HK-formand til Christiansborg: Hjælp ”de måske egnede” i job

KÆRE EKSPERTGRUPPE for fremtidens beskæftigelsesindsats, kære politikere.

Det er på tide at tænke beskæftigelsesindsatsen anderledes og skabe nye rum for de udsatte ledige unge og voksne, når de møder systemet. Lad os derfor fokusere på resultater i stedet for rigide proceskrav og afrapporteringer. Og lad os se på de underliggende årsager til arbejdsløshed, såsom manglende selvværd og selvtillid, samt sprog- og kulturbarrierer.

Den ekspertgruppe, som regeringen nedsatte forleden, har netop den opgave. Det fremgår tydeligt af dens kommissorium. ”For mange borgere kommer i dag i klemme i et uforståeligt og komplekst system. Der skal derfor tænkes nyt og ses på indsatserne for de borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Målet med fremtidens beskæftigelsesindsats skal være større frihed for både borgere og kommuner, hvor den enkelte borger mødes af værdighed og ordentlighed, og hvor der er fokus på indsatser, der hjælper og tilskynder den enkelte tættere på job”, hedder det blandt andet.

LÆS OGSÅ: Minister til A4: Grundtanken om småjob og løntimer bliver en del af regeringens reformplaner

En central del af løsningen er at skabe de miljøer, hvor de ledige kan engagere sig i praktiske og virkelighedsnære opgaver. Det kan være at lave mad, rede senge, holde fortove rene eller gå til hånde i børnehaver. Eller den ledige kan være med som del af et kommunalt byggesjak, når kommunerne renoverer institutioner. Der mangler folk på arbejdsmarkedet, ved vi jo. Mulighederne er legio. 

Ved at give de ledige på kanten af arbejdsmarkedet konkrete og meningsfulde opgaver, skaber vi et grundlag for læring og personlig udvikling for dem. 

Det kræver en omkalfatring af den beskæftigelsespolitiske indsats; bort fra de traditionelle skrivebordssamtaler og i stedet til voksenpædagogisk motivationslæring ud fra en helhedsorientering og med tværfaglig indsats. 

Partnerskab med virksomheder

Kommunerne får her en stor opgave i at tilpasse deres tilgange og skabe forløb, hvor de ledige trænes og øves med simple arbejdsopgaver, som retter sig mod det realistiske arbejdsmarked.

At øge antallet af praktikpladser i private virksomheder alene vil dog ikke give det ønskede resultat. Den eksisterende ordning fungerer i dag i højere grad som en tilskudsordning for virksomheder til at få gratis arbejdskraft. Effekten for den ledige er desværre yderst begrænset. Meget få ledige kommer i et reelt job efter én, to, tre eller fire virksomhedspraktikker. Det viser al tilgængelig statistik fra fx STAR.

LÆS OGSÅ: Massiv kritik af nyt lovforslag: Frygt for ny lavine af "praktikmøller" i jobcentre

Årsagen til dette utilfredsstillende resultat er, at når den ledige fx starter sin praktik i et supermarked, er der sjældent nogen særlig form for støtte fra en erfaren medarbejder. Den arbejdsløse modtager måske nogle hurtige instrukser fra en anden praktikant om, hvordan dåserne skal stå, og hvor gulvmoppen findes og bruges. Det er langt fra nok. Det håber jeg, både ekspertgruppe og politikere er enige i.

Reelle resultater kræver ny lov

Hvis der skal skabes reelle resultater, der virkelig gør en forskel og skaber job, skal virksomheder i langt højere grad engagere sig aktivt. Der bør derfor via lovgivning stilles konkrete krav til virksomhederne om systematisk reel læring med regelmæssige evalueringer, og der skal forventes resultater med hensyn til en vis andel af ledige, der faktisk efter en praktik får ansættelse på normale vilkår.

Kommissionens oplæg til reformen foreslår et betydeligt større samarbejde med virksomheder og foreningsdanmark. Det er urealistisk at tro, at en overflod af nye øvepraktikpladser vil materialisere sig ud af ingenting på virksomhederne. 

