Lederne: Nedlæggelsen af jobcentrene må ikke blive en spareøvelse
REGERINGEN HAR I REGERINGSGRUNDLAGET annonceret, at jobcentrene skal nedlægges. Beskæftigelsesindsatsen skal nytænkes og reformeres, så der spares tre milliarder kroner i 2030.
I Lederne er vi helt enige i, at der er behov for en grundlæggende reform af beskæftigelsesindsatsen. Både jobcentre og a-kasser bruger i dag unødigt meget tid på registreringer og afrapporteringer, som tager tiden fra kerneopgaven: At hjælpe ledige hurtigst muligt i job og bringe udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet.
Skal reformen lykkes, er det helt afgørende, at a-kasser og kommuner slipper for snærende statslige proceskrav, og det er vigtigt, at der gives meget større frihedsgrader til at tilrettelægge den rigtige indsats. Kommuner og a-kasser skal måles på resultater - og ikke processer.
Vi skal væk fra one-size-fits-all-tænkningen
Ledige er ikke ens, og det skal afspejle sig i indsatsen. Mange ledige finder selv et job efter kortere tids ledighed. De har ikke behov for at deltage i en lang række samtaler og i aktiveringsforløb for at komme i arbejde igen.
Derfor skal der være færre krav og mindre kontrol for den gruppe ledige, der har en stærk tilknytning til arbejdsmarkedet og er ledige i en kortere periode. Vi skal gøre op med den tilgang til de ledige, at alle - uanset uddannelse, erfaring og kompetencer - skal have den samme indsats. Indsatsen skal i langt højere grad tilpasses den enkelte lediges situation og behov.
LÆS OGSÅ: Ny indsats skal hjælpe sårbare ledige: Styrelse "blæst bagover" af opbakning
Som en del af aftalen om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen er der åbnet for, at samtaler med blandt andet ledige i langt højere grad kan holdes digitalt eller telefonisk. Samtidig er det aftalt, at antallet obligatoriske samtaler skal reduceres.
Hos Lederne ser vi det som skridt i den rigtige retning, og vi skal videre den vej.
Endnu større fleksibilitet og metodefrihed vil nemlig frigøre flere ressourcer til en styrket indsats overfor den gruppe ledige, der har brug for en mere intensiv indsats for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan være ledige, der risikerer at blive langtidsledige eller har problemer ud over ledighed, for eksempel psykiske eller fysiske problemer.
Debatserie: Fremtidens jobindsats
Regeringen har omfattende planer for beskæftigelsesindsatsen.
Jobcentrene skal nedlægges, og indsatser, der ikke får folk i arbejde, skal smides på møddingen. Der skal tænkes nyt. Og både medarbejdere og ledige skal sættes fri. Endelig skal der skal også spares svimlende tre milliarder kroner.
A4 Beskæftigelse samler de vigtigste aktører på beskæftigelsesområdet til en debat om fremtidens jobindsats, og hvad der skal erstatte jobcentrene.
Læs andre debatindlæg i serien her.
A-kasserne skal have en mere central rolle
Det er helt oplagt, at a-kasserne får en mere central rolle i forhold til at hjælpe deres ledige medlemmer tilbage i job. A-kasserne har det bedste kendskab til medlemmernes arbejdsmarkedssituation og kompetencer. A-kasserne har derfor de bedste forudsætninger for at hjælpe deres ledige medlemmer med hurtigt at komme i job. Men samtidig er det også klart, at det vil kræve ekstra ressourcer, hvis a-kasserne fremadrettet skal løfte væsentligt flere og større opgaver for at bringe deres ledige medlemmer i job igen.
Når a-kasserne overtager indsatsen for deres ledige medlemmer, er det naturligt, at staten overtager det økonomiske ansvar for de forsikrede ledige, både når det gælder ydelser og indsats
Anne Bou Casals, direktør, Lederne
Derfor er det helt afgørende, at regeringen som en del af reformen af beskæftigelsesindsatsen tager højde for, at man ikke bare kan pålægge a-kasserne en masse nye opgaver uden, at der skal følge den nødvendige finansiering med. Når a-kasserne overtager indsatsen for deres ledige medlemmer, er det naturligt, at staten overtager det økonomiske ansvar for de forsikrede ledige, både når det gælder ydelser og indsats.
Besparelserne skal altså ikke findes ved at skære ned, men fordi vi med en ny og bedre indsats får flere ledige hurtigere i job.
Jobrettet opkvalificering og uddannelse af ledige er vigtig
Lederne bakker op om, at indsatsen for at bringe ledige i job eller tættere på arbejdsmarkedet, skal være mere virksomhedsrettet.
Der stilles ofte spørgsmål til, om jobrettet opkvalificering og uddannelse reelt forbedrer jobmulighederne for ledige, eller om det bare forlænger deres ledighedsperiode. Og svaret er klart: Opkvalificering og efteruddannelse virker. I juni 2021 offentliggjorde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anden del af serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen for ledige. Den viste blandt andet positive beskæftigelseseffekter på den lidt længere lange bane, både for ledige på AMU-kurser og for ledige, der havde deltaget på videregående kurser sammenlignet med ledige, der ikke havde deltaget.
Mulighederne for jobrettet uddannelse og opkvalificering og uddannelse af ledige skal derfor bevares, herunder retten til seks ugers jobrettet uddannelse. En mere virksomhedsrettet indsats må ikke føre til, at den eneste vej til et job for ledige går via et løntilskudsjob eller en virksomhedspraktik.
LÆS OGSÅ: Ny debatserie: Fremtidens jobindsats - hvad skal erstatte jobcentrene? Se de foreløbige debatindlæg
En reform af beskæftigelsesindsatsen skal derfor rettes mod kvalitet og effekt i forhold til den enkelte og må ikke ende som en ensidig spareøvelse. I Lederne ser vi frem til at deltage i arbejdet med en reform af beskæftigelsesindsatsen.