Et stort beskæftigelseshalvår i 2024 kulminerede kort før sommerferien med længe ventede anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe til en af de største beskæftigelsesreformer i nyere tid.
Men hvis man forventer, at der lander en politisk aftale, inden bladene på træerne bliver gule og brune, bliver man nok skuffet. En aftale kan nemlig have meget lange udsigter.
Sikkert er det dog, at bolden nu ligger på politikernes banehalvdel, og det er op til regeringen at foretage det næste træk. Først skal den dog blive enig med sig selv om, hvor snittet skal lægges. På forhånd venter der en meget svær armlægning mellem især Venstre og Socialdemokratiet.
Socialdemokraterne - eller i hvert fald dele af partiet - har svært ved at acceptere de uddannelsesforringelser til de ledige, ekspertgruppen foreslår. Fagbevægelsen vil formentlig også presse hårdt på for, at a-kasserne får endnu mere indflydelse på beskæftigelsesindsatsen, end hvad regeringens eksperter er klar til at give dem.
LÆS OGSÅ: Hver tredje kommunale jobchef tvivler på jobreform, der er tro mod ekspertgruppes anbefalinger: ”De tør ikke slippe kontrollen”
På den anden side ser Venstre gerne, at private aktører får en langt større rolle, end hvad ekspertgruppen vil tildele dem.
Tovtrækkeriet i regeringen kan tage tid, og det vil ifølge de kilder, A4 Beskæftigelse har talt med, ikke komme som en overraskelse, hvis regeringen først finder fælles fodslag om et udspil sidst på året - måske i december - og at forhandlingerne om en reform først går i gang i det nye år.
Køreplanen er ikke sikker endnu, og lige nu afventer man en høringsproces, hvor aktører på beskæftigelsesområdet har indtil 15. september til at komme med indspark og holdninger til anbefalingerne.
Aftaler skal igennem lovmølle
Mens kommuner, a-kasser og andre aktører er i venteposition i forhold til den store beskæftigelsesreform, så får politikerne på Christiansborg til efteråret paletten fuld af andre gøremål på beskæftigelsesområdet. Her skal de nye aftaler på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet - og også aftalen om den nye arbejdspligt - nemlig igennem lovmøllen og udmøntes.
Kontanthjælpen bliver med aftalen inddelt i tre nye satser, og så bliver den ofte udskældte 225-timers regel afskaffet. Den nye regler på området kommer til at blive en kæmpe omvæltning for kommunerne, fordi arbejdsgangene for at kunne håndhæve de nye regler bliver lavet fundamentalt om. Det fylder en del i kommunerne, og de ser frem til udmøntningen i spænding, oplyser Kommunernes Landsforening (KL).
LÆS OGSÅ: Analyse: Armlægning i regeringen afgør anbefalingers skæbne
Kommunerne er også spændt på at se, hvordan den omdiskuterede arbejdspligt til borgere med integrationsbehov bliver i praksis. Eksperter på området har kritiseret arbejdspligten, fordi den ifølge dem ikke får indvandrere tættere på arbejdsmarkedet. I hvert fald ikke, hvis det hovedsageligt kommer til at bestå af nyttejob. Kommunerne er arrig modstander af arbejdspligten, fordi de frygter, at den vil medføre øget bureaukrati, når timetal nidkært skal registreres. Arbejdspligtens lovforslag er lige nu i høring, og det forventes at høringssvarene snart bliver offentliggjort.
Høringsprocessen omkring sygedagpengeaftalen fra marts i år er også ved at blive afsluttet, og den aftale skal ligeledes omsættes til lov i efteråret. Aftalen omfatter en justering af reglerne fra sygedagpengeforliget fra 2013.
