Claus Thustrup Kreiner følte en vis ærefrygt, da han for en stund siden blev tilbudt at være formand for regeringens nye ekspertgruppe, der skal levere bud på, hvordan fremtidens beskæftigelsesindsats skal se ud.
Den 53-årige økonomiprofessor fra Københavns Universitet kalder opgaven ”spændende”, men han erkender også, at det bliver en stor opgave, han og gruppen af eksperter – fire mænd og to kvinder – snart tager hul på.
Opdraget fra regeringen er, at Claus Thustrup Kreiner og kollegerne skal komme med konkrete modeller og anbefalinger til en beskæftigelsesreform, der fjerner unødvendige regler og skaffer besparelser på tre milliarder kroner i 2030.
LÆS OGSÅ: Portræt: Tidligere vismand og politikersøn udpeget som Ane Halsboes problemknuser
Men besparelser i den størrelsesorden kan potentielt være farligt, mener Claus Thustrup Kreiner. Han går dermed i rette med selv samme regering, der har udpeget ham som formand for ekspertgruppen.
”Jeg forstår godt bekymringen, nogle måtte have, når der lægges op til besparelser i det omfang. Jeg har selv skrevet en kronik i Jyllands-Posten sammen med Michael Svarer (økonomiprofessor, red.) for nogle måneder tilbage om nøjagtig det samme."
”Her skrev vi, at vi skal passe på med ikke at bringe vores flexicuritymodel i fare. Vi skrev, at det er vigtigt at gå smart til værks. Man kan godt vælge at lægge en grønthøster ned over alt på beskæftigelsesområdet, men det vil nok ikke være særligt hensigtsmæssigt,” forklarer Claus Thustrup Kreiner til A4 Beskæftigelse.
Kronikken i Jyllands-Posten er fra 6. december sidste år – altså kort før SVM-regeringen blev en realitet. Her advarede Claus Thustrup Kreiner og Michael Svarer politikerne mod at skære for meget i den aktive beskæftigelsesindsats.
De første penge kan vise sig at være nemme at finde, men de efterfølgende kan vise sig at gøre ondt, hvis man vil bevare den aktive beskæftigelsesindsats
Claur Thustrup Kreiner, økonomiprofessor ved KU og formand for regeringens ekspertgruppe
De to eksperters pointe var, at massive besparelser på jobcentrene risikerer at skabe højere ledighed. Netop fordi den aktive indsats, som jobcentrene står for – sammen med den høje ledighedsunderstøttelse – er et værn mod en længere arbejdsløshedskø.
”Det er næppe ønskeligt at tilbagerulle arbejdsmarkedspolitikken til 80’erne,” skrev økonomiprofessorerne i kronikken.
Besparelser kan komme til at gøre ondt
Kommunernes Landsforening (KL) har regnet ud, at besparelser på tre milliarder kroner på jobcenterområdet kan medføre, at den strukturelle ledighed vokser med en procent. Sker det, kommer det ifølge KL til at koste staten otte milliarder kroner, og så er besparelserne på de tre milliarder kroner pludselig væk.
Vil I kunne pege på regler og indsatser, der kan fjernes, så det giver tre milliarder kroner i besparelser?
”Det er for tidligt at svare på. Men jeg tror helt sikkert, at det bliver svært. Det er i sagens natur ikke undersøgt på detailniveau endnu, da ekspertgruppen først lige er blevet nedsat.”
”De første penge kan vise sig at være nemme at finde, men de efterfølgende kan vise sig at gøre ondt, hvis man vil bevare den aktive beskæftigelsesindsats. I sidste ende er det op til politikerne at beslutte, hvad man er villig til. Vi anviser bare en vej derhen,” siger Claus Thustrup Kreiner.
Men er det din faglige vurdering, at det vil være uhensigtsmæssigt at spare tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen?
”Det kan jeg ikke sige, før vi går i gang med arbejdet i ekspertgruppen. Vi skal først danne os et overblik, og så skal vi sætte gang i analyser og se på allerede eksisterende viden på området først. Jeg kan ikke sige, at det vil være en oplagt dårlig idé, før vi har det overblik,” siger han og uddyber:
”Det vil være fantastisk, hvis vi kan pege på forbedringer, der giver en besparelse på tre milliarder kroner. Men det kan også vise sig, at der ikke er så mange penge at hente ved at forbedre og forenkle indsatsen. Det må tiden vise.”
Analyser bliver første opgave
Claus Thustrup Kreiner og de øvrige eksperter er i gang med at planlægge det første, indledende møde, som skal finde sted inden sommerferien. Den første opgave, ekspertgruppen tager hul på, er at sætte gang i analyser og indhente viden om beskæftigelsesindsatser, der virker.
LÆS OGSÅ: Fire mænd og to kvinder skal støbe kuglerne til fremtidens beskæftigelsesindsats
Ekspertgruppen vil blandt andet skele til Reformkommissionens rapporter, der har undersøgt, hvordan man får flere borgere fra kanten arbejdsmarkedet i beskæftigelse. Derudover vil erfaringer fra a-kasseforsøget og frikommuneforsøget også indgå i eksperternes arbejde, fortæller Claus Thustrup Kreiner.
”Vi skal have noget evidens at stå på, når vi går i gang med arbejdet,” påpeger han.
Afviser at forholde sig til sammensætning
Ekspertgruppen var ikke mange timer gammel, før sammensætningen blev kritiseret. Fire ud af seks af ekspertgruppens medlemmer er økonomer, og de to andre har titel af kommunal forvaltningschef og kommunaldirektør.
Der mangler praktikere fra virkeligheden, lyder anken fra blandt andre den privatpraktiserende socialrådgiver Maj Thorsen.
”Gruppen består af en kommunaldirektør, flere økonomer plus en chef fra Aarhus Kommune. Der er ikke ét eneste borgernært medlem af arbejdsgruppen,” skriver Maj Thorsen på Twitter.
Ifølge Claus Thustrup Kreiner tilkommer det ikke ham at vurdere, om ekspertgruppen er rigtigt sammensat. Han mener dog, at økonomer har kompetencer, der er vigtige, når der skal laves analyser og behandles data i politisk nedsatte ekspertgrupper og kommissioner.
Ekspertgruppen skal afrapportere til regeringen senest i juni 2024.
