødet med arbejdspladsen åbner mange unges øjne både for erhvervsuddannelserne og for deres egne evner. Men også her risikerer vi, at det bliver en social skævhed, hvis hjælpen til at finde praktikpladser afhænger af forældrenes netværk.
Skoler og kommuner skal have klare rammer og ressourcer til at støtte op om praktikken, og samarbejdet med virksomhederne skal være ubureaukratisk og tillidsfuldt.
Juniormesterlære og erhvervspraktik er ikke mirakelkure, men de er stærke redskaber, der kan bringe flere unge godt videre i uddannelse og arbejdsliv. Det kræver, at vi som samfund gør vores del: opdaterer reglerne, oplyser virksomhederne og støtter skoler og forældre.
Her har Christiansborg, kommunerne og arbejdsmarkedets parter et fælles ansvar. Efter sommerferien begynder det i klasselokalerne – men vi skal være klar hele vejen rundt.