LÆS OGSÅ: Reformkommission: Jobpræmie på højkant for kommuner, der kan få udsatte ud i småjob

I bedste fald kan der være mulighed for en forøgelse af det allerede eksisterende marked for ulønnet praktik. For at imødegå denne udfordring er det derfor nødvendigt at etablere lokale kommunale arbejdsmarkedscentre, som skal koordinere og forberede de arbejdsløse på kanten af arbejdsmarkedet til at tage imod øvepraktik.

Disse centre vil spille en afgørende rolle i at opbygge broer mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og sikre, at folk uden job er bedre rustet til at udnytte de tilgængelige muligheder for praktik. Her må det være en bunden opgave for den nye ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats at udvikle modeller, som fremmer virksomhedernes incitament og motivation, kort sagt giver dem lyst til at indgå partnerskaber.

Og som en integreret del af foreningsdanmark lægger mine ideer også en væsentlig opgave ud til os i fagbevægelsen. For os ligger der en afgørende forpligtigelse til at screene arbejdsmarkedet for faglige områder, der er velegnede til øvepraktikker, og som kan udfyldes af blandt andre de udsatte unge og voksne. Det er nemlig ikke kun via de regionale arbejdsmarkedsråd, at den opgave skal løses. 

Centrene skal være bindeled

Arbejdsmarkedscentrene vil fungere som et bindeled mellem virksomheder og potentielle praktikanter. Centrene vil identificere egnede virksomheder, der er villige til at indgå i partnerskaber og dermed tilbyde øvepraktikpladser, og centrene ville kunne matche dem med de rette kandidater samt sikre tilsyn med, at de indgåede aftaler lever op til kravene om, at praktikken består af systematisk reel læring med regelmæssige evalueringer for at sikre udviklingen for den ledige, som dermed vil være på vej mod selvforsørgelse.

Samtidig bør centrene yde støtte og vejledning til de ledige, herunder træning, opkvalificering og mentorordninger, for at sikre, at de arbejdsløse er godt forberedt til at indgå i praktikforløb. Altså at de er motiverede, og at de føler sig medinddragede.

Ved at etablere disse lokale kommunale arbejdsmarkedscentre vil reformen skabe et mere struktureret og koordineret miljø, hvor virksomheder og foreningsdanmark kan samarbejde tæt med mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Det vil bidrage til at øge tilgængeligheden af øvepraktikpladser og forbedre mulighederne for de arbejdsløse.

Kræver solid infrastruktur

Reformkommissionens sidste udspil, ’Nye veje for udsatte unge og voksne’, anerkender behovet for etableringen af en solid infrastruktur, som kan fremme samarbejdet mellem alle interessenter og sikre en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.

Ved at understøtte og styrke samarbejdet mellem virksomheder, foreninger og ledige vil reformen derfor kunne skabe bedre betingelser for en vellykket øvepraktikindsats og dermed forbedre arbejdsmarkedets funktion og den enkeltes beskæftigelsesmuligheder.

Reformkommissionen har identificeret en af sine hovedstrategier, der sigter mod at få de ledige ud af det lovbestemte bureaukratiske hamsterhjul og ud i mødet med virksomhederne. Det kræver et øget og forstærket partnerskab mellem ledige og virksomheder.

Dog er det vigtigt at bemærke, at øvepraktikfeltet allerede er begrænset, fordi de realistiske muligheder for effekt primært findes inden for fysisk simple arbejdsopgaver. 

Selv om øvepraktik primært er fokuseret på fysisk simple arbejdsopgaver, er det vigtigt at understrege betydningen af investering i mindre uddannelsesforløb og kompetenceudvikling for at udvide mulighederne for de ledige og ikke mindst for at skabe adgang til et bredere spektrum af arbejdsområder. Jeg antager, at både ekspertgruppe og politikere er enige.

