HK Kommunal: Nytænkning rimer ikke på rundbarbering af jobcentrene

INGEN TVIVL OM, at den beskæftigelsesindsats, der gennem årene er blevet genstand for en sand tsunami af overlappende reformer, trænger til fornyelse, forenkling og frisættelse. Så langt er jeg enig med christiansborgpolitikerne.

Derimod er jeg ikke i tvivl om, at SVM-regeringens forslag om at lukke jobcentrene og spare tre milliarder kroner på området, vil få alvorlige konsekvenser for især de svageste ledige. En forestilling om at man uden nævneværdige konsekvenser kan hente en mega-besparelse via nogle floskler, der handler om ’administration og bureaukrati’, har ingen gang på jorden. Milliardbesparelser hænger simpelthen ikke sammen med behovet for nytænkning.

Jeg har en stærk fornemmelse af, at christiansborgpolitikerne mere handler ud fra følelser og halve sandheder end på baggrund af realpolitik, når det gælder beskæftigelsespolitikken. Det bliver bare bestyrket af, at regeringen er rungende tavs om, hvad der skal erstatte de lukningsdømte jobcentre.

For eksempel: Hvordan skal man øge arbejdsudbuddet, hvis man samtidig rundbarberer den indsats, der skal bringe de ledige ind i arbejdsstyrken? 

Og hvor mange penge skal der trækkes ud af de kommunale budgetter ud over de tre milliarder, hvis der også skal være penge til flere private aktører? Borgerne eller opgaverne forsvinder jo ikke.

I HK KOMMUNAL HJÆLPER VI hellere end gerne regeringen med at identificere nogle pejlemærker til en nytænkning af indsatsen.

Helt afgørende er det – for det første – at vi lader tillid være omdrejningspunktet for nytænkningen af jobindsatsen. Vi skal have langt mindre statslig detailstyring og have genskabt tilliden til borgernes hensigter såvel som til de ansattes faglighed. Relationen mellem medarbejderne og de ledige skal i langt højere grad bygge på en fælles forståelse af, hvordan medarbejderne kan understøtte borgernes vej til arbejde eller uddannelse med gode, individuelle løsninger. Vi skal i mindre grad møde borgerne med varsler om alle de ulykker, der vil regne ned over dem, hvis de ikke gør det, de skal. Sanktioner skal først bringes i spil, hvis tilliden brydes og de fælles aftaler ikke overholdes.

LÆS OGSÅ: Idékatalog til regeringen: Ind med afklaringsgaranti og ud med ressourceforløb i fremtidens jobindsats

For det andet bør den nye beskæftigelsesindsats indeholde klare rettigheder for borgerne, så det er let at overskue, hvad man har ret til. Borgernes forpligtelser skal defineres tydeligt, så der er klarhed over, hvad borgeren forventes at bidrage med. Og så ser jeg gerne, at der bliver udarbejdet nogle lokalt forankrede servicemål for indsatsen, så borgerne ved, hvad de kan forvente af samarbejdet. 

En nytænkning af beskæftigelsesindsatsen bør også – for det tredje – indeholde en passus om, at alle kommuner skal arbejde aktivt med fastholdelse, så virksomheder og medarbejdere understøttes i at bevare tilknytningen til arbejdspladsen på trods af sygdom eller handicap. Det skal i den forbindelse være lettere at iværksætte fastholdelsesfleksjob, hvis det ikke er muligt at fortsætte ansættelsen på ordinære vilkår.

For det fjerde er der behov for en tidligere, individuel indsats for de mange unge, der kæmper med mistrivsel, manglende motivation, psykiske diagnoser, sygdom eller misbrug. Vi skal have brudt en begyndende negativ udvikling tidligere. De mest udsatte unge skal have en fast myndighedsperson, der hjælper og koordinerer med løsninger på tværs af aktører og organisatoriske skel. 

Derudover bør borgere med problemer ud over ledighed – for det femte - som udgangspunkt have garanti for at blive afklaret senest efter 12 måneder, så vi ikke som nu risikerer at ende i uendelige ressourceforløb. 

For det sjette skal borgere med en meget begrænset arbejdsevne skal have ret til at vælge førtidspension. Det kunne eksempelvis være en grænse på syv timer ugentligt.

PÅ ET SÅ VITALT OMRÅDE som beskæftigelsesindsatsen udgør, er der behov for, at beslutninger bliver taget på et oplyst grundlag. I det grundlag indgår blandt andet, at den aktive beskæftigelsespolitik udgør et væsentligt element i den danske model karakteriseret ved et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked. At den store andel af borgere og virksomheder ifølge en lang række målinger er tilfredse med samarbejdet med jobcentrene. Og at den danske beskæftigelsesindsats nyder international anerkendelse blandt andet for dens evne til at få langtidsledige i job.

LÆS OGSÅ: Borgmester jubler over ny rapport: "Jeg håber, at den kan nuancere billedet af jobcentrene"

Lad os få nytænkt beskæftigelsesindsatsen til gavn for borgerne og for virksomhederne. Men smid nu ikke de indsatser, der rent faktisk virker, ud med badevandet. Tænk bare på, hvor det er gået med SKAT. Det er rigtig let at nedbryde en velfærdsinstitution, men det er svært og dyrt at bygge den op igen.