Debat-stafet: Sådan får vi mændene ombord i ligestillingsarbejdet
Spørgsmål fra redaktør på A4 Ligestilling Karen Dich til Alexander Andersson, formand for Dansk Mandesamfund:
I årevis har ligestillingsdebatten været fyldt med kvinder. Vi ser det også hos os selv. Men du - og Dansk Mandesamfund - forsøger at engagere mændene i samtalen. Hvordan sørger vi for at samtalen om ligestilling, køn og seksualitet bliver for alle og ikke kun for de få?
SVAR:
Dansk Mandesamfund blev stiftet i 2020 for at engagere flere mænd i arbejdet for ligestilling. Det gjorde vi, fordi vi mener, at mænd har en vigtig rolle at spille i at sikre kvinder og minoriteters ligestilling, og at mænds egne ligestillingsproblemer har været oversete. Men i Danmark har ligestilling været synonym med kvindesag, og derfor er det udfordrende at få mænd med.
Debat-stafet
På A4 Ligestilling har vi søsat en debat-stafet, hvor skribenter nysgerrigt stiller spørgsmål til hinanden, så både de og læserne kan blive klogere på, hvilke dagsorden der rører sig på ligestillingsfeltet. Redaktør på A4 Ligestilling Karen Dich stiller første spørgsmål i serien, ligesom hun også vil runde af og besvare et spørgsmål fra den sidste deltager.
Deltagere
- Alexander Andersson, formand Dansk Mandesamfund
- Ahmad Mahmoud, maskinmester og forfatter
- Sebastian Lynggaard, står bag Instagram-profilen Herlige Svend
- Aida Ammary, hovedbestyrelsesmedlem hos Enhedslisten
- Lai Christian Balsig, LGBTQ-aktivist og ambassadør for Pan Idræt
Her er tre principper for, hvordan vi alligevel får mænd med i arbejdet for ligestilling.
1. Ligestilling gavner os alle
Alt for ofte er ligestilling blevet fremstillet som et nulsumsspil. Som noget, hvor man tager rettigheder og muligheder fra mænd og giver dem til kvinder.
I Dansk Mandesamfund ser vi ligestilling som et fælles projekt om at gøre op med kønsstereotyper - dvs. begrænsende forventninger til personer alene i kraft af deres køn. Dét er et projekt, der kommer både mænd og kvinder til gode. Både mænd og kvinder udsættes for stereotype forventninger, og stereotyperne lever i kraft af hinanden. Fx når vi snakker om de “stille piger” og de “vilde drenge”.
Tiltag, der gør op med stereotyper omkring det ene køn, vil også ofte kunne udrette det samme for det andet køn
Alexander Andersson, formand Dansk Mandesamfund
Kampen for kvinders ligestilling har særligt handlet om at få lige muligheder på arbejdsmarkedet og slippe af med ideen om, at kvinder mere naturligt hører til i hjemmet. For mænd er det lige omvendt. Pladsen på arbejdsmarkedet - som familiens skaffedyr - ses som naturlig, mens en primær rolle i forhold til børn og husholdning ses som en undtagelse.
Derfor vil tiltag, der gør op med stereotyper omkring det ene køn, også ofte kunne udrette det samme for det andet køn. Den øremærkede orlov til fædre er et godt eksempel. Med ét greb - nemlig lige rettigheder til alle forældre - styrkes kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet og mænds i familien.
2. Mænds oplevelser er en vej til nye erkendelser
Det har været en central del af #metoo-bevægelsens historiske succes, at mænd er blevet konfronteret med kvinders oplevelser. Det har været en afgørende øjenåbner for mange mænd at opdage, at så mange kvinder udsættes for sexisme i deres hverdag. Hermed har langt flere mennesker, både mænd og kvinder, fået øjnene op for manglende ligestilling.
Også mænd oplever, at deres køn står i vejen for ting, de ønsker i deres liv
Alexander Andersson, formand Dansk Mandesamfund
Hvis vi skal nå endnu længere, er nøglen, at også mænds egne oplevelser af kønnede problemer bliver en øjenåbner.
Også mænd oplever, at deres køn står i vejen for ting, de ønsker i deres liv. Det kan være fædre, som oplever, at de bliver set som mindre kompetente end moderen til at tage vare på barnets behov. Det kan være i venskaber, hvor mænd undgår at vise sårbarhed og snakke om svære følelser med andre mænd af frygt for ikke at blive opfattet som ‘en rigtig mand’.
3. Mænd er værdifulde medspillere
Når vi skal få mænd til at engagere sig i arbejdet for ligestilling, må vi spørge os selv, hvad vi skal appellere til. Det er nærliggende at få lyst til at fortælle mænd, at de åbenlyst skylder en omgang efter århundredes kvindeundertrykkelse.
Men skyldfølelse er ikke nogen effektiv drivkraft, hvis mænd skal engagere sig.
Mange mænd oplever ligestillingsdebatten som fjendtlig, og det kan afholde dem fra at engagere sig
Alexander Andersson, formand Dansk Mandesamfund
Derfor er der brug for, at vi viser, at ligestillingsarbejdet er noget, som det er meningsfuldt at være med i. At det er værdifuldt at sige fra, når man oplever sexisme, og at mænds kønnede problemer også er vigtige at gøre op med.
Mange mænd oplever ligestillingsdebatten som fjendtlig, og det kan afholde dem fra at engagere sig. Vi behøver ikke kræve, at debattørerne i ligestillingsdebatten skal give mere plads til mænd. I stedet skal vi forsøge at stille ny plads til rådighed, hvor mænd kan deltage i ligestillingsarbejde på deres egne præmisser, uden det skal være i modsætning til kvinders eller minoriteters dagsordener.
Det kan eksempelvis ske ved at facilitere samtaler mellem mænd, som bl.a. DareGender arbejder med. Det er også en måde at nå ikke kun de inkarnerede feminister - men også de mænd, som tager de spæde skridt i at formulere en oplevelse af at være et køn.
En anden måde er, at kendte mænd går forrest med dem selv som eksempel. Og det er der heldigvis flere og flere der gør i disse år. Bøger, podcasts, arrangementer mm. sætter fokus på mænds kriser, sårbarhed og kønnede problemer.
Alt i alt er vi godt på vej.
En samtale for alle
Det private er politisk. Sådan lød en af rødstrømpebevægelsens vigtigste paroler. Og det er lige så sandt i dag som dengang. Erkendelsen af, at ens oplevelser ikke bare er individuelle, men også har en strukturel dimension, er en central kraft for at formulere kollektive, politiske krav. Vi skal med andre ord skabe et rum, hvor mænd kan tale om deres oplevelser og forstå dem i et samfundsperspektiv.
Den store udfordring er, at debatten om ligestilling har det med at blive for snæver og elitær. Vi må ikke fortabe os i akademisk terminologi, som er ekskluderende for langt de fleste. Vi skal vise, at ligestilling også er en sag for mænd, ved at gøre den konkret og relevant for mænds egne liv.
Spørgsmål til den næste deltager i debatstaffen Ahmad Mahmoud:
Etniske minoritetsmænd oplever særlige kønnede udfordringer - fx med at blive udsat for etnisk profilering eller med at skulle gøre op med en patriarkalsk kultur. Hvordan får vi ligestillingsarbejdet til at være meningsfuldt for dem?