SJÆLDENT HAR JEG fået en bedre start på dagen, end da jeg læste børne- og undervisningsministerens udtalelse om, at voksenuddannelse er en mærkesag. Endelig en minister, der sætter ord på det, mange af os har råbt op om i årevis: Voksenuddannelse er ikke blot vigtig – den er uundværlig – og den skal komme styrket ud af den omlægning, der er i gang på området.
Min glæde blev dog hurtigt afløst af alvor, fordi udtalelsen faldt i forbindelse med en ny delrapport fra den internationale PIAAC-undersøgelse. Den viser, at omkring hver femte dansker i alderen 16-65 år har svært ved at bruge information til at løse komplekse problemer - 20 procent! Det er en alarmerende konklusion!
LÆS OGSÅ: VEU-midler permanentgøres med finansloven - men Danske HF & VUC vil have gratis voksenuddannelse
Vi ved, at denne kompetence er helt nødvendig både nu og i fremtiden, hvis man skal kunne klare sig i samfundet og på et arbejdsmarked, der bliver mere og mere komplekst. Det er godt, ministeren bakker op om det. Som han også selv skriver, skal vi kunne anvende information kritisk og tilpasse os den konstante strøm af forandringer gennem hele livet.
Det tager tid at tilegne sig
Jeg kunne ikke være mere enig. Adaptiv problemløsning er en almen kompetence, som alle borgere er nødt til at mestre både i forhold til arbejdslivet og som demokratisk medborger.
Alt for mange voksne kan ikke navigere i det voksende informationshav. De mangler grundlæggende færdigheder i at analysere, tilpasse viden og finde løsninger i hverdagen og arbejdslivet. Men det problem er ikke bare personligt – det er strukturelt og kræver politisk handling.
Adaptiv problemløsning – som undersøgelsen fokuserer på – vil sige evnen til at forstå og anvende information, tænke kritisk, evaluere muligheder og ændre strategi. Men det er ikke kompetencer, man tilegner sig i løbet af et par uger. Det kræver længerevarende, pædagogisk funderede undervisningsforløb, hvor voksne får mulighed for at lære disse kompetencer i et trygt læringsmiljø. Det kræver almen voksenuddannelse.
LÆS OGSÅ: VUC har mistet 30 procent af medarbejderne: "Der skal investeres massivt i området"
Almen voksenuddannelse (AVU) giver voksne et fagligt løft, men styrker også deres kritiske sans og deres evne til at handle selvstændigt. Det er her, deltagerne lærer at finde og vurdere kilder, analysere problemer og tilpasse sig nye betingelser. Undervisningen bygger på deltagernes forudsætninger, og den skaber koblinger mellem liv, arbejde og samfund.
Desværre er der en stigende tendens til at undervurdere netop denne del af de voksnes behov. De kortere, målrettede forløb - for eksempel FVU har bestemt deres berettigelse, men kan ikke stå alene. Det er ikke dér, de brede, almene kompetencer bliver grundlagt.
Derfor er det afgørende, at almen voksenuddannelse får en tydelig og stærk placering i den nye organisering af voksen- og efteruddannelsesområdet. Det kræver politisk vilje til at sikre de nødvendige rammer og vilkår som en reel prioritering og med en langsigtet finansiering.
LÆS OGSÅ: Underviser: Drømmescenariet er en reform af FVU
Hvis ministerens mærkesag skal blive til mere end gode intentioner, så er det nu, der skal handles.
Sker det, så lover jeg, at min morgenglæde ikke bare varer én dag – men mange.
