"En kæmpe gevinst for borgere og samfund."
De store ord kommer fra økonomiprofessor Michael Rosholm, der sammen med Væksthusets Forskningscenter netop har præsenteret ny forskning om, hvilken effekt småjob på ordinære lønvilkår har for udsatte kontanthjælpsmodtagere og deres tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt.
Som Michael Rosholms ord antyder, har småjob og løntimer faktisk en opsigtsvækkende betydning for, at den unge indvandrermor eller den eks-kriminelle fyr med en psykisk diagnose også på længere sigt har sig et fast arbejde.
LÆS OGSÅ: Ny rapport om løntimer har måske løst stort jobmysterium
Resultaterne er banebrydende, fordi der ikke før har været konkret viden om, hvilke gevinster løntimer giver på den lange bane. Men det er der altså nu.
Rapporten, som blev præsenteret i denne uge, kan bruges som løftestang i ekspertgruppens arbejde med at udforme de kommende anbefalinger til en ny struktur for fremtidens beskæftigelsesindsats, hvor løntimer utvivlsomt kommer til at fylde en del. Noget, som Michael Rosholm, der selv er en del af ekspertholdet, bekræfter.
Mindset skal ændres
For ekspertgruppen handler det nu om at præsentere nogle modeller, som kan friste endnu flere virksomheder til at løfte et socialt ansvar.
For alt andet lige, vil det være en omkostning for virksomhederne at skulle hoste op med lønkroner frem for at have en virksomhedspraktikant tilknyttet. Men på sigt kan det måske vise sig at være en mere rentabel forretning. Det handler også om at ændre arbejdsgivernes mindset, når de rekrutterer.
LÆS OGSÅ: Minister til A4: Grundtanken om småjob og løntimer bliver en del af regeringens reformplaner
Ifølge videnshuset Cabi, der hjælper virksomheder og jobcentre med sociale beskæftigelsesindsatser, bør virksomheder i højere grad tænke i småjob i stedet for fuldtidsstillinger, når de ansætter.
Det kan være småopgaver, som skal løses, men som i dag ikke bliver løst, fordi opgavernes indhold ikke berettiger til at have en fuldtidsansat gående.
Hedensted Kommune er en af Danmarks førende kommuner, når det gælder brugen af løntimer til sårbare ledige. Kommunen har et tæt samarbejde med lokale virksomheder, og den er ikke bange for at stille krav til virksomhederne, og der bliver presset på for, at virksomhedspraktikanter med tiden får løn for den indsats, de leverer.
Lignende samarbejder er der flere steder i landet. Simpelthen, fordi man anser småjob som den bedste socialindsats for selv de mest udsatte borgere, der døjer med misbrug, psykiske lidelser, eller som aldrig har været i berøring med arbejdsmarkedet.
Investeringer i fagligheden?
Med den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen kan løntimer snart blive det obligatorisk virkemiddel alle steder.
Men for at det skal blive en succes, bør der formentlig skulle investeres i samarbejdet mellem kommuner og erhvervsliv. Og det vil nok kræve, at man styrker fagligheden, så job- og virksomhedskonsulenter bliver klædt bedre på at tale ind i virksomhedernes behov for arbejdskraft. De skal med andre ord have stærkere muskler til at kunne overbevise arbejdsgiverne om, at løntimer er en god idé.
Også Reformkommissionen har haft fokus på løntimer, da den sidste år var ude og anbefale, at kommunernes socialafdelinger og jobcentre i højere grad bør se job og lønnede timer som en af de vigtigste værktøjer i indsatsen til de udsatte borgere.
Men hvordan harmonerer det med, at regeringen vil trække de allermest udsatte ud af beskæftigelsessystemet, som den skriver i regeringsgrundlaget?
Et andet spørgsmål, der trænger sig på, er, om der vil være midler til at investere i rammerne for løntimer, når ekspertgruppen samtidig har til opgave at finde milliardbesparelser på beskæftigelsesområdet og nedlægge jobcentrene, som vi kender dem?
Vi bliver nok klogere, når regeringens eksperter til juni løfter sløret for deres bud på fremtidens jobindsats.
I første omgang kan eksperterne sætte to fede streger under, at løntimer virker.
