1. MAJ ER FAGBEVÆGELSENS DAG – dagen hvor vi fejrer vores mange sejre. Men det er også en dag, der kalder på, at vi ser fremad og opstiller nye og tidssvarende ambitioner for fagbevægelsen i det 21. århundrede.
Akademikere er en hjørnesten i Danmarks økonomi og arbejdsmarked. Ledigheden blandt akademikere har aldrig været lavere til trods for, at antallet på det private og offentlige arbejdsmarked er større end nogensinde. I alle brancher vokser behovet for højtuddannede og højtspecialiseret arbejdskraft. Det vil kun fortsætte i fremtiden.
LÆS OGSÅ: Glem det! Mette Frederiksen har holdt sin sidste 1. maj-tale i Fælledparken nogensinde
Fagbevægelsen spiller en afgørende rolle i at sikre gode løn- og arbejdsvilkår på de enkelte arbejdspladser, og det skal vi naturligvis blive ved med. Men vi står også hele tiden over for nye og langsigtede udfordringer. En af de største er, at vi som samfund står med en udfordring om en vedvarende mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Der er mange grunde til, at det risikerer at blive alvorligt. Vi har nogle meget store årgange, der går på pension, og der er hård konkurrence om højtuddannede arbejdstagere også på globalt plan. Udviklingen af ny teknologi foregår i en rasende fart og stiller hele tiden nye krav til færdigheder og viden. På arbejdspladserne indføres der i dag mange forskellige værktøjer med kunstig intelligens (AI), hvilket giver nye muligheder af historisk karakter, men også udfordringer. Samtidig investerer vi i Danmark fortsat for lidt i vores uddannelser.
For første gang nogensinde har vi en regering, der prioriterer lavere uddannelsesniveau til de unge i stedet for højere
Lisbeth Lintz, formand Akademikerne
For at tackle dette skal vi arbejde på at udvikle et arbejdsmarked, der er mere attraktivt, rummeligt og fleksibelt over for den enkelte. Hvis ikke vi gør dette, får det store konsekvenser for udviklingen på arbejdspladserne – og dermed vores mulighed for velstand og for at bevare vores velfærdssamfund.
SOM FAGBEVÆGELSE SKAL VI blive bedre til at understøtte nye karriereveje på arbejdsmarkedet. Det handler om øget fokus på bl.a. iværksætteri og de mange nye ansættelsesformer, der vinder frem. Disse opfylder ikke bare behovet for øget fleksibilitet hos mange medlemmer, men også arbejdspladser.
Der er behov for nye løsninger for seniorer, der ønsker bedre mulighed for at opretholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Her skal fagbevægelsen spille en vigtig rolle i at sikre fleksible løsninger, sådan at seniorer opnår bedre muligheder for fortsat at arbejde og bidrage til samfundet på en måde, der passer til netop deres ønsker og livssituation.
Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen i finansloven har oprettet det nye ”Videncenter for seniorer”, der skal gøre det lettere for seniorer at blive på arbejdsmarkedet. Vi har i Danmark et meget stort potentiale for at øge den kvalificerede arbejdskraft i arbejdsstyrken, hvis vi formår at fastholde seniorer i arbejde længere. Det er win-win for både samfundet og den enkelte. Akademiske seniorer ønsker at arbejde længere, men stopper ofte, fordi de ikke møder fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse og ønsket om mere fritid – fx til samvær med børnebørnene.
Vi skal prioritere de unge langt højere politisk, og deres udfordringer skal håndteres fra bunden. Der er behov for investeringer i bedre løsninger til dem, der oplever et arbejdspres så stort, at de bliver syge af det. Men også til unge der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller finde deres vej gennem uddannelsessystemet.
De unge fortjener at blive mere værdsat. De er en generation, der uddanner sig på livet løs, er ambitiøse og samtidig har et stort engagement i de mange fællesskaber, de indgår i. Det lover godt for fremtiden, vores samfund og vores arbejdsmarked.
DERFOR ER DET OGSÅ HELT URIMELIGT med de aktuelle nedskæringer på unges dagpenge, der træder i kraft 1. maj, hvor perioden halveres og ydelsen sænkes. Vores analyser viser, at akademikere næsten udelukkende bruger dagpengesystemet som nyuddannede i deres arbejdsliv. Faktisk er akademikere dem, der som uddannelsesgruppe trækker mindst på dagpengeretten, og derved relativt set betaler mest til dagpengesystemet.
LÆS OGSÅ: Dimittenddagpenge gør akademikere mere loyale overfor a-kassen
Regeringen udspil til en kandidatreform er ligeledes en helt gal vej at vælge. For første gang nogensinde har vi en regering, der prioriterer lavere uddannelsesniveau til de unge i stedet for højere, fordi den vil forkorte kandidatuddannelserne fra 2 til 1 år. Det gavner ikke arbejdspladsernes fremtidige behov for en højt kvalificeret arbejdsstyrke.
Dog er det positivt, at regeringen har sat fokus på nødvendigheden af livslang læring og mere efteruddannelse. Muligheden for at den enkelte kan blive ved at tilegne sig helt ny viden og kompetencer vil kun blive vigtigere for at kunne forblive relevant på arbejdsmarkedet – også for akademikere.
Vi skal i fagbevægelsen bruge 1. maj til at reflektere over de udfordringer, vi står overfor i dag og i fremtiden. Lad os i fællesskab arbejde på at opbygge og udvikle Danmark på en måde, der sikrer et bedre arbejdsliv for medlemmerne og en god fremtid for de kommende generationer.
