Kvinfo: Folkeskoleloven skal have ligestilling som en del af sit formål

Henriette_Laursen_direkt__r_KVINFO_Pressefoto_Simon_Klein
Foto: Simon Klein, pressefoto KVINFO
15. sep. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

NÅR VI SENDER VORES BØRN I SKOLE, tænker de fleste nok mest på skolens opgave med at lære børnene at læse, skrive, regne og mange andre faglige færdigheder.

Men børnene lærer også at forholde sig til hinandens køn. Desværre sker det ofte på en måde, som presser børnene til at tilpasse sig forestillingerne om, hvordan man er en "rigtig dreng" og en "rigtig pige".

Dårligere præstationer og dårligere trivsel

Forskning viser, at lærere i grundskolen møder drenge og piger forskelligt. Ofte sker det ubevidst og i den bedste mening. Men det har alvorlige konsekvenser for vores børn.

Internationale Pisa-undersøgelser peger på, at kønsstereotype opfattelser blandt elever og lærere forstærker forskellen på præstationerne mellem drenge og piger. Kønsstereotyper bliver altså en selvopfyldende profeti.

Nogle tror, at det med ligestilling kommer af sig selv. Det vil ske lidt efter lidt. Og hvis bare vi har tålmodighed, så går det nok alt sammen
Henriette Laursen, direktør Kvinfo

Men kønsstereotyperne påvirker også vores børns trivsel negativt. Især som barn og som ung kan det være vanskeligt at leve op til forventningerne om, hvordan man er pige eller dreng "på den helt rigtige måde".

Vi går glip af talent

Det danske arbejdsmarked et af Europas mest kønsopdelte. Kønsskævheden er med til at fastholde uligeløn, dårligt arbejdsmiljø samt lavere effektivitet og bundlinje.

Men kønsskævheden bidrager også til den store mangel på arbejdskraft inden for brancher såsom omsorg og pleje, der mangler mænd, og tekniske fag, der mangler kvinder.

Nogle tror, at det med ligestilling kommer af sig selv. Det vil ske lidt efter lidt. Og hvis bare vi har tålmodighed, så går det nok alt sammen. Men tal for uddannelsesvalg viser, at vi i Danmark stadig vælger nogenlunde lige så kønsstereotypt, som vi gjorde for 20 år siden.

LÆS OGSÅ: Ekspertgruppe skal se på køns betydning for fuldførelse af uddannelse

Når drenge og piger vælger uddannelse ud fra forestillinger om, hvad der passer sig bedst for henholdsvis mænd og kvinder, risikerer de at gå glip af den uddannelse og det arbejdsliv, som passer bedst til deres egen personlighed.

Samfundet – og dermed os alle – går glip af talent. Talent, som kunne være med til at gøre Danmark rigere og sikre arbejdskraft til vores plejehjem, hospitaler og byggepladser.

Forventninger i de første skoleår

Piger forventes stadig at præstere bedst inden for omsorg, pleje og undervisning, og drenge i de tekniske, talbaserede og håndværksmæssige fag.

Vores børn møder de stereotype forventninger allerede i de første skoleår. Det påvirker interesser, trivsel og muligheder for det enkelte barn gennem hele livet.

Piger er tilbøjelige til at undervurdere deres egne evner i tekniske fag. Det betyder, at vi ikke får de bedste elever ind på de tekniske uddannelser.

I dag er Danmark det eneste skandinaviske land, hvor skolerne ikke er forpligtet til at arbejde for at fremme ligestilling og aktivt modvirke kønsstereotyper
Henriette Laursen, direktør Kvinfo

Drengene sakker bagud, når det kommer til karakterer. Både i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser klarer drengene sig dårligere end pigerne, og forskellen er blevet større over de senere år. Færre drenge end piger færdiggør en ungdomsuddannelse.

Folkeskolen er nøglen

Folkeskolen er nøglen, hvis vi vil sørge for, at alle børn kan dyrke deres interesser, udvikle deres evner og arbejde for at indfri deres drømme om at blive sygeplejerske, tømrer eller ingeniør – uden at deres køn er en barriere.

Derfor anbefaler KVINFO, at folkeskoleloven skal have ligestilling som en del af sit formål. I dag er Danmark det eneste skandinaviske land, hvor skolerne ikke er forpligtet til at arbejde for at fremme ligestilling og aktivt modvirke kønsstereotyper.

Ligestilling bør inddrages i planlægningen af undervisningen, så den ikke forstærker, men snarere udfordrer stereotype forventninger til køn.

LÆS OGSÅ: Gymnasierektor og far til fem: Sådan får vi drengene med på uddannelsestoget

Læreruddannelsen skal give viden om køn, og ansatte lærere, pædagogisk personale og skoleledelse skal efteruddannes. Uddannelse og efteruddannelse for studievejledere bør indeholde viden om køn og ubevidste bias, så studievejlederne kan vejlede uden at lade sig begrænse og styre af stereotype forventninger til køn.

KVINFO anbefaler også, at regeringen lancerer en handlingsplan for bedre kønsbalance inden for uddannelse – både i forhold til grundskolen, på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser.

Handlingsplanen skal sikre børn og unge lige muligheder uanset køn. Herunder undervisning og studievejledning uden stereotyper, et trygt studiemiljø, samt fokus på rekruttering og fastholdelse af underrepræsenterede køn på vores uddannelser.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].