Løntimer, løntimer og atter løntimer.
Det er mantraet i Reformkommissionens sidste rapport, der har fokus på unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet, der blev præsenteret tirsdag.
Udsatte borgere med psykiske diagnoser og misbrugsproblemer skal ikke længere sidde fast i kontanthjælpssystemet i årevis, uden at de kommer videre. De har gavn af at snuse til arbejdsmarkedet i ordinære job uden støtte, også selvom det kun er et par timer om ugen.
Det mener Reformkommissionen med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen, som derfor foreslår, at kommunerne skal måles på, hvor gode de er til at få udsatte borgere i såkaldte småjob.
Hvert år skal staten offentliggøre en rangliste med hver enkelt kommunes placering. De gode eksempler fra kommuner, der ligger højt på listen, eller som har haft en positiv udvikling, skal i den forbindelse fremhæves.
Samtidig anbefaler kommissionen, at der indføres en jobpræmie til kommunerne på 60 kroner per løntime, når borgere uden flere år på arbejdsmarkedet kommer i ordinær beskæftigelse. Pengene, kommunerne tjener, kan bruges på serviceudgifter, lyder det i reformkommissionens rapport.
Her anbefales det også, at man justerer formålsbeskrivelsen i både serviceloven og loven om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven), så det fremgår tydeligere, at indsatsen for udsatte borgere har mere fokus på beskæftigelse.
Kommissionen: Derfor anbefaler vi småjob til udsatte
"(..) småjob på måske fem eller ti timer om ugen er en god start, som måske senere bliver til flere timer. Fordi mange af de personer, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, faktisk får det bedre af at komme ind på en rigtig arbejdsplads – forudsat at det sker på en måde og med en støtte, som gør, at man magter det. Jobbet er dermed ikke kun et langsigtet mål, men derimod også et middel til at skabe bedre netværk og et stærkere personligt fundament," skriver reformkommissionen i sin rapport
Nye visitationskategorier
Endelig anbefaler kommissionen, at man indfører nye visitationskategorier af udsatte borgere, så de ikke længere kan blive visiteret som ikke-jobparat eller aktivitetsparat i beskæftigelsessystemet.
Fremover skal kontanthjælpsmodtagere visiteres som "jobklar" eller "jobklar til løntimer", og unge, der modtager uddannelseshjælp, som "jobklar", "jobklar til løntimer" eller "uddannelsesklar".
Det såkaldte uddannelsespålæg til unge i kontanthjælpssystemet bør også afskaffes, mener Nina Smith og hendes kolleger.
”Uddannelsespålægget medfører et for ensidigt fokus på, at alle unge uanset forudsætninger og motivation som udgangspunkt skal i gang med en uddannelse som vej ind på arbejdsmarkedet. Ikke alle unge motiveres af uddannelse på kort eller lang sigt, og indsatsen skal i højere grad tage udgangspunkt i den unges motivation. Derfor skal nogle unge have mulighed,” fremgår det af Reformkommissionens rapport.
Hjørring som inspirationskilde
Kommissionen har fundet inspiration til anbefalingerne i landets kommuner, som har leveret input til kommissionens arbejde. Blandt andet fremhæves Hjørring Kommunes ungegaranti som et tiltag, flere kommuner bør lade sig inspirere af.
Garantien går på, at ingen unge må efterlades uden retning for hverken job eller uddannelse. Hjørring Kommune har derfor indgået partnerskaber med lokale virksomheder, der tager socialt ansvar ved at oprette erhvervspraktikker, lærlingepladser og forløb med særligt udsatte unge.
LÆS OGSÅ: 5 alvorlige fejl går igen: Kommunernes håndtering af 225-timersreglen truer borgernes retssikkerhed
Og netop samarbejdsaftaler og partnerskaber mellem kommuner, virksomheder og civilsamfund er særdeles vigtigt, når der skal oprettes flere småjob til sårbare borgere.
