Hvorfor trækker danskerne sig tilbage fra arbejdsmarkedet væsentligt tidligere end svenskerne?
Det satte en forskergruppe fra projekt SeniorArbejdsLiv sig til at undersøge med professor Per H. Jensen fra Center for Arbejdsmarkedsstudier på Aalborg Universitet i spidsen.
LÆS OGSÅ: Allan på 76 elsker jobbet som frisør: 'Du kan tro, at jeg har mange hemmeligheder'
Selvom svaret, de kom frem til, ikke er entydigt, så kan et par af de væsentlige årsager gøre ondt for en dansker at høre: Svenskerne lever længere end os, de er sundere end os og så er de ikke nær så nedslidte som os.
- For en del år siden talte man meget om Forbudssverige med moralsk foragt. Det var landet, hvor man hverken måtte ryge eller drikke. Landet har haft en masse store folkesundhedskampagner og et langt større fokus på sundhed. Og vi må bare erkende, at det har virket. De har en sundere livsstil end os, de lever længere og arbejder længere, forklarer professoren.
Da man byggede Øresundsbroen, der var det meningen, at svenskere og danskere skulle arbejde side om side, men det måtte man give op på, fordi svenske håndværkere slet ikke måtte det samme som de danske
Per H. Jensen, professor
Ifølge forskningsprojektet var 69 procent af de 54-65-årige danskere i arbejde i 2018, mens det i Sverige var 78 procent. Til sammenligning er den erhvervsaktive frekvens for målgruppen i hele EU på 59 procent.
Som noget af det første satte forskerne sig for at undersøge, hvordan tilbagetrækningssystemet er i landet på den anden side af Øresund.
- Det første, vi tænkte, var, at Sverige måtte have nogle skarpere tilbagetrækningssystemer. Men det har de faktisk ikke. Indtil for nylig var pensionsalderen 65 år i Danmark, ganske som i Sverige. Og godt nok har de ikke noget, der hedder en efterlønsordning, men seniorerne kan alligevel frit vælge at forlade arbejdsmarkedet gennem det offentlige pensionssystem som 61-årige. Derfor skulle forklaringerne findes et andet sted, siger Per H. Jensen.
Sidst ind først ud
Udover den generelt høje sundhedstilstand skal en del af forklaringen findes i, at svenskerne har et mere rummeligt arbejdsmarked.
- De har en ældgammel ideologi om, at det er spild af ressourcer for både samfundet og den enkelte at sende folk ud af arbejdsmarkedet. De har blandt andet flere skånejob, som minder om vores fleksjobordning, men som er lettere at få tilkendt, og det betyder, at der er langt flere svenskere, der er i skånejob, end der er danskere, der er på fleksjobydelse.
LÆS OGSÅ: Hans på 80 arbejder 55 timer om ugen: 'Jeg ville kede mig, hvis jeg ikke gjorde'
Derudover peger Per H. Jensen på, at den svenske lønmodtager er bedre beskyttet end den danske.
- Der sker eksempelvis langt færre arbejdsulykker med dødelig udgang i Sverige. Da man byggede Øresundsbroen, der var det meningen, at svenskere og danskere skulle arbejde side om side, men det måtte man give op på, fordi svenske håndværkere slet ikke måtte det samme som de danske.
Det betyder også, at nedslidningen er lavere hos svenskerne. Det er på trods af, at man har store helbredsnedbrydende erhverv som skovproduktion og minedrift i Sverige.
I Sverige er man i højere grad beskyttet mod afskedigelser efter det såkaldte SIFU-princip. Det betyder, at dem, der kommer sidst ind, er dem, der fyres først. Det er simpelthen lovgivning
Per H. Jensen, professor
Dernæst peger professoren på, at Flexicurity-modellen, der betyder, at arbejdsgiver i Danmark nemt kan hyre og fyre, mens lønmodtageren kan få offentlige ydelser ved ledighed, ikke eksisterer på samme måde i Sverige.
- I Sverige er man i højere grad beskyttet mod afskedigelser efter det såkaldte SIFU-princip. Det betyder, at dem, der kommer sidst ind, er dem, der fyres først. Det er simpelthen lovgivning.
Effekten er altså, at svenske arbejdsgivere har langt sværere ved at skille sig af med seniorerne. Dette viser sig i praksis ved, at der ifølge projektet kun er 5 procent af danske arbejdsgivere, der angiver, at det legalt er ”meget svært” at foretage afskedigelser, mens det tilsvarende tal i Sverige er oppe på 26 procent.
LÆS OGSÅ: 90-årige Helmer arbejder over 40 timer om ugen: ’Jeg ville dø, hvis jeg ikke arbejdede’
- Det betyder også, at de svenske arbejdsgivere, hvis de vil fastholde produktion, løbende efteruddanner deres personale, et personale, der i forvejen er højere uddannet end de danske seniorer. Uddannelse er en af de bedste indikator for sen tilbagetrækning: Jo højere man er uddannet, jo senere trækker man sig tilbage.
