A4 Overenskomst
Køb abonnement

3F's transportgruppe får ny formand

Navnenyt|
2. oktober 2025 kl. 14.00
Flemming Overgaard overtager posten som formand i 3F Transportgruppen. Forgængeren, Jan Villadsen, træder af efter 18 år. | Foto: Joachim Rode/LinkedIn
Efter 18 år som formand for Transportgruppen i 3F træder Jan Villadsen tilbage og giver stafetten videre til Flemming Overgaard, der netop er blevet valgt på 3F's kongres.

Den nye formand for Transportgruppen i 3F hedder Flemming Overgaard.

Han blev valgt onsdag på gruppekonferencen, der blev afholdt i forbindelse med 3F's 7. ordinære kongres i Aalborg.

"Jeg er ydmyg over den store opgave, det er at repræsentere ansatte i transport- og logistikbranchen," skriver Flemming Overgaard i et opslag på LinkedIn.

LÆS OGSÅ: Her er manden, der vil afløse Jan Villadsen som 3F's transportformand og topforhandler for 50.000

Som transportformand står han nu i spidsen for 50.000 3F-medlemmer og er født topforhandler af Fællesoverenskomsten, der er gennembrudsforlig på normallønsområdet og lægger niveauet for 186.000 lønmodtagere. 

Den næste Fællesoverenskomst skal forhandles på plads med Dansk Industri ved OK29. 

Overgaard kommer selv fra transportgruppen, hvor han har været forhandlingssekretær siden 2014. Før var han transportformand i 3F Fredericia siden 2007.

Flemming Overgaard tager stafetten fra Jan Villadsen, der har siddet på tronen i 18 år.

"Jeg er stolt af alt det, vi har opnået sammen, og taknemmelig for tilliden," skriver den nu tidligere transportformand Jan Villadsen på LinkedIn.

Mere fra A4 Overenskomst

GDPR