METTE FREDERIKSEN UDTALTE i sin nytårstale: ”Derfor skal vi møde medarbejderne i velfærden med tillid frem for kontrol”. Udsagnet ligger i fin forlængelse af den store fokus på frisættelse fra pressemødet ved lanceringen af regeringsgrundlaget, hvor hele afsnit handler om frisættelse.
Det er måske kun mig, der kan blive lidt bekymret ved definitionen af medarbejderne i velfærden. Kære Mette Frederiksen! Hvem er det? Er der nogen medarbejdere, der ikke skal omfattes med mere tillid, eller er alle offentligt ansatte per definition velfærdsmedarbejdere?
Det er hele skismaet i beskæftigelsesindsatsen, at vi yder velfærd, og at et af redskaberne, vi benytter os af, er kontrol
Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder
Er jeg som ansat inden for beskæftigelsesområdet velfærdsmedarbejder eller ansat til kontrol? Svaret er ja. Det er hele skismaet i beskæftigelsesindsatsen, at vi yder velfærd, og at et af redskaberne, vi benytter os af, er kontrol.
LÆS OGSÅ: Kommunerne savner afklaring om erstatning for jobcentre
Det er velfærd at få hjælp til at komme i arbejde, hvis man er arbejdsløs, komme tilbage i uddannelse, hvis man er droppet ud eller at få hjælp til at fastholde sit arbejde, hvis man i en periode er syg.
Vi udøver i beskæftigelsesindsatsen også et vist mål af kontrol. Hvis vi er i tvivl om, hvorvidt du reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, som du skal som ledig, så kontrollerer vi dig. Hvis vi er i tvivl om, hvorvidt du opholder dig i den kommune, der udbetaler dig en forsørgelsesydelse, så kontrollerer vi dig. Og vi stiller en række krav til dig, som af nogle borgere også kan opleves som kontrol: krav om samtaler, krav om CV, krav om deltagelse i forskellige former for indsatser.
DISSE ASPEKTER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN er dem, der ser forskellige ud alt efter, om du ser på det med borgerøjne eller med beskæftigelsesfaglige øjne.
For med min faglighed ved jeg, at du får bedre mulighed for rette hjælp ved at tale med mig eller en af mine kolleger, end ved at du bare bliver overladt til dig selv.
Du får bedre mulighed for at komme i arbejde ved at have et CV, og hele tanken om, at der også i beskæftigelsessystemet er en række indsatser, der sættes i værk, er også baseret på faglig viden om, at det bare at gå på passiv forsørgelse faktisk ofte vil forværre din situation.
Når borgere kan tolke mine handlinger som beskæftigelsesmedarbejder som kontrollerende, kan jeg så alligevel tillade mig at kalde det velfærd? Det mener jeg faktisk godt, at jeg kan
Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder
Noget statsministeren i sin nytårstale også kom ind omkring, da hun sagde: ” Alle har brug for at gøre sig umage. Være til gavn. Mærke, at andre mangler os, hvis ikke vi møder op”.
Når borgere kan tolke mine handlinger som beskæftigelsesmedarbejder som kontrollerende, kan jeg så alligevel tillade mig at kalde det velfærd? Det mener jeg faktisk godt, at jeg kan. Borgeren og den professionelle behøver ikke altid være enige.
Jeg havde i december fået mig en slem omgang mellemørebetændelse og ringede op til min læge. Læger er velfærd. Det kan vi godt blive enige om. Jeg havde ondt og ville have penicillin og smertelindring. Jeg fik ingen af delene. Min læge havde en anden velfærdsdagsorden end mig, og den var, at jeg ikke skulle have medicin tidligt i et sygdomsforløb, som med største sandsynlighed ville blive kortvarigt også uden medicinen.
Det gav mig tre dage med stærkt ubehag og i første omgang en sur patient, der ikke fik den ydelse fra den velfærdsprofessionelle, som jeg havde ønsket mig. Når det nu er holdt op med at gøre så forbandet ondt, kan jeg godt se, at der er en vigtig velfærdsdagsorden i, at der ikke udskrives medicin i flæng. Sådan kan min faglige vurdering i forhold til den rette indsats for en borger uden for beskæftigelse også godt afvige fra borgerens vurdering.
Intet andet velfærdsområde er så gennemsyret af mistillid som netop beskæftigelsesindsatsen
Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder
JEG SKAL SELVFØLGELIG indgå i en dialog med borgeren, lytte til borgeren, som min læge også lyttede til mig, men jeg skal også som velfærdsansat kunne se en større dagsorden og agere ud fra den.
Det kan være en dagsorden, der handler om at sikre danske virksomheder en så veluddannet arbejdsstyrke som muligt, også selvom Sofus selv tænker, at det der med at gå i skole ikke lige er noget for ham.
Det kan også være en dagsorden der hedder, at man forsørger sig og sine, eller som statsministeren sagde det i sin tale: ”Alle skal gøre det, de kan.”
Jeg har tidligere skrevet, at jobcentrene er velfærdssamfundets hovedbanegård. De fleste tog passerer her. Uanset om man kalder det jobcentre eller noget andet, så er en velfungerende beskæftigelsespolitik en hjørnesten i velfærden. Alle skal gøre det, de kan, for at velfærdssamfundet kan fungere.
Kære Mette Frederiksen! Jeg håber, du husker det, når du planlægger implementeringen af større tillid til velfærdens medarbejdere. Lige på dette område er der nemlig et himmelråbende behov for de reformer, som du og din regering gerne vil stille sig i spidsen for. Intet andet velfærdsområde er så gennemsyret af mistillid som netop beskæftigelsesindsatsen, så jeg håber, du vil vise mig tillid. Så vil jeg til gengæld gøre alt, hvad jeg kan rent fagligt for at højne mine borgeres velfærd.