Fritidsjobbere og sårbare unge
Kort før sommerferien præsenterede regeringen 18 initiativer, der skal få flere unge i skolealderen ud i butikker, caféer og i andre fritidsjob. Initiativerne indeholder blandt andet en række regelændringer, som det forventes, bliver justeret i løbet af efteråret. Eksempelvis ændres reglerne for, hvornår unge ned til 13-års alderen må arbejde med det, regeringen kalder for "ufarlige maskiner". Det tæller for eksempel kassebånd og skruemaskiner til mindre reparationsarbejde.
I forlængelse af regeringens bestræbelser på at få flere unge ud på arbejdsmarkedet, har regeringen også planer for den såkaldte potentialegruppe - også kaldet restgruppe - bestående af omkring 43.000 unge uden job og uddannelse. Hvad regeringen og Beskæftigelsesministeriet konkret har i støbeskeen, er fortsat en ubekendt, men beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har tidligere været fortaler for IPS-indsatsen for de unge, hvor der er et tæt samarbejde mellem psykiatrien, arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Pensionsbombe detoneret - men hvad nu?
Debatten om mangel på arbejdskraft, tilbagetrækning og pension fik i sidste uge et nyt skud vitaminer, da Socialdemokratiet detonerede lidt af en pensionsbombe. Partiet er nu - i modsætning til tidligere udmeldinger - klar til at tage velfærdsforliget fra 2006 op til revision. Men det skal først ske, når partiet har stemt for en forhøjelse af pensionsalderen til 70 år i 2025.
Hvor meget strøm, der bliver sat til debatten om danskernes pensionsalder i efteråret, kan kun tiden vise, men står det til statsministerpartiet virker det til, at den godt må fylde en del.
Regeringen vil også det næste halve år følge nøje med i, hvordan det går med danske virksomheders evne til at hente den arbejdskraft, de står og mangler. Mange virksomheder oplever stadig udfordringer med at rekruttere, selv om de værste udfordringer er ved at løje af.
LÆS OGSÅ: Data: Se, hvor mange unge, der er parkeret på førtidspension i alle 98 kommuner
I det hele taget er debatten mellem det at kunne trække sig tilbage efter et slidsomt og langt arbejdsliv og det, at vi har brug for flere folk, der leverer en indsats ude på arbejdspladserne, også en glohed kamp mellem arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelsen. Og med statsministerens pensionsudmelding vil den formentlig fortsætte ind i efteråret.
Endelig skal vi glemme, at regeringen har ambitioner om at tiltrække flere udenlandske medarbejdere til Danmark. Dog er regeringens planer om at lave en ny beløbsordning for certificerede og overenskomstdækkede virksomheder sparket til hjørne. I mellemtiden vil SVM-flertallet undersøge muligheden for at indgå partnerskaber med lande som Indien og Filippinerne for at få sygeplejersker og sosu-ansatte til Danmark for at arbejde. Om der kommer nyt på den front i efteråret, bliver spændende at følge.
Interessant rapport på vej - og en a-kassechef, der takker af
Man skal ikke kun have øjnene rettet mod Christiansborg, hvis man interesserer sig for beskæftigelsesområdet. For eksempel ventes det, at Væksthuset og Aarhus Universitet vil præsentere anden del af deres forskning om brugen af løntimer i beskæftigelsesindsatsen. Første del udkom i marts og er en forløbsanalyse af, hvilken effekt løntimer har på de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere set ud fra registerdata. Anden del, som kommer i efteråret, undersøger effekten af løntimer ud fra borgernes egne oplevelser.
Noget andet, der også sker i løbet af det næste halvår, er, at direktør i Danske A-kasser, Verner Sand Kirk, stopper til oktober. Brancheorganisationen skal derfor ud og finde en afløser, og mon ikke processen allerede er i gang. Det kommer A4 Beskæftigelse at følge tæt.
Og så må man ikke glemme, at Kommunernes Landsforening igen i november holder Jobcamp i Aalborg for kommunale politikere og jobchefer. Overskriften på årets camp er 'Et arbejdsmarked i trit med fremtiden', og mon ikke ekspertgruppens anbefalinger giver anledning til en god debat.
