De beskæftigelsespolitiske aktører og medarbejdere på landets jobcentre virkede som en forsamling ramt af granatchok, da de mødtes til Kommunernes Landsforenings (KL) Jobcamp, dagen efter fire ugers valgkamp sluttede.
LÆS OGSÅ: KL med overraskende udmelding: Konstruktionen omkring jobcentre er ikke hellig
Af god grund. De er blevet skudt på fra alle sider - både under valgkampen, hvor store dele af blå blok og Socialdemokratiet har foreslået milliardbesparelser på den aktive beskæftigelsesindsats. Men også inden valgkampen, da TV 2 satte ild til debatten med programmet ‘Håbløst arbejde’ og Venstre præsenterede et udspil, hvor de lagde op til helt at afskaffe jobcentrene.
Tilbage står en enkelt bastion som værn mod skudsalverne, nemlig Kommunernes Landsforening, der som den gode leder tager sine ansatte i forsvar.
Men KL kommer også med indrømmelser om, at indsatsen kan gøres bedre. Det er dog indrømmelser, de holder ud i strakt arm - med fingrene rettet mod Christiansborg
Maja Vang, redaktør A4 Beskæftigelse
KL kunne præsentere et udspil, der kan opfattes som lige præcis et forsvar. Halvdelen af udspillet beskriver, hvorledes den aktive beskæftigelsesindsats rent faktisk fungerer særdeles fremragende. Danmark er eksempelvis det land, hvor ledige hurtigst kommer i beskæftigelse, påpeger de.
Men foreningen kommer også med indrømmelser om, at indsatsen kan gøres bedre. Det er dog indrømmelser, de holder ud i strakt arm - med fingrene rettet mod Christiansborg.
For "systemet er sandet til i bureaukrati. Konklusionen er desværre i vid omfang besparelser i at lukke jobcentre. En konklusion, der er blevet accelereret af folketingsvalgkampen, hvor jobcentrene primært har indtaget rollen om besparelses-objekt for andre politiske løfter".
Dermed leverer de en dobbelt lussing til Christiansborgs politikere: I bærer ansvaret for indsatsen. Og så bruger I endda os som statslig sparegris, der kan smadres efter behov.
Oplægsholder højnede selvtilliden
KL havde til jobcampen allieret sig med oplægsholdere, der kunne give de hårdtprøvede jobcentermedarbejdere selvtilliden tilbage.
En arbejdsmarkedsforsker kunne fortælle om, hvorfor det nærmest er en umulig opgave at være ansat på et jobcenter: Medarbejderne befinder sig i krydsfeltet mellem det, som de lovmæssigt skal gøre, og det, de vurderer, er det rigtige at gøre.
En økonomiprofessor kunne fra en anden scene fortælle om, hvorfor det koster det samme som tidligere at drive jobcenter, selvom ledigheden er rekordlav. Her var svaret, at det skyldes politikernes øgede fokus på de borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, og dermed kræver intensiverede indsatser.
Hovedbudskaberne er således: Start forfra med helt ny lovgivning, sæt fagligheden fri, styrk digitaliseringen og tag hånd om de svageste
Maja Vang, redaktør A4 Beskæftigelse
Dagsordenen var således tydelig i oplæggene, såvel som i det nye udspil, der efter de første fire siders forsvar, indeholder to en halv side med fem anbefalinger. Vel at mærke anbefalinger, der til forveksling ligner de anbefalinger, som også de politiske udspil indeholder.
Hovedbudskaberne er således: Start forfra med helt ny lovgivning, sæt fagligheden fri, styrk digitaliseringen og tag hånd om de svageste.
En anbefaling skiller sig dog ud fra partiernes. Og det er det eksplicitte budskab om at bevare indsatsen i kommunerne.
Argumentet fra KL lyder, at en stor del af borgerne har problemer udover ledighed og dermed har et behov for en indsats på tværs af beskæftigelses-, sundheds- og socialområdet. Et andet lyder, at kommunerne har det lokale kendskab til virksomhederne og til borgerne, som eksempelvis private aktører eller a-kasserne ikke har.
En fællesnævner
Det er klart, at de tager det skyts i brug - den åbenlyse årsag er, at kommunerne får ressourcer fra staten til at drive indsatsen.
A-kasserne vil til gengæld gøre arbejdet for egen regning, hvis de får kontaktforløbet for dagpengemodtagerne. Måske var det derfor, der hurtigt var enighed om at lade kontaktforløbet i de første tre måneders ledighed for dagpengemodtagerne overgå til a-kasserne i forbindelse med de planlagte besparelserne på 1,1 milliarder.
Men patienten nærmer sig kritisk tilstand, efter selv KL i udspillet indrømmede, at de ikke "er hellige om konstruktionen jobcentre"
Maja Vang, redaktør A4 Beskæftigelse
Ifølge kilder tæt på forhandlingerne handlede diskussionen i forhandlingslokalet mere om, om a-kasserne skulle overtage forløbet i tre eller seks måneder.
Ønsket lever stadig hos a-kasserne, der står klar med åbne arme til at tage imod deres medlemmer. Imens ønsker de borgerlige at gøre store dele af indsatsen privat. Socialdemokratiet ønsker tilsyneladende blot at skære i indsatserne, uden en egentlig dagsorden for området.
Men fælles for alle, også KL, er, at den statslige regulering er for tung. Så mon ikke det bliver den helt store opgave for en kommende beskæftigelsesminister at få løsnet båndet på den gordiske knude.
LÆS OGSÅ: Danske A-kasser om KL’s beskæftigelsesudspil: "Det er et nødråb"
Spørgsmålet om, hvorvidt jobcentrene, der blev født af Claus Hjort Frederiksen for 15 år siden, vil lide døden i den kommende regeringsperiode, blæser i vinden. Men patienten nærmer sig kritisk tilstand, selv efter KL i udspillet indrømmede, at de ikke "er hellige om konstruktionen jobcentre".