Løn som fortjent

Ved at styrke partnerskaber mellem ledige, arbejdsmarkedscentrene og virksomhederne kan vi skabe en meningsfuld og bæredygtig ny praksis. Ved at lønne folk i øvelsespraktik anstændigt og mærkbart og ved at give virksomhederne fordele ved at vinde licitationer skaber vi incitamenter for både de ledige og virksomhederne til – i fællesskab – at etablere en positiv udvikling.

I hjertet af den pædagogiske indsats skal ros og anerkendelse altid være bærende elementer. Altid. Ved at tilbyde individuel støtte og håndholdt vejledning og instruktion fra jobkonsulenter, undervisere/vejledere eller instruktører kan vi således styrke selvværdet og selvtilliden hos de ledige. 

Vi skal skabe kommunale arbejdsmarkedscentre rundt omkring i kommunerne. Centrene skal være fyldt med arbejdende værksteder, der fagligt afspejler den enkeltes evner og interesser, og som er baseret på den lediges egne vurderinger, sammenholdt med samfundets behov for arbejdskraft. 

LÆS OGSÅ: Regeringens jobcenter-vismand sår tvivl om besparelser: ”Det bliver svært”

Værkstederne skal være øvelsesrum, hvortil visitationen er løbende, og hvor afgangen derfra enten er til øvepraktik med efterfølgende job og/eller uddannelse.

For at sikre en helhedsorienteret tilgang skal der være sprogundervisningsparathed på arbejdsmarkedscentrene. Specialiserede sproglærere med fagsproget i fokus skal være klar til at rykke ud i værkstederne, når der modtages fx indvandrere, for at imødekomme sprog- og kulturudfordringer.

Tværgående beredskab

Socialrådgivere og socialformidlere skal også spille en vigtig rolle som en del af et tværgående beredskab på alle centrene. Det betyder, at relevante medarbejdere fra socialforvaltningerne skal bevæge sig væk fra de traditionelle strukturer og i stedet blive inkorporeret i de levende tværfagligt arbejdende centre.

Hvert center skal ud fra tværfaglighed have ansat sundhedspersonale, herunder fysioterapeuter, tandplejere, sygeplejersker og psykologer. De fagfolk kan afdække og imødekomme de lediges sundhedsbehov, som ofte kan være en barriere for beskæftigelse og personlig udvikling. 

Endelig er kost og ernæring også vigtige faktorer. Gennem øvelseskantinen på arbejdsmarkedscenteret skal vigtigheden af sund kost og ernæring formidles til samtlige arbejdsløse på centeret.

Kære ekspertgruppe, kære politikere, ved at implementere disse tanker, baseret på Reformkommissionens anbefalinger, kan I, de ledige og vi i fagbevægelsen skabe en ny vej til at løfte mennesker ud af arbejdsløshed. Når regeringen for ganske nylig lagde op til at etablere en permanent trepartsinstitution, mener jeg, at netop denne presserende opgave om at forbedre beskæftigelsesindsatsen for udsatte unge og voksne er en kærkommen lejlighed til at få den permanente trepartsinstitution lagt fra kaj. 

LÆS OGSÅ: Regeringen åbner for at drøfte seniorjobordningens fremtid i trepart

Der er lagt op til, at forhandlingerne om institutionen skal begynde inden sommerferien. Den sommer kommer jo lige om et splitsekund, så når Reformkommissionen spiller så konkret ud med sine anbefalinger, opfordrer jeg regeringen til at indkalde til det første møde i den permanente trepartsinstitution om netop indsatsen for udsatte unge og voksne. Den ligger nærmest lige til højrebenet, politikere.

Ved at fokusere på resultater, praktisk voksenpædagogisk motivationslæring og etablering af arbejdsmarkedscentre med tværgående støtte kan vi give de ledige mulighed for at genopdage deres selvværd, udvikle deres færdigheder og bidrage positivt til samfundet ved at passe et job og deltage i fællesskabet på arbejdspladsen. 

Er det en billig omgang? Nej. Men det er dyrere ikke at forandre, hvilket Reformkommissionen jo også peger på flere steder i sine anbefalinger. 

Sæt i gang. Det kan kun gå for langsomt.