Akademikerne sætter nyt formandskab
![AC_naestformaend1](/_next/image?url=https%3A%2F%2Fadmin-a4.blizzload.com%2Fmedier%2Fartikler%2F196%2F196729%2FAC_naestformaend1-medium_32.jpg&w=3840&q=75)
Lige før jul nåede Akademikerne at vælge to nye næstformænd for de kommende tre år.
Formand Lisbeth Lintz forsætter på posten, mens tidligere DM-forperson Camilla Gregersen og Faod-formand Jan Ove Petersen trådte tilbage. Der skulle derfor sammensættes et nyt formandskab.
Her er valget faldet på Djøf-formand Sara Vergo og formand for Pharmadanmark Stine Hasling Mogensen, skriver Lisbeth Lintz på LinkedIn.
Sara Vergo har været formand for Djøf i knap tre år. Her har hun været næstformand i bestyrelsen og formand for Djøf Offentlig. Hun har desuden tidligere været næstformand i Akademikerne, ligesom hun har været næstformand i Akademikernes A-kasse.
Stine Hasling Mogensen, der er uddannet farmaceut, har været formand for Pharmadanmark i et år og har også tidligere siddet i bestyrelsen for forbundet. Før det har hun tilbragt næsten otte år i Lægemiddelstyrelsen som blandt andet videnskabelig rådgiver.