Flere virksomheder skal tage socialt ansvar, lyder opfordringen fra Reformkommissionen, der også lægger op til en slagtning af seniorjobordningen og jobafklaringsforløbene i jobcentrene.
Reformkommissionen har i den nye rapport præsenteret i alt 48 anbefalinger til et bedre beskæftigelsessystem for borgere på kanten af arbejdsmarkedet.
Udvalgte anbefalinger fra rapporten:
1. Fælles fokus på løntimer
Løntimer på arbejdsmarkedet skal være et fælles mål for både beskæftigelsesindsatsen og den socialpolitiske indsats for
udsatte borgere, som har et potentiale for ordinær beskæftigelse, herunder i få løntimer om ugen.
2. Kommuner skal måles på løntimer
Der udvikles et resultatmål, der viser, hvordan kommunerne lykkes med at få voksne på kanten af arbejdsmarkedet i løntimer. Endelig skal der være nye målinger på jobindsats.dk, der viser, hvordan det går med at få sårbare borgere ud i eksempelvis småjob.
3. Jobfokus gøres tydeligere i serviceloven og LAB-loven
Serviceloven skal justeres, så den har mere fokus på beskæftigelse. Samtidig justeres ordlyden i LAB-loven således, at det tydeligt fremgår, at indsatsen skal iværksættes med henblik på at fremme, at den enkelte opnår øget mestring af eget liv og kommer i beskæftigelse, og at det skal ske i samarbejde med den enkelte borger.
4. Nye visitationskategorier
Ledige skal ikke længere kategoriseres som 'aktivitetsparate'. Fremover skal kommunerne udelukkende bruge kategorierne 'jobklar', 'jobklar til løntimer' eller 'uddannelsesklar'.
5. Jobpræmie til kommuner
Der indføres en jobpræmie til kommunerne på 60 kroner per løntime, når borgere uden flere år på arbejdsmarkedet kommer i ordinær beskæftigelse.
6. Flere kommuner udfolder 'Hjørring-modellen'
Alle kommuner skal garantere, at alle unge med behov hjælpes til at fremme deres potentiale og muligheder for et godt liv. Det kræver tættere samarbejde med de lokale virksomheder, der skal tage et større socialt ansvar ved at oprette erhvervspraktikker, lærlingepladser og forløb med særligt udsatte unge. Den kommunale ungeindsats (KUI) udvides til også at gælde for unge mellem 25 og 30 år.
7. Uddannelsespålæg og aktivitetstillæg afskaffes
Unge uden uddannelse skal ikke længere tvinges til at tage en uddannelse, de ikke er motiveret for. De skal i stedet have mulighed for at få en jobrettet indsats. Aktivitetstillægget til unge i kontanthjælpssystemet afskaffes ligeledes, da det ifølge kommissionen kan være en barriere for, at de unge kommer i job med løntimer eller begynder på en SU-berettiget uddannelse.
Ved at afskaffe aktivitetstillægget vil hjemmeboende unge under 25 år gå godt 900 kroner ned i månedlig ydelse, mens de 25-29-årige, der bor hjemme, vil få cirka 9.000 kroner mindre om måneden. En enlig forsørger vil miste omkring 2.800 kroner, mens udeboende i alderen 25-29 år står til en indtægtsnedgang på 5.400 kroner om måneden.
8. Tættere samarbejde
Kommunerne skal indgå flere partnerskaber med virksomheder og civilsamfund for at fremme etableringen af småjob.
9. Jobafklaringsforløb udfases
Jobafklaringsforløbet udfases, så de syge, der ikke kan få deres sygedagpenge forlænget, bliver i sygedagpengesystemet, men på en reduceret sats. Sygemeldte undgår dermed et ydelsesskift med nye regler og med ny indsats.
10. Afskaffelse af seniorjobordningen
Ligesom regeringen anbefaler reformkommissionen også en afskaffelse af seniorjobordningen. En afskaffelse bidrager til færre målgrupper i beskæftigelsessystemet, som kommissionen også anbefaler.
Se alle 48 anbefalinger i rapporten 'Nye reformveje 3' her.
