Vil du være med til at sikre et sundt og udviklende arbejdsmiljø for medarbejdere og ledere på Sjællands Universitetshospital (SUH)?
SUH står midt i en spændende udvikling med det nye universitetshospital i Køge og en kommende fusion med Region Hovedstaden til Region Østdanmark. Vi arbejder ud fra visionen ”et stærkt universitetshospital, der skaber lighed i sundhed” – og et godt arbejdsmiljø er en afgørende forudsætning for det.
Om os
Du bliver en del af HR-afdelingen i Staben, som består af 17 engagerede medarbejdere og en HR-chef. HR understøtter hospitalet inden for personaleressourcer, ledelsesrådgivning, strategiske projekter, trivsel og arbejdsmiljø.
I arbejdsmiljøteamet bliver du én af tre kollegaer, der arbejder tæt sammen om at styrke både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på tværs af SUH. Her får du fagligt stærke kollegaer, højt til loftet og et godt grin i hverdagen.
Dine opgaver
Som arbejdsmiljøkonsulent bliver du en central rådgiver og sparringspartner for ledere og arbejdsmiljøorganisationen. Du vil arbejde med:
- Udvikling og implementering af strategier, der fremmer trivsel og forebygger både fysisk og psykisk belastning
- Rådgivning og vejledning om arbejdsmiljøspørgsmål i tæt dialog med over 200 arbejdsmiljøgrupper
- Gennemførelse og opfølgning på risikovurderinger og arbejdsmiljømålinger
- Undervisning og workshops for ledere og arbejdsmiljørepræsentanter
- Samarbejde med interne og eksterne aktører, særligt med Arbejdstilsynet
- Arbejdsmiljøvurderinger i forbindelse med nybyggeri og indretning
Hvem er du?
Vi søger en engageret og fagligt stærk arbejdsmiljøkonsulent, der kan kombinere overblik med empati og forståelse for klinisk praksis. Du:
- Har relevant uddannelsesmæssig baggrund – fx sundhedsfaglig med arbejdsmiljøuddannelse
- Har erfaring med både fysisk og psykisk arbejdsmiljø, gerne i sundhedsvæsenet
- Kender arbejdsmiljølovgivningen og kan omsætte regler til meningsfuld praksis
- Arbejder selvstændigt, struktureret og trives med mange forskellige opgaver
- Kommunikerer klart og kan formidle komplekse emner på en let og tillidsfuld måde
Praktisk
Stillingen er på 37 timer pr. uge med løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst – med mulighed for tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdsstedet kan være Køge eller Nykøbing F., med behov for tilstedeværelse på alle SUH’s matrikler. Der er flextid, mulighed for hjemmearbejde og lån af tjenestebil.
Samtaler: 19. november og evt. 25. november 2025
Vil du høre mere, så kontakt HR-chef Kitta Talarek-Andersen
Telefon 2329 6613 - mail: kita@regionsjaelland.dk
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.













