
Anne Marie Maltha-Smith har haft sidste arbejdsdag som vicedirektør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Det oplyser hun i et opslag på LinkedIn.
"Efter 13 år i statens tjeneste har jeg nu besluttet mig for, at jeg skal prøve arbejdslivet uden for centraladministrationen. Og hvad det så skal være, vil jeg bruge det næste stykke tid til at finde ud af," skriver Anne Marie Maltha-Smith.
Anne Marie Maltha-Smith nåede at være vicedirektør i styrelsen i knap tre år.
Forinden har hun blandt andet været sekretariatschef i Finansministeriet i et lille år.
Tidligere har Anne Marie Maltha-Smith desuden været kontorchef og souschef i samme ministerium, ligesom hun har været kontorchef i Skatteministeriet.