Debat: Frisættelse er ikke nok - her er 3 anbefalinger til fremtidens jobindsats

20240522-202218-L-1920x1279we
"Der er behov for en mere individuel tilgang til beskæftigelsesindsatsen for mennesker med handicap," skriver tre organisationer i debatindlægget. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

Beskæftigelsesindsatsen står over for betydelige forandringer. Vi ved endnu ikke, hvordan anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe på området ser ud. Vi ved dog, at kommunerne skal frisættes og at jobcentrene, som vi kender dem, skal omlægges. Samtidig skal der spares 3 milliarder kroner. Frisættelse, forenkling og besparelser er signalerne fra Christiansborg. Signaler der både giver grund til begejstring og bekymring.

Beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap er steget de senere år – drevet af mange forskellige elementer: Højkonjunkturer, uddannelse, policy, faglig udvikling i indsatsen og øget fokus på diversitet og inklusion hos danske arbejdsgivere.

LÆS OGSÅ: Regeringens eksperter sætter dato på afsløring af anbefalinger til fremtidens jobindsats

Den varslede forandring kan styrke beskæftigelsesindsatsen, men der er også en risiko for, at centrale behov og erfaringer ikke tilgodeses tilstrækkeligt, da der stadig er manglende viden og store lokale variationer i kommunernes tilgang til beskæftigelse for målgruppen.

Borgere og arbejdsgivere stiller samme diagnose 

Vi har netop gennemført en undersøgelse, der belyser, hvordan mennesker med handicap og arbejdsgivere oplever mødet med beskæftigelsesindsatsen, og hvor de to ’brugergrupper’ ser potentialer for at styrke indsatsen.

Undersøgelsen viser, at det nuværende system spilder mange ressourcer med processer og indsatser, som rammer brugernes behov skævt og slipper borgere og arbejdsgivere for tidligt. Derfor kommer man ofte for sent i understøttelsen og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Frisættelsen kan utvivlsomt gavne beskæftigelsesindsatsen for mennesker med handicap, men bør følges af et tydeligt, politisk fokus drevet af nationale eller lokale målsætninger
Kurt Holm Nielsen (Dansk Handicap Forbund), Christopher Hjorth (Sammenslutningen af Unge med Handicap) og Rasmus Duus (Videnscenter om handicap)

Borgere og arbejdsgivere peger på mange af de samme udfordringer. De kan i mange tilfælde være usikre på egne kompetencer og inklusionskapacitet. Samtidig opleves beskæftigelsessystemet som komplekst og præget af ulogiske processer. Her efterspørges et langt mere overskueligt og guidende system.

Jobcentrene formår langt fra altid at stille rammer og indsatser til rådighed, der understøtter og omsætter borgernes behov. Arbejdsgiverne peger ligeledes på, at jobcentrene ikke forstår virksomhedernes virkelighed. Der er brug for en mere integreret tilgang, som tager hensyn til både individuelle behov og virksomhedernes rekrutteringskrav.

3 anbefalinger til en styrket beskæftigelsesindsats

Hvordan tager fremtidens beskæftigelsesindsats så hånd om udfordringerne? På baggrund af undersøgelsen anbefaler vi, at indsatsen pejler mod disse tre fokusområder: 

1. Lad behovene styre indsatsen 

Der er behov for en mere individuel tilgang til beskæftigelsesindsatsen for mennesker med handicap. Dette indebærer behovsstyret og fleksibel støtte, der tager hensyn til den enkeltes situation fremfor faste ydelsesgrupper. Der bør satses på dialogbaseret screening, som kan indgå naturligt i spørgsmål og samtaler med nyledige, og en mere fleksibel organisering af jobcentrene, der fokuserer på, og sammensætter støtte efter, de individuelle behov. Det vil øge effektiviteten og skabe bedre matchninger mellem borgere og arbejdsgivere såvel som at spare ressourcer. 

LÆS OGSÅ: Videnshus ønsker "next level" fokus på virksomhedernes rolle i beskæftigelsesindsatsen

2. Paradigmeskift i samarbejdet med virksomhederne 

Beskæftigelsesindsatsen bør fokusere på at bygge broer til arbejdsgiverne gennem gensidig forståelse og klare processer. Fremfor etablering af simple kunde-leverandør forhold bør der udvikles langsigtede partnerskaber med virksomhederne. Det kræver skærpede kompetencer og virksomhedsforståelse indsatsen – ligesom det kalder på tydelige og fleksible rammer for samarbejdet, som ikke er præget af jobcenterlogik, men i stedet flugter med virksomhederne og medarbejdernes behov.

3. Skab nye jobs og jobmobilitet

Mange mennesker med handicap kan med den rette støtte selv bane vej ind til arbejdsmarkedet, men der bør prioriteres målrettede jobsøgningskurser for mennesker med handicap. Det kan dog ikke stå alene, da der er behov for at skabe nye typer jobs gennem styrket ’job carving’-tilgang i samarbejde med arbejdsgivere. Der bør også være styrket fokus og rammer for støtte til onboarding og fastholdelse samt øget rådgivning til ansættende ledere. Herudover peger borgere og arbejdsgivere på potentialet for et beredskab for ’outplacement’, når matchet ikke lykkes eller for de borgere, som føler sig låste i deres job.

Politiske målsætninger driver fremgangen

I vores arbejde oplever vi mange gode jobcenterindsatser og lokale initiativer, som bidrager positivt til en stigende beskæftigelsesgrad for mennesker med handicap. Katalysatorer for denne udvikling er landspolitiske målsætninger, lokale beskæftigelsesplaner og dygtige medarbejdere. Uanset organiseringen af fremtidens jobcentre, er det derfor helt essentielt, at fremtidens beskæftigelsesindsats spiller de gode kræfter endnu bedre – og at der fortsat er et stærkt politisk fokus på ledige med handicap, som ikke må glemmes, når kommunerne sættes fri.

Frisættelsen kan utvivlsomt gavne beskæftigelsesindsatsen for mennesker med handicap, men bør følges af et tydeligt, politisk fokus drevet af nationale eller lokale målsætninger. Uden politiske målsætninger risikeres det nemlig at mennesker med handicap, på trods af de gode intentioner i jobcenterreformen, bliver tabt af syne.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR