Ansatte på landets jobcentre advarer kraftigt mod Socialdemokratiets nye plan om at spare tre milliarder på beskæftigelsesindsatsen for at finansiere skattelettelser.
LÆS OGSÅ: Analyse: Indfriede og brudte valgløfter på beskæftigelsesområdet
"Jeg synes, det er en debat på uvidenhed fra politisk side", siger Gitte Rønman, der er afdelingschef i Jobcenter Lyngby-Taarbæk.
Karina Sørensen, der er beskæftigelsesfaglig medarbejder i Viborg Jobcenter, blev "virkelig gal", da hun hørte om udspillet:
"Men jeg bliver mest af alt dybt bekymret, når Socialdemokratiet går til valg på syge menneskers bekostning," siger hun.
Karina Sørensen henviser til, at regeringspartiet i udspillet skriver, at de eksempelvis ikke mener, “at jobcentrene skal bruge tid og ressourcer på at kontakte syge borgere, der har en arbejdsgiver”.
Byrde til arbejdsgiverne
I Bornholms Regionskommune er arbejdsmarkedschef Allan Westh kritisk over for at spare medarbejdernes kompetence væk på den indsats.
"Dem, der har en arbejdsgiver, når de bliver syge, har også brug for vejledning i, hvordan man vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det er os, der giver rådgivning om eksempelvis stress- og smertehåndtering, som betyder meget for, hvordan og hvornår man vender tilbage til jobbet," forklarer han.
Hvordan skal en lille maler- eller murervirksomhed uden en HR-afdeling løfte den opgave?
Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder i Jobcenter Viborg
Derudover nævner han, at de i kommunen oplever en stor stigning i vejledning til syge borgere om, hvordan man kan indrette arbejdspladsen bedst i forhold til hjælpemidler, hvis man man har været ramt af en sygdom eller ulykke.
Ifølge Karina Sørensen skal jobcentret have fire samtaler med den sygemeldte inden for 22 uger, hvor sygedagpengene normalvis ophører.
Hun er bekymret for, at man vil lægge en stor byrde over på arbejdsgiveren, hvis man skærer i kontaktforløbet.
"Vi har fastholdelseskonsulenter, der kan vejlede i kommunale og sundhedsfaglige tilbud. Vi rådgiver også om det, der sker, når sygedagpengene ophører som eksempelvis handicapkompenserende ordninger og revalidering. Hvordan skal en lille maler- eller murervirksomhed uden en HR-afdeling løfte den opgave?" siger hun.
Hendes største frygt drejer sig dog om, hvordan det vil ramme den sygemeldte:
"De må være forfærdeligt for den sygemeldte, at den første kontakt med en jobcentermedarbejder sker, når deres sag skal revurderes efter 22 uger. Det vil komme som et chok for mange, at de kan risikere at skulle i jobafklaring eller på anden forsørgelsesydelse".
Ikke meget at spare
Ifølge Jobindsats, der er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings databank, var der ved den seneste måling i juli i alt 69.750 lønmodtagere på sygedagpenge.
Gitte Rønman og Allan Westh er begge i tvivl om, hvorvidt man alene ved at skære i kontakten til syge lønmodtagere vil kunne finde milliardbesparelser.
Vi har en målsætning om, at alle på sygedagpenge skal tilbage på job. Men uden kontakten aner vi ikke, hvem der kan klare sig selv, og hvem der har behov for indsatser
Gitte Rønman, afdelingschef i Jobcenter Lyngby-Taarbæk
"På Bornholm med 40.000 indbyggere har vi tre sagebehandlere til at tage sig af kontakten i den indledende fase til nye sygemeldte, så det er ikke et område, man kan spare supermeget på."
Til gengæld frygter de tre jobcentermedarbejdere, at det på den lange bane vil betyde en større samfundsomkostning.
"Vi har en målsætning om, at alle på sygedagpenge skal tilbage på job. Men uden kontakten aner vi ikke, hvem der kan klare sig selv, og hvem der har behov for indsatser. Og hvis vi ikke får fat på den sidste gruppe, så er de i risiko for at ende i en social deroute, der kan blive meget dyr," siger Gitte Rønman.
Tillid til medarbejderen
I udspillet bliver der også lagt op til, at der skal skæres i proceskravene. Den del af udspillet kan medarbejderne til gengæld godt se sig selv i.
"Jeg tror på, at man kan spare virkelig meget ved at have tillid til, at jobcentermedarbejderne selv kan vurdere, hvad der er det rigtige at gøre. Langt de fleste ansatte er lært op i at kunne træffe de rigtige valg. Man har totalt fjernet tilliden til medarbejderen ved at have alle de her proceskrav," siger Gitte Rønman.
Afdelingschefen fra Lyngby-Taarbæk fortæller, hvordan tidligere politiske aftaler heller ikke har været meningsgivende i praksis.
Et nuværende såkaldt fokusmål lyder, at fra 1. januar skal 70 procent af alle ledige borgere i praktik, løntilskud eller lønnede timde, siger hun:
“Men vi ender i en praktikmølle uden formål. For nogle af de mest udsatte borgere er det tæt på umuligt at komme i praktik".
Lad det være op til medarbejderne at lave en vurdering. Der findes ingen medarbejder, der har lyst til at kontakte borgere, der ikke har et behov for det
Allan Westh, arbejdsmarkedschef i Jobcenter Bornholm
Allan Westh mener også, at jobcentermedarbejderens kompetencer skal udnyttes i stedet for, at der stilles en masse procesregler op.
"Lad det være op til medarbejderne at lave en vurdering. Der findes ingen medarbejder, der har lyst til at kontakte borgere, der ikke har behov for det. Netop fordi de har en stor faglighed, og der samtidig påhviler kommunen et stor økonomisk incitament i at få borgere i beskæftigelse," siger han.
Socialdemokratiet er ikke det første parti, der har ønsket at skære i beskæftigelsesindsatsen. Nye Borgerlige og Venstre ønsker eksempelvis helt at nedlægge jobcentrene.
LÆS OGSÅ: HK dumper S-udspil om jobcentrene: "Det er helt urealistisk og udtryk for ren ønsketænkning"
"Jagtsæson på jobcentrene er virkeligt skudt i gang. Vi vil gerne hjælpe med til at fjerne regler for reglernes skyld. Men det kræver, at der bliver lyttet bare fem minutter til os, der arbejder med borgerne," lyder opfordringen fra Karina Sørensen.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Socialdemokratiet på kritikken.
